Hevm sagde jeg nogensinde fortalte dig sandheden?//Borris.

Borris så op på loftet ikke fordi det var spændne men han havde brug for at tænke tingne igennem, han strak amen ud og fik fat på en smøg fra en parke som lå på bordet ved siden af et overfyldt askebærre og fik hurtigt tændt den uden at se hvad han lavde, han tog tre store sug og pustede røgen ud "jef´g skal nok bide ham en dag"sag han så og så hen mod vinduet for at se om solen ikke snart gad at gå ned.

Pierce sukkede igen og rejste sig så op. Han gik ud af villa'en og ud i byen. Han så på solen og gik ind i skyggerne og så rundt på folk. Han gik langs en masse lejlogheder og hus men lagde ikke rigtig mærke til dem. Han så ned på sine fødder og sukkede igen. Han vidste ikke hvad han skulle gøre.

gadedøren der førte iop til borris lejlighed stod open fordig et porstbud havde glemt at lukke den, uden foran borrises dør lå en bunke reklamer og en enkelt kasse med et eller mærkligt mærke udepå, Borris selv sad inde på sin sofa og sappe igennem hans 400 tv kanaler uden at falde over noget han gad og se.

Pieerce så den åbne dør ind til en opgang. Han gik ind og skubbede sig ind i et hjørne under trappen. Man kunne se ind gennem trinene men det generede ham ikke. Ligenu var han bare glad for han havde fået et sted med mere lyd over hovedet end det andet. Han sukkede stille og rejste sig så op men knalede hovedet p i trapperne over sig "AV!" Han satte sig ned og holdte om sit hovedet og forbandede trapperne langt væk. Han havde tænkt sig at sove her men han var ikke træt nu men hvis han gik ville døren måske lukke sig?

Borris så kort over mod døren da et AV kunne hørs ude på trappen men ignorerede det så og så igen over på tevet og trykke på knappen og en ny kanal kom fram med et elletr andet madlavnings program "sikke noget møg"mumlede han "kunne de dog ikkebare sende splattterfilm"mumlede han og skiftede igen kanal.

Pierce sad stille under trappen indtil det blev mørkt. Han så bare udenfor uden at sige noget. De beborer der var gået op og ned af trapperne havde overhovedet ikke lagt mærke til ham. Han rejste sig stille op og gik ud fra under trappen uden at slå sit hovede. Han gik kort udenfor og nød den kølige luft. Han kunne ikke lade være med at tænke på hvad Borris ville gøre ved ham, ville han voldtage ham, tæske ham, kidnappe ham eller måske gøre ham til vampyr.

Borris slukke fjernsynet og smed fjernbetjeningen over i et hjørne hvorefter han gik ind på sit soveværlse og skiftede tøj og lag så nøglerne i lommen hvorefter han gik ud af sin dør og gik ned af trapperne hvorefter han skubbe døren op og trådte ud i den lune aftenluft "enlig"mumlede han og så lidt rundt før han begyndte at gå ned af gaden.

Pierce stod lænet op af muren længere nede af gaden. Han så rundt og fik så øje på Borris. Han sank en klump og så ned. Håbede på han ikke kunne kende ham selvom det overhovedet ikke var svært. Han skævede til ham ud af øjenkrogen og bed sig i læben. Han kunne mærke en dråbe blod glide ned af hans hage. Han lod sine finger røre forsigtigt ved hans læber og han fik blod på fingerne.

Borris stoppe brat op på gaden og så ud i luften da en velkendt lugt ramte hans næsebord, han ryste svagt på hovdet og lod tænderne vokse ud igen hvorefter han fulgte efter lugten imens han så stift ud i luften for beder at opfange alle lugte omkring ham *knægten*poppe det op i hovdet på ham op til flere gange.

Pierce blev stående og holdte vejret da Borris gik forbi ham. Blodet dryppede ned på fortovet og han så på det. Han skævede ud af øjenkrogen på Borris og vidste han var opdaget men han ville ikke flygte mere. Han ville tage kampen op. Han lagde igen sine fingerspidser mod sin blødende læbe. Han så så op og så på Borris.

Borris var gået for langt og gik baglænds imens han så ud i luften, han stoppe op foran knægten og ryste på hovdet for at komme tilbage til virkligheden igen hvorefter han så iskoldt på drengen "din lille møg unge dnu skal du lære hvad vi vampyr gør ved møgunger"snerre han vredt og greb fat i hans narke med et d´fast greb.

Pierce så på ham og stod roligt. Han gjorde ikke noget selvom blodet stadig løb fra hans læbe. Han så ham i øjnene men kom med en utilfreds lyd da han greb fat i hans nakke. Han lukkede sine øjne og åbnede dem så. Han så vampyren i øjnene uden at se den mindste smule bange ud. "Normalt ville du dræbe mig men jeg tror ikke du kan"

Borris smilede koldt og slikke sig om munden "jo jeg tør da godt dræbe dig, men jeg vil ikke spilde min dyrebare kræfter på at dræbe dig det ville ikke være en lærestreg"sag han tørt og han lænede sig ind mod ham hvorefter han lod sin tunge fange lidt af blodet som løb ned af drengens kind men trak sig så lidt tilbage og stak ham en syngne lussing.

Pierce skubbede sig selv ind mod muren bag sig og så på Borris som stod tæt på ham en smule for tæt til hans komfort. Han knyttede sine hænder "Så du vil have mig til at lide?" Han så væk og trak hovedet væk fra vampyren da han slikkede hans blod. Han faldt sammen på jorden pga det tryk der lå bag lussingen. Han holdte sig mod kinden og så arrigt op på ham.

Borris lo koldt "sølle knægt"sag han tørt "vil nogle overhovdet savne dig?"spurgte han koldt og greb fat i ham og fik hevet ham på bene igen hvorefter han presse ham ind mod den kolde mur.

Pierce knurrede og holdte sig stadig mod kinden som føltes som om dan brendte. Han svarede ikke og blev stille. Der var faktisk ikke nogen som ville savne ham hvis han døde. Han bed sig i læben og så på Borris og vred sig mod hans greb og brød sig ikke om den position de var i ligenu da han følte sig utrolig hjælpeløs hvilket han også var overfor denne mand.

Borris lo koldt og så på ham "nej der er sikkert igen der ville savne en sølle knægt som dig"sag han tørt og overvejede kort om han skulle tage ham med hjem, han nikke så til sig selvc og svang drengen over skuldren hvorefter han begyndte at gå tilbage mod sin lejlighed som ikke lå lang derfra.

Pierce så ned og bed sig i læben. Han brød sig ikke om dette og ville bare have vampyren skulle lade ham være i fred. Han bred dig og så op på ham "Sæt mig ned!" Han vred sig voldsomt og overvejede at skrige men ville det overhovedet hjælpe. Han anede ikke hvor han nu blev taget hen men uanset hvad ville han ikke med denne mand!

Borris holdt ham fast med en utrolig styrke "som om knægt"sag han koldt og stoppe op foran opgangen ind til hans lejlighed,han fant nøglen fram og lukke sig hurtigt ind hvorefter han gik op af trapperne og vidre op til 2. sal hvor han stoppe op og låste sig ind i lejligheden, han låste døren baf sig og lage nøglen i lommen hvorefter han smed knægten ned på gulvet og gik forbi ha, vidre ind i stuen hvor han sank ned i sofaen og satte sig til rette, der varn en stue et badeværsel og et køkkken samt et soveværel.
(du må selv forstille dig hvordan der ser ud men kan dog sige at der er et slange bur i stuen)

Pierce nærmest pev fordi han holdte så stramt om ham. "Hvad vil du med mig?!"
Han vred sig voldsomt og ville overhovedet ikke emd vampyren hjem som nu efterhånden havde regnet ud han skulle. Han hadede at være byttet for folk men det var han altid fordi han var et svagt lille menneske. Han vidste det selv men ville aldrig sige det højt. Han faldt hårdt ned på gulvet og så arrigt efter Borris da han gik ind i stuen. Han så sig om og bed sig i læben. Han kom langsomt på sine ben og vendte sig mod døren og så på låsen. Før han lod sit blik glide rundt efter et vindue.

//øhhm det er sådan en lås hvor nøglen skal side i ellers kan man ikke åbne den//

//Det er det ellers normalt ikke i lejligheder men okay så ændre jeg det lige xD//

//borris er jo heller ikke normal!XD//

//logger af ses i morgen//

//Suk T:T Men ses ^^//