De Vilde Sjæle

Sted: Et stort fest lokale, La Sunisha
Tid: 22.34.
Omgivelser: Masser af dansede mennesker og højt musik.
Vejret: Indenfor, varmt fra alle de mennesker.
Udenfor, Fugtigt men varmt.
Dato: 22 Juli 2010 Torsdag.
Årstid: Sommer
Påklædning: Høje sorte støvler, lange strømper der går over knæet med huller, lille kort nederdel og en stram top.

Larentia sad i baren på en af de høje stole og kiggede ud på alle de glade dansende mennsker. Bartenderen rakte en øl til hende, som bestilt. Hun tager en slurk.
Hun savnede faktisk nogle venner nu, selvom der ikke var så mange af dem. Hun savnede lidt at jage i skoven på denne tid, men nu lagde ulven på hylden og ville forsøge at finde nogle venner.
Dem der kigger på hende virker ikke interesserede, men sender mere onde blikke, gid der var nogle at snakke med.

Ud af pige toiletterne kom en ung engel gående ud af, han havde et par lyseblå jeans på og et par stort langestøvler på som gik op over knæerne. også havde han en lang sort og hvid stribet t-shirt med et guld bælte omkring livet, hans hår hang ned af begge skulder og en sort sløjfe sad i det lysehår. han så sig lidt omkring på alle de mennesker som var der, inden han gik op og satte sig på en af stolene ved baren og bad hurtigt om en drinks. da han kunne mærke hvor tør han hals var, også kunne han godt bruge at komme lidt væk fra det hele

I mens Larentia sad med sin øl og kiggede omkring på alle de mennesker som har det sjovt, lagde hun mærke til at er var en ny i rummet, en der var anderledes end alle de andre, hun var lige kommet ud fra pige toilettet, måske stod der en ny veninde der. Gad vide hvem hun var?

Danni fik hurtigt sin drinks og drak lidt af den, inden han mærkede øjne på ham og vende langsomt sit blik omkring. han fik øje på en pige længere henne og smilte venligt til hende. han elskede virkelig meget at få nye venner, dog viste allerede ingen af hans veninder at han var en fyr. han tog drinksen i sin ene hånd og hoppede ned fra stolen, inden han gik over til hende og satte sig på stolen ved siden af. selv om der var en pige som havde tænkt sig at side der, så var Danni lidt hurtigere og det blev hun dog også sur over og lavede ansigter mod ham bag hans ryg. han satte bare drinksen på bordet uden at tænke over pigen længer "hej jeg er Danni" sagde han med sin pige stemme, og træk det ene ben hen over det andet

Larentia kigge på pigen, som der ville side der hvor Danni lige havde sat sig, hun så fornærmende ud og gik væk.
Men så kom hun i tanke om at måske skulle hun også lige skulle præsentere sig. "øh, ja, hej jeg hedder Larentia" og smilte en smule flovt i at svare så sent. Hun tog sin øl til munden og drak.

Danni så over på hende og smilte venligt til hende "jamen hyggeligt at møde dig Larentia" sagde han med en sød pige stemme, han tog selv sin drinks og drak lidt af den og så over på hende imens. hun viste ikke helt hvad hun skulle sige og forblev bare helt stille

Hun kiggede på Danni og sagde "ja i lige måde, ehmm hvad laver du i din hverdag?" hun kiggede lidt flovt væk, hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Nok noget at gøre med at hendes eneste ven er Matt, hvilket kun er en. Hun sad og tænkte på skoven. Hun føler sig bedre tilpas der ude, end her inde med en masse fulde mennesker, men hun manglede venner, det var ikke okay altid at være alene, synes hun selv.

Danni så på hende og smilte lige så venligt hele tiden "jeg går i skole.. hvad med dig ?" spurgte han stille om og viste ikke hvad han ellers skulle sige, det var ikke så tit han snakkede med piger og holde sig også til at snakke med fyre. selv om han bedre kunne forstå piger, så var det jo ikke nået med dem han kunne med. han var jo næsten sikker på at ingen piger ville godkende ham som han var, og derfor havde han aldrig fortalt nogle af sine veninder hvem han i virkeligheden var. ikke engang hans kæreste viste at han var en fyr, og derfor havde han heller aldrig været i seng med ham. dog var Danni en som ikke kunne leve uden det, og derfor blev nød til at være ham utro for at kunne leve sit liv

Larentia var stadig genert, hvad skulle hun svare, hun kunne vel ikke sige at hun var vareulv og lever i en hule i en skov, og elsker smagen af råt kød, Larentia var klar til at svare "jeg daffer bare lidt rundt og hygger mig" sagde hun i håb om at hun ikke ville gennem skuet i den fede løgn.

Danni nikkede så til det hun sagde og havde ikke lagt mærke til at hun var en varulv, hun var vel også et sted ligeglad med hvad hun var "okay hyggeligt ?" spurgte hun om selv om hun ikke kunne se det hyggelig ved det, men det var jo fra person til person

Larentia smilede bare fjollet, hun er elendig til at lyve. "Ja, at være i skoven er noget af det bedste, og mærke skovbunden i trædepuderne i mens man løber derud af" sagde hun til Danni i håb om at hun måske ville med i skoven eller det var sikkert fjollet, sådan en smuk skabning har da intet at gøre i en skov, Larentia sukkede for sig selv..

Danni havde aldrig været ude i en skov sådan rigtigt, da han var bange for at han ville blive væk "okay, jeg er altid bange for at blive væk så tager næsten aldrig der ud" sagde han og grinte lidt og viste godt at det var vildt pinligt at kunne blive væk i en skov, så han hørte ikke rigtigt hjemme der. selv om han elskede duften af skoven

"det er vel smag og behag, jeg lever og ånder der ude" Sagde hun med et stort smil på læben. Hun kunne mærke trangen til at forvandle sig, hun prøvede at holde den tilbage men lysten blev hos hende.. Larentia kigger på Danni med en smule rystende krop.. "me- meen la-lad os snakke om noget andet, hv-hvad kan du li at lave?" sagde hun med en rystende stemme, hun havde brug for at tænke på noget andet inden hun ødelagde hele festen omkring hende.

Danni så på hende og nikkede med et smil på læben "jamen vi er jo forskællige for person til person" sagde han og viste at han aldrig ville finde ud af skoven alene, hvis han først gik der ind og derfor holder han sig helst væk der fra "okay det kan vi godt" sagde han selv om han ikke helt forstå hvad der mon var galt "det piger kan lide at lave" sagde han stille og håbede at det gav sig selv

Larentia sukkede endnu mere, hun kunne ikke holde trangen, men alligevel svarede hun "Ja det piger.." Hun afbrød sig selv og kan mærke smerten brede sig fra ryggen og ned i benene "ehm jeg.. hej!" sagde Larentia og løb væk, hvorfor skulle det også ske nu?! i mens hun løb væk fra festen og udenfor ramte månens skind ned på Larentia, hun nød det! smerten blev større og der kom et enormt hyl fra hende.. Hun faldt ned på alle fire ben og løb lidt længere væk, hen i en skygge og havde en enorm dårlig fornemmelse af at Danni ikke ville se hende igen.

Danni så på hende og blev helt overrasket over det hun gjorde og sagde, han så bare efter hende og rakte kort sin hånd ud efter hende. dog kunne han ikke nå at få fat i hende og sukkede bare, han fik fornemmelsen af at hun ikke ville være sammen med ham. og vende sit blik væk inden han drak det sidste af sin drink og hoppede ned fra stolen, da han synes at det var for pinligt at være der når han lige havde blevet `droppet´. han havde heller ikke lyst til at være der længere og gik ud af døren, han så kort op mod månen og så efter Larentia. inden han begynde at gå ned, han hørte lyde fra skyggen og gik imod det "hallo?" spurgte han om da han viste at han brude holde sig væk der fra, dog kom duften af Larentia der fra

Larentia vidste at det var Dannis stemme, hun gik langsom ud fra busken og frem træder der en hvid langhåret ulv ud med stærke ben, fra hoved til hale rummer hun 230 cm. Hun sætter sig ved busken og kiggede lige frem og svarede Danni "Hallo selv" og grinte en smule men hun synes det var lidt underligt... Hun var en smule flov .. Noget af hendes tøj sad stadig på hende, dog meget ødelagt men det klemte en smule, hun vidste at hvis hun gjorde sig til menneske nu ville hun være nøgen overfor Danni og det ville kun give et forkert indtryk.

Danni så på den store ulv foran sig, hans øjne blev store og han gik tilbage og fald ned på jorden "Larentia ?" spurgte han stille om og kravlede lidt tilbage, da han var lidt bange for at det virkelig var en ulv eller mere en varulv som havde lyst til lidt engel. hans hjerte bankede hurtigt og han så bare på hende med store øjne og chokket i det

Larentia så ned mod jorden og svarede "Ja det er mig, jeg er en vareulv" hun kiggede lidt væk, hun var en smule flov over ikke at nævne det, men sket er sket. Hun lagde sig ned på maven på jorden og sendte et fredeligt ansigts udtryk. "Du ser urolig ud" sagde hun, hun var bange for at hun ville løbe væk fra hende.

Danni havde aldrig hørt om varulve og viste derfor ikke at de fandes, han var helt chokket i det han sagde og sad bare og rystede i hele kroppen. både fordi han var bange og fordi jorden var kold under ham "j... ja.. d. du " sagde han og tog sig sammen "ulv" hviskede han og kunne ikke få flere ord ud af sig, selv om han kunne se at hun ikke havde tænkt sig at gøre ham nået. så viste han stadig ikke om han skulle stole på hende

Larentia forstod godt hvorfor Danni panikkede en smule, men hvordan kan hun bevise at hun ikke er ude på at gøre hende fortræd. "jeg vil bevise dig at jeg er god, men hvordan? Det bestemmer du" sagde Larentia og lagde sig tættere ned på jorden med et sænket og ydmygende blik til Danni.
Der var ingen der lagde mærke til dem, de var enten fulde eller ventede på at blive lukket ind til den forgående fest lidt længere væk.

Danni sad bare helt stille på jorden og så på hende uden at fjerne sit blik en eneste gang, han var bange for at se væk fra hende. og han var jo lidt af en tøs så han var ikke den som troet han at kunne slå varulven, han ville heller løbe langt væk og gemme sig "de..det ved jeg ikke" stammede han

Larentia reagerede overraskende på Dannis stammende svar, det var første gang nogen var blevet bange for hende, vinden blæste hen over den tomme jord, der var helt stille omkring dem, Larentia havde ingen ide om hvordan hun skulle bevise for Danni at hun ikke var ude på noget usselt.
Hun kiggede på Danni med et tomt blik, hun begyndte at gå langsomt ind i mørket, hun vendte ansigtet mod Danni og sagde "Du finder mig gerne i en skov, hvis du har brug for hjælp, vil jeg hjælpe dig, se det som en tjeneste" hun vendte blikket tilbage i mørket og forsatte.

Danni så efter hende og ville jo ikke havde at hun gik, da han jo godt kunne lide at snakke med hende. selv om at det havde kommet som et chok over hvad hun var "jeg kan jo aldrig finde rundt i skoven" mumlede han lidt for sig selv mens han så efter hende, han rejste sig langsomt op og børstede sit tøj og hænder af. han gik hurtigt efter hende og tog fat i spidsen af hendes hale med sin ene hånd, mens han bare gik efter hende

Larentia gik i sine egne tanker.. *hov* tænkte hun da Danni tog fat om halespidsen, hun vendte sig om og gav et smil. Hun blev så glad, det virkede som om at Danni prøvede at vise hende tryghed, det var rart. Larentia fik en ide, en ide som måske ville hjælpe på trygheden og bevise over for Danni at Larentia var god nok. Hun kiggede smilende til Danni "stoler du på mig?" spurgte hun med et kækt smil, og satte sig ned på den tørre jord.