De Vilde Sjæle

*mmmmh* Tænkte Larentia i at blive kløet på maven, hendes ben vippede hurtigere. Denne ting var en hver hunds drøm eller rettere, en hver ulvs drøm. En engel der kløede en varulvs mave uden frygt. Det var virkelig livet. "arrh det kilder nu!" sagde Larentia i en høj grinende tone og gyngede med hele kroppen af grin.

Danni træk hurtigt sin hånd til sig og grinte lidt af det hun sagde "når undskyld" sagde han lidt drillende i det og kastede sig hen over hende og trykkede sin kind ned mod ham, og nød varmen mod sin kind

Larentia nød at blive omfanget, hun var så lille i forhold Larentiar. Det må havdet set sjovt ud, en lille engel på en stor ulv. Larentia tunge åndedræt løftede Danni en smule, hendes ples var så ren og varmt og hun havde det godt med at Danni var hos hende. Larentia følte lidt at Danni var hendes ejer, som om at hun var en hund, det nød hun faktisk.

Danni grinte lidt og elskede den varme pels mod sig "mmh" sagde han og trykkede sig ind til hende, han lå tid sidst helt stille og så ud i skoven "der er nået jeg må fortælle dig" hviskede han og havde altid haft det svært med at fortælle folk at han var en fyr, men han stolede på hende og selv om hans andre veninder ikke viste det. så var der nået ved hende som fik ham til at få lyst til at fortælle det

Larentia nød stilheden imellem, det var så rart. Hun spidsede øre da der kom en lyd fra Danni, "okay, hvad er det?" Larentia frygtede at det var noget dårligt, eller at hun var i fare eller sådan. Det eneste hun kunne gøre var at vente på det svar som Larentia var intet anede om.

Danni så bare ud i luften og tænkte lidt over hvordan han skulle sige det "jeg føler at jeg stoler på dig" sagde han stille og så op på hendes ansigt "jeg er ikke en pige" hviskede han stille og lukkede langsomt sine øjne i, og ville helst ikke se på hvordan hun tog det. selv om han regnede med at mærke jorden under sig, og måske blive skubbet væk

Larentia ventede på svaret, så nysgerrig! "ja selvfølgelig kan du stole på mig" Svarede hun med et smil. Hun kiggede på hende, Danni tog alt hendes opmærksomhed. Da Larentia hørte svaret, lå hun helt stille. "what?" Larentia kiggede forvirrende, Danni? en dreng? Det lå vel i navnet, men der er vel mange i verden der har et drengenavn, selvom man er pige. Hun kigger stadig forvirrende, hun bliver liggende, hun vil ikke virke fjendtlig. ""joker du? hvis du gør, så forstår jeg ikke det sjove i det?" Larentia er bare så forvirret, hun er ikke sur, trist, skuffet eller noget andet. Kun forvirret.

//Danni er et pigenavn ^^//

Danni åbnede langsomt sine øjne og satte sig op og lag sine hænder ned på hende foran sig, han rystede langsomt på hovedet "nej det ville jeg aldrig finde på" sagde han stille og viste godt at hun ikke troet på ham, men det var ikke nået han kunne gøre for at overbevise hende da han jo ikke havde tænkt sig at smide sit tøj "Danni var et navn jeg blev kald siden jeg var helt lille.. mit rigtige navn er Daniel" sagde han stille og håbede på at hun ville tro på ham

// what? seriøst? XD det hedder min far O_o //

Larentia kiggede stadig forvirrende. Men, pludselig begyndte hun at smile langsomt. "Så det derfor jeg har det godt med dig!" svarede hun smilende, varulve hadede gerne at være sammen med sit eget køn, Larentia havde kunne li lugten af Danni, det var en mandelig duft der kom fra ham. Larentia smilede bare måløst.

//Ikke for at blande mig men det er både et drenge og et pige navn XD//

//når når.. jeg tjekkede det bare på google og der poppede der en masse piger op x'D//

Danni så på hende og træk lidt på skulderne "ellers kan du bare lide mig" sagde han lidt drillende i det, og lag sig bare til rette ned på hende igen. og hvis ikke det var fordi han ikke var så meget for skoven, så havde han faldet i søvn på hende

"jeg synes du er en fantastisk person" sagde Larentia og smilede for sig selv og kiggede op i himlen. "Jeg synes faktisk at det er helt utroligt at du kan skjule det så meget" sagde hun stille. Hun kunne mærke hans hjerte slag imod hendes. Det var beroligende.

Danni smilte lidt imens og trykkede sit ansigt ned mod hende, han løftede sit hoved lidt og smilte "jamen tak" sagde han stille og prikkede hende let på næsen med et af sine fingere, inden han satte sig op igen og træk lidt på skulderne "jeg prøver jo ikke på at skjule nået? jeg er jo bare mig selv, og jeg føler mig mere som en pige" sagde han og viste ikke om det gav mening

Larentia blev lidt overrasket over det lille prik på næsen, men hun smilte bare. "hvis du føler dig rigitg, så er du rigtig" sagde hun beroligende. Larentia følte faktisk ikke at at han havde på noget tidspunkt holdt noget skjult for hende, hvis han er en han så er der vel intet at gøre ved det. Hun var bare glad for at finde en som Danni.

Danni så stille på hende og smilte imens "jamen det gør jeg" sagde han og følte sig ikke mere rigtigt, udover det var nået mellem hans ben som han havde ønsket ikke havde været der. dog kunne han ikke gøre nået ved det, og havde det okay med at få den der hvor han fik den. han nussede hende videre og gabte en enkel gang

Larentia smilede bare og nød at blive nusset. Hun bemærkede hendes gab. Hun var avelige over at han var begyndt at blive træt. "Jeg kan give dig en ride tur hjem hvis du er træt" spurgte hun med et smil på læben, det var meget få ting Larentia hun ikke ville gøre for ham. En varulv som blev venner med en engel måtte vel betyde et eller andet. Hun var sikker på, at hun ville beskytte Danni med sit liv.

Danni rystede på hovedet af det han sagde "jeg er ikke træt" hviskede han selv om det ikke passede, dog gad han ikke hjem og sove. han så bare ud i den mørke skov og lå helt stille og legede lidt med hendes pels

"okay" svarede hun og slappede helt af. Hun kunne mærke at han legede med hendes pels, det kildede lidt, men på en rar måde. "Hvad tænker du på" spurgte hun helt roligt og afslappet. Det var jo lidt stille imellem dem.

Danni så stille op på hendes ansigt og smilte "min kæreste" sagde han stille og legede videre med det bløde pels, der kom en lyserød farve på hans kinder og han så bare op på hendes ansigt. han havde aldrig troet at han ville kunne snakke med en ulv, det var en ret så mærkelig fornemmelse

Hans kæreste? Larentia vidste slet ikke at han havde en, men gad vide om det var dårligt eller godt hun tænkte på. "hvad er der med kæresten?" spurgte hun nysgerrig. Hun smilte til ham. Hun håbede selvfølgelig det var noget godt.

Danni smilte lidt og træk lidt på skulderne "intet.. jeg tænker bare på ham" sagde han bare og viste endelig ikke hvorfor han tænkte på ham, selv om han var ham utro tit så elskede han ham stadig af hele sit hjerte

Larentia smilede kært til ham, "det er vel også rart at tænke på den man elsker, hvor længe har i været sammen?" sagde hun og smilte. Hun kendte selv ikke til kærlighed, selvom det ikke var lang tid siden hun havde sit første kys, men da kysset blev mere sagde hun til fyren at hun intet følte, hun havde heller ikke set ham siden. Hun vidste bare ikke hvad kærlighed var, endnu.

Danni smilte lidt af det og nikkede "i omkring 2år" sagde han stille og så op på hende, og holde det for sig selv at han ikke havde været i seng med ham. selv om det jo var naturligt at være sammen sin kæreste når de havde de alder som de havde

Larentia var overrasket, "waow 2 år, fantastisk" sagde hun begejstret og smilede over hele ansigtet. hun måtte spørge mere. Hendes ansigt ændrede sig til et mere alvorligt. "Hvordan er kærlighed?" spurgte hun hel tavs, hun håbede virkelig på at få det perfekte svar. Hun anede jo intet om kærlighed.

Danni så på hende og smilte og nikkede "og uden sex" røg der bare ud af hans mund, han satte sig langsomt op og tænkte lidt over det "det er nået man ikke kan leve uden.. det er som at være i himlen og alligevel som at være der nede" sagde han og pegede ned mod jorden