djonn gennem skoven

"jeg er altså ikke en morder!!" sagde djonn fast

Hun lo hånligt, "Haha, nårh nej..", sagde hun ironisk.

"hvorfor er dhu sådan?" spurgte djonn

Hun kiggede irriteret på ham, "Hvorfor skulle jeg ikke være sådan?!"

"fordi jeg aldrig har dræbt nogen, og dhet er faktisk en rimelig hektisk beskyldelse at komme med der" sagde djonn som var blevet rimelig stødt over det

Hun kiggede åndsvagt på ham, "Okay.. Og det har du tænkt dig at jeg skal tro på?", spurgte hun irriteret. Hun var i et forfærdeligt humør.

"selvfølgelig!" sagde han og var ved at blive en smule sur

Han fnøs, "Okay", sagde hun og følte sig egentlig lidt snobbet, *Hvorfor er jeg sådan her? .. Han er jo egentlig en af de første vampyrer der ikke æder mig..* Hun sukkede irriteret over sig selv.

"tror du mig?" spurte djonn forsigtigt, efter lidt tid

Hun trak på skuldrene, "Jeg stoler ikke på vampyrer længere.. Jeg har gjort det så mange gange, og jeg er træt af alt den smerte - både af bid, men også af tab", hun sukkede.

"ok så" sagde han let bedrøvet

"Undskyld..", sagde hun efter hun havde taget sig sammen.

"dhet går nok" sagde djonn og sparkede forsigtigt til en sten

Hun trak vejret tungt, og sukkede.
Hun tog sit hår over til den ene skulder, og nussede det frosigtigt.

Djonn tog endnu en slurk vodka

Hun kiggede igen på flasken, og løftede et øjenbryn.

"har du lyst til en slurk?" spurgte han forsigtigt

Han rystede på hovedet, "Nej tak.. jeg har set hvad det gør ved folk", sagde hun i en lettere irriteret tone, men alligevel blidt.
Hun havde aldrig i sit liv drukket alkohol, og havde heller ikke intention til at gøre det, da hun havde betragtet mange mennesker, der havde dummet sig og mistede hele deres liv, på én aften.

"dhet er altså ikke alle der bliver fulde" sagde han

"Det er ikke nødvendigvis dét at blive fuld, men det ødelægger også kroppen og ens sanser.. Det er gift.", sagde hun og holdte stadig den samme tone.

"ikke hvis man er vampyr, bette ven" sagde han

"du skal ikke bette ven mig!", sagde hun små-irriteret.
"Men det kan jo godt være at det ødelægger min krop - jeg er engel, jeg skal være ren!"

"undskyld undskyld" sagde djonn med en lille smil på læben

Hun kneb øjnene sammen og kiggede på ham, "Hvad smiler du af?", hun kunne ikke selv lade være med at smile lidt, men prøvede at være alvorlig.

Djonn stoppede øjeblikkeligt med at smile, og sagde " jeg smiler ikke"