Blæsende aften..

Hurtige og rolige skridt skrattede mod fortovet, det kunne fortsætte i evigheder uden at finde noget mål og faktisk vidste Dahlia ikke hvorfor hun var taget på havnen? Måske for at tænke, eller bare noget andet som hun endnu ikke kendte til. Kort tid efter nåede hun ud på broen og satte sig ned. Hun slog armene om sig selv da hun syntes det var ret køligt men nu havde hun heller ingen jakke på. Månen stod højt på himlen denne aften, og lyste kraftigt op på den eller's stjerneløse himmel.

Nick gik ned af den tomme, øde og slumrende gade som kun var oplyst af det sparsomme lys der udgik fra de høje lygtepæle som ellers kørte på fuld tryk om morgenen hvilket var ret mærkeligt efter dæmonens mening. En aftenbrise brusede blidt mod ham og legede lidt med hans pandehår så det flagrede, men gled så forbi igen og fortsatte ned af gaden *menneske* tænkte han da brisen også havde bragt den races duft med sig, og da Nick sniffede lidt nærmere til luften, kunne han sagtens fornemme at det var et hunkønsvæsen der var tale om. Med et nysgerrigt smil på læben, begav han sig videre ned af gaden og drejede af ved havnen mens de sølvfarvede strejf i hans øjne blev tydeligere i takt med at hans nysgerrighed efter at møde dette menneske, blev større.

Dahlia kiggede ned i vandet og kunne med sin ret dårlige men alligevel gode hørelse høre skridt komme tæt på, men hun tog sig ikke rigtig af det da hun bare troede det var en af bådene's ejer som var på vej hjem eller noget i den stil. Hende's fod kunne akurat lige ramme det kolde mørke vand under hende -hvis hun strak sin fod- så spidsen af hende's sko blev våd.

Han så på menneskepigen der sad med ryggen til ham ude på en af broerne og sølvstrejfende blev lysere hvilket var begyndt at bekymre ham, da mennesket jo sagtens ville kunne se det, hvis de hilste. Nick lod dog den tanke være og gik med rolige skridt ned af havnen og standsede ved et skilt om bådpasning og leje af pladser, der stod han og betragtede hende med hovedet på skrå og et svagt smil på læben.

Dahlia kunne på en eller anden måde godt mærke der var en der kiggede på hende og blev ramt af nysgerrighed. Hun drejede hovedet og så drengen der betragtede hende. Lidt mørkt var der men ikke mørkt nok til at hun ikke kunne se ham ordentligt. ''Hej..'' hilste hun med en halv hviskende stemme. Hun rømmede sig kort og sagde ''Hej'' igen da hun jo troede at han var et helt normalt menneske og ikke ville kunne høre det første hun sagde. Forsigtigt betragtede hun drengen med et svagt smil.

Nick fulgte hendes bevægelser med øjnene og så venligt på hende da hun hilste "hey" sagde han stille efter første gang hun havde sagt 'hej' og lagde igen hovedet på skrå da hun sagde det igen, men forstod så at hun jo som menneske ikke troede at han ville kunne høre det hun hviskede. Ikke på den afstand ihvertfald.

''Dahlia'' præsenterede hun og nikkede kort til ham som en mindre hilsen istedet for at give ham hånden da de jo var på en okay lang afstand fra hinanden. Hun smilte lidt af ham da han lagde sit hoved på skrå, da hun syntes det så ret sødt ud. Hun kiggede sig kort omkring for at se om der var andre, men for hende kunne hun ingen se i miles omkreds. De var de eneste på havnen udover nogle små lys der kom fra vinduerne i bådene, så helt alene var de ikke.

Han lyttede og synes egentlig meget godt om hendes navn hvorefter han så kom til at tænke på at der faktisk var en blomst der hed det samme som hende, hvilket fik et smil frem på hans læber. Tænk at være opkaldt efter en blomst...hvor nedværdigene var det ikke lige at have samme navn som en plante? "Nick" sagde han og besvarede hendes smil med et lille et af slagsen men det var stadig venligt. "Nyder du aftenen?" spurgte han og trådte så lidt væk fra skiltet og gik roligt hen til hende og satte sig stille ved siden af uden at virke truende.

''Den er.. Beroligende i modsætning til om dagen så.. Ja, det gør jeg'' svarede Dahlia og smilte kort til ham da han satte sig ned ved siden af hende. ''Hyggeligt at møde dig Nick. Hvad laver du så herude?'' spurgte hun med et smule klang af nysgerrighed i stemmen. De sidste lys i bådende blev slukket og resten af menneskerne gik i seng uden så meget som at bemærke de to unge mennesker på broen der sad og snakkede.

Han nikkede igen svagt og forstod godt hvad hun mente. Natten var efter hans mening den bedste tid på døgnet, men det var nok også fordi stort set alle Nicks aktiviteter lå placeret i natclubber hvilket var hans private 'jagt resevater' og andre ting... "I lige måde Dahlia...dejligt navn i øvrigt" sagde han og mente det "jeg ved det faktisk ikke...gik bare en tur også lagde jeg mærke til dig, hvorefter jeg begav mig herned" forklarede han stille og tænksomt mens han så på hende.

Dahlia havde det selv bedst ved at være ude om natten selvom man nu skulle passe på, da man jo aldrig vidste hvem eller hvad der rendte rundt ude i byen og skovene. ''Jo tak og.. I lige måde'' svarede hun og nikkede. Det var ikke tit hun fik sådan noget af vide da de fleste synes det var et meget mærkværdigt navn, men de fleste havde vel et 'underligt' navn. ''Hm..'' mumlede hun kort og tænkende. Hun så forsigtigt op på ham, men bemærkede ikke de små glimt i han's øjne da hun bare troede det var månen's skyld.

Nick måtte hele tiden huske sig selv på at hun var menneske og at han derfor ikke skulle snakke over sig eller sige noget forkert som ellers ville have været helt alment at sige blandt de andre overnaturlige racer. Nick synes også hun havde et mærkeligt navn, men bestemt ikke et grimt et - bare et unikt "så lidt...og tak" sagde han og smilede lidt for sig selv mens han betragtede månens sølvfarvede lys som machede strejfende i hans øjne som dog ikke var så synlige mere, for nu lignede de mest af alt bare reflekteringer af månens lys "månen er smuk, men gad vide om den egentlig er så smuk når man først er deroppe?" sagde han fuldstændig spontant og anede faktisk overhovedet ikke hvorfor han havde sagt det. *Kæft, jeg er filosofisk!* tænkte Nick ironisk og grinte hånligt af sig selv indevendigt.

Dahlia så kort op på månen der faktisk lyste kraftigt op på himlen. Små stjerne var begyndt at glimte oppe på himlen. Nogle var store andre små, men dog blinkede de små ikke lige så kraftigt som de store af dem. Efter noget tids tavshed så hun hen på ham igen og smilte kort. ''Hmm.. Du har ret. Den er smuk..'' svarede hun stille. En svag brise fik Dahlia's hår til at tromme hende roligt på ryggen, og nogle af de få træer's blade til at hvisle i den stille nat udover dere's rolige snakken.

Nick fulgte hendes blik op på den smukke stjernefyldte nattehimmel "alt er smukt om natten" sagde han blot og lukkede øjnene ved lyden af bladens hvislen som var forårsaget af brisen fra før "sig mig...hvor gammel er du?" spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå mens han betragtede en skikkelse bevæge sig i en båd som stadig ikke havde slukkede lys.

Dahlia så hen på ham igen da han spurgte hende om noget. ''16. Og du?'' spurgte hun med et forsigtigt svagt smil på hende's læber. Hun tog hurtigt sine ben op, da de bare hang ned fra broen, og satte sig i skrædderstilling men's hun betragtede ham. Hun tog en lille tot fra sit hår og nullerede den rundt om sin finger. Noget hun næsten altid gjorde når hun var lidt små nervøs, hvorfor vidste hun ikke. Der var bare et eller andet ved denne dreng som der ikke havde været ved andre drenge hun havde mødt igennem de sidste par år.

Dæmonen nikkede til hendes alder og var da en smule imponeret "kun 16? du ser ældre ud...og det er ikke negativt, bare rolig" sagde han og tilføjede det sidste fordi der jo fandtes pige som ikke ønskede at få den slags at vide. "Hmm jeg er - " han stoppede sig selv lige inden tallet 21 nåede ud, og bed sig i læben af frygt for at hun skulle blive mistænksom "..jeg er også 16" endte han med at sige, da dette jo var hans kropslige alder. Han betragtede den tot hår hun stille nulrede mellem fingrende og løsrev så blikket fra den, og lod sine skospidser røre vandet, så små ringe blev dannet i det, og lige så stille blev udviskede.

''Bare rolig, jeg ved hvad du mener. Jeg får det tit af vide'' svarede hun tænkende. Jo, det havde hun tit fået af vide men.. Hun var også lidt mere moden af sin alder end de fleste andre piger. ''Hm, du ligner en der er yngre'' svarede hun med et kort smil. Istedet for at nuller hendes ene tot af hår bed hun sig i læben men kom uheldigvis til at bide hul så hun fik den metalliske smag af blod i munden. Hun slikkede det hurtigt væk, men sagde ingenting til den lille smule smerte der kom.


//Hmm.. Logger er ved at blive træt..//