Smirnoff i skoven

Dato : 3. nov
Årstid : Efterår
Dag : Tirsdag
Vejr : Gråt
Sted : Et stykke inde i skoven
Tid : 17.30
Omgivelser : Træer?

Tanya sad med ryggen op ad et træ, med en flaske smirnoff i den ene hånd. I den anden havde hun et lille billede der forstillede 7 smilende personer. Hun stirrede tavst på billedet og tog sig ikke af tårene der uafbrudt trillede ned af hende kinder. Hun tog en tår af flasken og sukkede kort. *Hvorfor Fu*k skal alt sådan noget crab ske for mig?* tænkte hun vredt og snøftede en enkelt gang

Evelyn var - once again - ude og gå en tur. Hun var gået ud til Den trise skov i Werclare, ikke langt fra hvor hun boede. Hun nynnede en sang, og gik på en svævende, elegant måde.
Hun havde en fleece på, og converse all star i røde. Ellers havde hun bare almindelige cowboy-bukser på.
Hun kunne ikke lugte at der var andre, pga hendes dårlige lugte-sans, og fordi hun var lidt forkølet.

Tanya hørte hendes nynnen og sig mut om med et sløret blik. Hun tog endnu en tår af flasken, hvorefter hun bare sad og lyttede til melodien. Det var måske ikke lige sådan noget musik hun var i humør til og hun var fuld nok til at sige det uden at tænke over det. "Hold dog kæft med det der" halvråbte hun pløret

Evelyn fik et chok, og så pludselig en ung pige, sidde med et falske et-eller-andet-alkohol i hånden.
*Hun er da alt for ung til at sidde og drikke sig fuld mit ude i skoven..*
Evelyn kunne ikke lide fulde mennesker, lige meget hvem eller hvad de var.
"Okay..", sagde hun, og kiggede spørgende på pigen.

Hun tørrede tårene væk fra øjnene og stirrede tomt på den anden pige. Hun så ikke ud til at være meget ældre ud end hende selv. Hun snøftede højt og tørrede næsen i ærmet

Først nu, lagde Evelyn mærke til at pigen græd.
Hun gik prøvende hen til pigen, "Hey.. hvad er der sket?", sagde hun blidt og studerede pigens ansigt.

"Ikke noget jeg fortæller til fremmede tøsebørn der går tur i skoven" svarede hun udtrykløst

Evelyn stoppede op og kiggede på hende, som om hun lige havde fået et kæmpe slag i ansigtet.
*Hvad er der galt med mig?! Hvorfor hader alle mig, fra første gang de møder mig?! ARGH, IT'S DRIVING ME CRAZYY!*
"Nå... jeg prøver jo bare at hjælpe..", sagde hun stille.

"Tro mig," svarede hun og tog en slurk af flasken "selv ikke en sød lille pige som dig kan gøre en skid ved mine problemer"

"Nå, så jeg er lige pludselig en lille pige? Tro mig; jeg er meget ældre end dig! Og jeg synes at - lige meget hvor stort et problem du har - så vær venlig, for ellers får du mange flere problemer, lille ven!", hun var ret irriteret lige nu og talte i en bestemt tone.
Evelyn kunne ikke lide at svare sådan igen, for det kunne jo godt være der var sket noget dårlig med pigen, men hun gav simpelthen ikke høre på hvor lille hun var, når hun faktisk var mange år ældre end hende.

"Ved du hvad jeg er fuldkommen ligeglad med hvor gammel du er, så længe jeg kan få lov at drikke og glemme alt om den fucking død der altid sker i min familie!" Råbte hun vredt, og sendte pigen et isende blik

Evelyn gispede, "Død..", hviskede hun stille.
*Åhnej åhnej, hvorfor er jeg så dum?! Lige den ene gang jeg svarer igen, så er hendes familie fåcking død!*

Hun stirrede koldt på pigens næse og tog en slurk mere af flasken

//Min næse? xD//

Evelyn rystede på hovedet, af sig selv.. Hun gennemrodede sit hoved, for at finde noget at sige, og det eneste hun kunne komme i tanke om var; "Undskyld.." hun vendte sig om, og begyndte langsomt at gå..

//Logger nu x}//

//Næsen er et godt sted at stirre hvis man ikke vil se en person i øjnene^^//

"Det er jo ikke din skyld, så du har ingen grund tiol at undskylde" mumlede hun og så ned i jorden. Hun vidste godt at hun opførte sig som et fjols men det v ar ligesom bare det der var nemmest...

//Haha, nårhja, det er jo egentlig rigtigt.(:'//

Evelyn stoppede op, og stod med ryggen til pigen, "Jeg kunne bare lade være med at være så.. dum..", sagde hun stille og vendte sig om, og kiggede undskyldene på pigen.

//Jep^^//

Hun rystede på hovedet og stirrede på flasken. "Det jo ikke dig der drikker dig hønefuld i en eller anden lortet skov" mumlede hun stille uden at vende sig om

Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle svare, for hun havde jo også - på en eller anden måde - selv mistet din familie.
Hun trak svagt på skuldrene, og gik langsomt og prøvende hen til pigen, "Må jeg slå mig ned?", spurgte hun blidt.

Hun nikkede svagt og stirrede forsat på flasken "Kender du en der hedder Demetri?" spurgte hun og så over på hende

Evelyn spærrede øjnene op, "Ja?", sagde hun, og kiggede forskrækket på pigen. Hun satte sig langsomt ned, og ventede på at pigen svarede..

Hun så overrasket på pigen over hendes reagtion "Hvad er der galt?" spurgte hun mistænksomt

"Hvor kender du ham fra?", spurgte hun, og ignorerede pigens spørgsmål. Hun kiggede direkte på hende, og ventede på hun svarede.

"Lufthavnen... Han var da vi kom, og sagde han arbejdede der... Hvorfor?" svarede hun og så stadig mistænksomt pigen

"Du skal passe på! Han er meget farlig, og ikke altid hvad han udgir sig for.." sagde hun advarende og kiggede direkte på pigen..

"Der skete jo ikke noget... Han hjalp med... Med.... Min søster..." svarede hun og kunne ikke få sig selv til at sige navnet