Blæsende o.o'

Tid: Omkring 16:00
Vejr: Blæst og kold vind
Omgivelser: Enkelte mennesker.
Dato: 4. november
Dag: onsdag.

Silvia kom gående ned til havnen, godt pakket ind for at undgå den bidende blæst. En stor tyk blå jakke, vanter og sin elskede regnbuefarvede hue, gjorde sit bedste for at holde kulden ude xD. Hun betragtede folkene på deres både, der fæstnede bådene bedre fast, så de kunne klare blæsten, der langsomt blev hårdere.
Hun slyngede armene tættere omkring sig, og gik ned til kanten på havnen, hvor hun kiggede ned i det urolige vand. Det fik hende næsten til at føle sig svimmel, og hun måtte løfte blikket et kort øjeblik. "Hmm.." brummede hun tænkende, da kulden fik hende til at længtes hjem. Måske skulle hun bare gå hjem nu? X_x

Tannis havde længe siddet alene på en bænk ned til havnen. Blæsten så ikke ud til at irritere han, tværtimod nød han at kunne mærke verden omkring sig og de få mennesker der nu kom og gik - at mærke deres tilstedeværelse, selvom han kunne øjnene. Han havde nu alligevel klædt sig godt på for ikke at skille sig for meget ud, samtidig med han havde trukket huen godt ned over ørnene og taget hætten - der tilhørte hans hættetrøje, som han på indenunder sin vinterjakke - over for at være på den sikre side.
Tannis åbnede øjnene igen, og det første, der fangede hans blik, var en pige, der stod helt nede ved havnen, der hvor bygningsværket stoppede, og havet tog over. Et øjeblik troede han næsten, at hun havde tænkt sig at springe i vandet, hvilket gjorde han utrolig nervøs. Han rejste sig var sin bænk og satte kursen mod pigen i et halvløbende/luntende tempo.

Hun kunne mærke at blæsten skuppede hende blidt i ryggen. Ikke at hun var ved at falde i, nej, i stedet susede vinden under den regnbuefarvede hue - der måske sad lidt løst, og fik den til at løfte sig fra hendes hoved, hvorefter den svævede hurtigt ned i vandet, inden hun kunne nå at opfatte noget..
"Min.. MIN HUE!!" hun kiggede ned på den med store øjne, mens hun viftede med armene, li'som for at hidkalde den igen. Den flød på vandet, men blev hurtigt opslugt af bølgerne. "Min huuuue!" Hun kiggede febrilsk på sin drukknende ynglinshue.

Tannis blev lettere forskrækket, da pigen begyndte at råbe op, men han havde set, hvad der var sket. Han fik en brændende lyst til at hoppe efter hue i vandet for at hente den tilbage til hende, men han vidste, at det ville være en meget dum ide, da vandet nok ville være frysende og så var der høje bølger på grund af blæsten. Han ønskede alligevel, der var noget, han kunne gøre for hende.
Han gik stille hen til hende, men nåede ikke hele vejen, for han stoppede op og så på hende i stedet - han vidste ikke, hvad han skulle sige.

"Forbistrede blæst.." mumlede hun surt, og kunne ikke slippe blikket fra vandet, det hvor huen netop var druknet xD Hendes hår flavrede vildt omkring, da hun ikke havde huen til at holde det på plads. Sin dejlige farvrige hue. Der havde været kærlighed ved første blik, da hun så denxD Men nu var den.. væk.
Meget sur på vandet, samlede hun en sten op fra jorden, og kastede den ned i vandet. "Dumme vand!" vrissede hun, men indså sin egen barnlighed, og kiggede tavst frem for sig.

"Du kan da ikke bebrejde vandet for det." Tannis trådte nu frem, så han stod ved siden af hende. Alligevel stod han et stykke fra hende, da han var bange for at blive ramt af hendes voldsomme bevægelser. Han smilede venligt for ikke at virke alt for anklagende. Det var han jo egentlig heller ikke - han ville bare virkelig gerne hjælpe hende.

Det gav et sæt i hende, og hun mistede balancen af forskrækkelse. Hun viftede med armene for at genvinde balancen igen, og undgik at ryge ned i det iskolde vand, men væltede i stedet fremad og ramlede ind i drengen.
"Undskyld," gispede hun og bakkede lidt væk fra drengen, for ikke at gøre mere skade på ham. "Det er bare.. Vandet har slugt min hue.. Det er ikke vandets skyld, men.. eh," hun kiggede med et smil på drengen, mens hun ledte efter en forklaring. "Okay.. Undskyld vand, jeg mente det ikke," sagde hun med et smil på læberne, og et lille blik ned på vandet.

Tannis rødmede let over næsen, da han ikke lige havde forudset hele det o.o' "Det var heller ikke meningen, du skulle falde i vandet," tilføjede han med et forlegent grin. Han slog blikket ned et øjeblik på grund af hele den akavede situation, mens han prøvede at tage sig sammen. "Du behøves ikke sørge over din hue.. Jeg er sikker på, det var en god hue, og dens død vil ikke være forgæves!" svarede han tilsidst og så på hende, mens et let, men dog usikkert smil, fandt frem til hans læber.

Hun sukkede svagt. "Ja, det har været en go' hue.. Den har været en hjælp gennem kulde og blæst, sne og regn, jeg troede bare ikke dens dage skulle ende så'n her." hun slog ud med armen, men kom så med et lille muntert grin. En druknet hue, kunne alligevel ikke ødelægge hendes humør helt. Hun var også utrolig nysgerrig efter at finde ud af hvem drengen var, som så'n forsvarede vandet. Han kunne da ikke være helt normal xD
"..Kan du godt lide vand?" spurgte hun dumt, med et par store nysgerrige øjne.

Han blev ret overrasket over hendes spørgsmål, da han først troede, hun mente, om han kunne lide vand o.o' "Nu er det jo sådan, at der findes ret meget vand i verden, så det er ret skidt, hvis man ikke bryder sig om det.." svarede han og lo kort for sig selv. "Prøv at forestille dig en verden uden strande, fordi der ikke var noget vand?" Tannis betragtede lydløst den anden et kort stykke tid, inden han tilføjede: "Nu får du ikke traumer resten af dit vil over vand, vel?"

Silvia kunne ikke lade være med at føle sig en smule dum, ogver at ha' stillet det duuume spørgsmål.
"Joov, ja.. Det kan jeg godt se," sagde hun og kløede sig tænkende i det flavrende hår. "Jeg har kun traumerer over svømmehaller," sagde hun med en gysen, og tog sig automatisk til halsen. "Men ellers er jeg glad for vand.. Nårh det ikke sluger min hue." Hun skulede kort ned mod det mørke vand, men vendte hurtigt blikket på drengen igen.

"Glemte din mor at se efter dig, mens du svømmede rundt alene i børne bassinet, og så fik du en af de der 'waaarh, jeg drukner!'-oplevelser?" spurgte Tannus med et let grin, mens han lavede nogle underlige fakter og bevægelser med armene for at illustrere sin lille 'historie'. "Og det der med din hue.. Det kunne jo godt være, havet ikke var så glad for den og skyllede den op igen?" foreslog han med et let smil - bare for at oplyse et lille håb.

Hun kiggede ned på sine sko, og følte sig lidt flov, da han fortalte sin historie. "Ja, det var det der skete.." sagde hun, prøvede at lyde henkastet, da hun helst ikke ville ind på hvad der rigtig var sket (dadadadaaam) x3 Der gik en lille gysen gennem hende, da hun pludselig fik en klam, ubehagelig fornemmelse igennem sig, ved tanken om det.
Hun kiggede op på drengen og kom med et svagt smil. Han så nu lidt nuttet ud, så'n som han fægtede med armene og forklarede. "Jeg tror vandet er blevet glad for min hue, for den er meget sød.. De får det sikkert godt sammen," sagde hun, slog armene omkring sig, da en kold vind ramte hende.

"Woaw.. Pas på mor," sagde han med et let smil og så på hende. Han havde altid syntes, at mennesker der bare glemte at se efter sine børn, var ondskabsfulde og uansvarlige.. Men han ville ikke gå mere i detajler omkring det, så han skiftede bare emne. "Havet med en regnbuefarvet hue.. Det er da også en sød tanke." Han smilede let til hende for at gøre lidt grin med det, hun havde sagt - det var nærmere måden, hun havde sagt det på; den kunne han faktisk godt lide xD Tannis skuttede sig lidt over kulden og vinden. "Fryser du?" spurgte han den anden, da hun godt kunne ligne en, der frøs.

Hun gav ham et lille puf i siden, da han gjorde grin med hende. "Ja, det er en sød og positiv tanke, som skal få sorgen af tabet på min hue, til at gå væk," sagde hun med et smil, og kom med et på kunstige hulk, som ikke kunne blive mere mislykkede. Hun kom til at grine i stedet for at hulke, og da hun så prøvede at hulke i stedet, blev det til nogen små mærklige grynt xD
"Jeg fryser meget.." sagde hun og frøs faktisk endnu mere, nu hvor han mindede hende om at det var koldt.

Han grinede kort af hende og puffede igen. "Og en dag kommer havet med dig hjem for at bage cup cakes og lege pudekamp," sagde han småleende og vippede lidt frem og tilbage på hælene, hvorefter han begyndte at efterligne hendes underlige grine/hulke-grynt xD
Tannis tog sin hue af, men sørgede godt for at holde sine øre dækkede med hætten i stedet for. "Her," sagde han og rakte hende sin hue, mens han smilede venligt. "Jeg håber, den kan ersatte tabet af din gamle hue."

"Havet er altid velkommen!" hun grinede forsat af hans sjove fortælling, og kunne ikke lade være med at danne underlige billeder i hovedet, med et hav.. og en pude O_o
Med store overraskede øjne, kiggede hun på huen, som den venlige dreng tilbød hende. "Jamen, kommer du ikke til at savne den?" spurgte hun, men tog alligevel huen, som hun glad placerede på hovedet. Den var dejlig varm, og yderst behagelig at have på.

"Jeg er sikker på, havet sætter pris på din gæstfrihed," svarede Tannis og smilede muntert af den anden, mens han så på hende.
Han trak kort på skuldrene over hendes andet spørgsmål. "Hmm.. Altså man kan jo også spørge om, om jeg kommer til at savne dig, og det gør jeg jo nok?" sagde han og lo kort over det, indtil det gik op for ham, at det gav ingen mening, det han lige havde sagt. Tvætimod var det ret pinligt. "Ehmm! Haha, jeg mener, hvis jeg bare lærer dig at kende, så kan jeg vel også få lov til at se min hue engang i mellem, ikk'?!" skyldte han sig forfjamsket og stammende at tilføje, efterflugt af et forlegent, nervøst grin, mens han smilede en smule akavet.

Silvia grinte let "Ja, det gør havet sikkert," hun nikkede, men tav så, da han ellers begyndte at snakke om.. hende. Hun betragtede ham med et smil på læberne, ville ikke afbryde ham, da det var utrolig dejlige ord der kom ud af hans mund. En varme spredte sig i hendes kinder, og hun vidste at hun var begyndt at rødme. "Vi kan måske få en kop kakao.. Så vi kan få snakket lidt?.. eller jeg mener, så du kan få set din hue," sagde hun, og havde taget hænderne op til kinderne, for at skjule sin rødmen. "Og.. Jeg hedder Silvia," tilføjede hun med et grin.

"Mmmhmm, det ville være dejligt med noget kakao, og hyggeligt at måde dig, Silvia!" sagde Tannis, stadig en del flov over det, der ellers lige var kommet ud af hans mund. Det havde også fået ham selv til at rødme, men heldigvis kunne deres rødmeri vel egentlig bare skyldes vinden ^^' "Jeg tror næsten, jeg har set nok til min i dag, men hues ejer hedder Evan," tilføjede han og smilede let til hende. "Jeg tror meget heller, jeg vil se efter dig det næste stykke tid!" Han lo lavmælt for sig selv; denne gang var han faktisk klar over hvad han sagde, hvilket gav ham lidt mere selvtillid.

"Det er også hyggeligt at møde dig Evan!" sagde hun med et lille hop af glæde, og slyngede armene om ham i et kram. Han var dejlig varm xD
"Du vil se efter mig?" spurgte hun en smule undrende, slap grebet om ham og kiggede med et nysgerrigt blik på ham. Hun var ikke helt sikker på hvad han mente, og ville ikke risikere at misforstå det O_o