Natten er stille ved vandet. - Borris

Sted: Standen
Tid: Lige efter solnedgang.
Omgivelser: Sand, vand - og Marilyn. Ingen mennesker.
Dato: IRL

Vandens brusen kildede i ørene. Marilyn holdte sine sorte højhæler i den ene hånd imens hun slentrede ned af stranden. Vinden fik hendes krøllede, blonde hår til at vejre i vinden. Hendes højtaljede hvide shorts var stramme og hun havde en sort stroptrøje på. Hun gik ud i vandkanten og nød vindens kulde imod hendes blege hud. Vandet nåede hendes fødder. Det var lunt.

Hun smed sin guitar som hun havde på ryggen ned på sandet og tog sit tøj af indtil hun kun var i sin sølvgrå g-streng og sorte bh. Hun kunne ikke lade være med at springe i vandet, så hun løb ud til vandkanten og hoppede elegant i. Under vandet svømmede hun så langt hun kunne og måtte lidt efter op for at have noget luft. Vandet nåede hende til navlen. Marilyn grinede en smule af sig selv og så op mod månen og stjernerne. De blinkede mystisk ned til hende. En lille streg af mascara løb ned af hendes kind.

Borris kom stille gåne ned af stranden med et køligt blik ratte op mod himlen, han anede ikke hvad han enligt lavede der men det skete nu tidt at han gik en tur uden at tænke over hvor han endte men nu gik han altså nede på strand og så tænkne op på månen *hvorfor?*tænkter han koldt og sparkede lidt til sandet.

Tøj: en lang sort skjorte og et par lange sorte bukser

//Undskyld jeg ikke har svaret, har været på ferie. :) //

Marilyn smilede op mod månen og lagde sine arme rundt om hendes bryst så det mørke hud om hendes brystvorter ikke kunne ses. Månen reflekteredes i hendes irgrønne øjne og hun smilede sit smukke halvsmil. Hun var lige ved at hoppe i vandet igen da hun hørte en mærkelig lyd. Som en masse sand der blev sparket på. Hun så sig over skulderen og så en dreng der stod og så meget rystet ud. Bekymringen kunne straks læses i rynken mellem hendes øjenbryn.