Blind date i Werclare.

Dag: Lørdag
Tid: 19:22
Vejr: Mørk, stjerneklar himmel, køligt.
Sted: Werclares fineste restaurant.
Omgivelser: Pænt klædte mennesker, borde, stole, dæmpet latter, levende musik fra et orchester.

Xander stod udenfor restaurenten og ventede på sin blind date. Det var noget han havde tilmeldt sig til for sjovt, for at møde nogle nye mennesker og eventuelt møde en sød pige. Nu måtte han se hvilken match han havde fået sig tildelt, efter at have udfyldt testen.
Han spejdede rundt og kiggede efter en rødhåret, dæmon kaldet Valencia. Daten var planlagt til at begynde klokken halv otte og slutte engang, når de ikke kunne holde hinanden ud mere.

Valencia steg ud af taxen et stykke væk fra resturanten. Hun havde en sort enkel, men pæn kjole på, et par sorte ikke så høje stiletter og håret løst. Hun gik ned mod resturanten. Hun plejede somreglt ikke gå på blind dates, men havde deltaget af ren morskab. HUn havde brug for at møde nye mennesker og komme væk fra alt det gamle.

Xander så hende komme gående hen ad fortorvet og han rettede på sin skjorte og trådte frem foran hende ganske roligt. "Valencia?" Spurgte han forsigtigt og var på ingen måder nervøs. Det var ikke fordi det gjalt hans liv, at hun skulle finde ham perfekt, men det var nu alligevel rarest at være i selskab med en der fandt ham tiltrækkende.
Selv håbede han på at det var hende, de hun var gudesmuk i hans øjne, og hun virkede til gengæld rimelig rolig i sindet selv.

Valencia stoppede og smilede "Ja og du må vel være Xander?" spurgte hun så og gættede på at det måtte være ham. For hun kendte ingen elvere. Men hun ville ikke havde noget imod hvis det var ham. Han så godt ud også var han ikke dæmon eller Vampyr, for dem var der altid problemmer med.

"Såeh... Skal vi?" Spurgte han og bød hende sin arm, inden han førte hende indenfor i restauranten. Tjeneren kom der med det samme og viste dem vej hen til deres reserverede tomandsbord ved vinduet.
Xander gik hen til den ene stol og trak den ud for hende, af rene manerer. Han vidste jo ikke hvordan denne Valencia foretrak tingene, så derfor kunne han vel ikke gøre andet end bare at være høflig.

Valencia smilede og blev lidt bange for om han var sådan en sukkersød type som Nathan var? Men hun nikkede som tak og satte sig ved bordet. Hun fjernede en lok hår fra ansigtet og trak den sorte gardigan af og lod den hænge op ryglænet.

//sorry det blev kort D:!!//

Xander smilte roligt til hende og gik hen og satte sig på den anden side af bordet. Allerede før den pinlige tavshed var kommet, kom han i tanke om, at han ikke ligefrem var den bedste til at starte samtaler overfor fremmede dates. "Såeh... Har du prøvet det her dating før?" Spurgte han roligt og tog fat i menukortet. Han havde allerede spist lidt derhjemme for en time siden så han ikke skulle overæde foran hende. Som man spiste han nemlig meget, og han havde nemmere ved at følge en kvindes tempå, når han ikke sultede.

//Hah, taber >:D//

Valencia så på ham "Nej, det er første gang jeg prøver blind date" sagde hun så og smilede svagt "Hvad med dig?" spurgte hun så og tog selv menukortet i hånden, hun skulle ikke have særligt meget, hvis hun selv kunne vælge skulle hun bare have noget rødvin. Men det virkede ikke så menneskeligt at tage en på en så fin resturant for at drikke, så hun fandt noget der smagte godt og ikke kostede det hvide ud af øjnene.

"Nej heller ikke her, men jeg kan godt lide at prøve forskellige ting" Svarede han og læste igennem menukortet. Han var ikke kræsen for noget og havde selv lyst til mange af retterne. Han havde ikke tænkt over at dæmoner ikke kunne mættes af almindeligt mad, da han storset ikke var vant til at date dæmoner.
Han kiggede op fra menukortet igen og så på hende og smilte en anelse igen "Men jeg har skam ikke noget imod det nu, da vi allerede er her."

Valencia lagde menukortet fra sig "Især når man lever så længe .." sagde hun så og smilede lidt. Hun lagde benene overkors og betragtede Xander lidt. Det var faktisk længe siden hun havde været selskabeligt udover når hun havde været på arbejde. Hun var lidt af en enspænder nogen gange. For kærlighed var hun ikke så god til, hun endte altid med at droppe fyrene..

Xander nikkede og var meget enig, for han kendte nemlig alt til det, da det ikke var så længe siden han havde rundet de hundrede år. "Ja... Sådan nogle som os bliver ret gamle" Smilte han og kiggede undersøgende på hende. Hendes tætsiddende kjole afslørede hendes slanke overkrop samt hendes smukke fyldige bryster. Dog kunne han ikke se hendes underkrop, men han gik dog stærkt udfra at hun også havde nogle flotte, feminine ben.

Valencia nikkede og smilede over det "EHm, Ikke for noget, men jeg spiser ikke rigtig, hvis du forstår.. ?" sagde hun så og holdte sine hænder foldede på sit lår. Hun havde ikke rigtig lyst til at skulle side og lege menneske, hun hadet at spise, fordi det bare lå tungt i hendes mave.

"Oh.. Undskyld" Svarede han og lagde menukortet fra sig igen, da det jo var ham der havde valgt stedet. Han havde slet ikke tænkt over den slags. Han smilte lidt til hende. "Jah, jeg kom vidst også til at spise lidt inden jeg tog herhen... Måske skulle vi finde på noget andet så, inden tjeneren kommer herhen?"
Han rejste sig op fra stolen og skubbede stolen på plads igen, men vidste ikke hvor han nu skulle tage hende hen. Han følte lidt at det var hans pligt at arrangere det hele.
*Hun er allerede krævende, hm?* Tænkte han mistænksomt for sig selv.

Valencia nikkede "ja lad os det .. " sagde hun så og tog sin gardigan på "Undskyld at jeg er lidt bevsærlig" sagde hun så og rejste sig "Vi kan eventuelt bare tage hjem til en af os?" spurgte hun så og vidste godt det lød forkert og hentydet til sex, men det var faktisk også det hun var ude efter. Hun havde ikke fået noget i lang tid og Xander så både godt ud og virkede som en med hjerne.

Xander kunne heller ikke se at hun mente andet med det end sex, og nikkede bare til hende med et forbløffet blik. "Yeah, det lyder fint" Svarede han og gik hen til hende og lagde armen om hende. "Hvor bor du henad? For jeg kommer helt fra La Sunisha...".
Han begyndte at føre hende udad restauranten uden at fange tjenernes opmærksomhed. Det var nok uhøfligt at forlade sådan et fint sted.

Valencia tillod sig at smile svagt i mundvigen og fulgte med ham ud "Bor ikke langt her fra, så vi kan bare tage en Taxa, hvis du altså ikke har bil?" sagde hun så og så på ham. Hun så diskret ned af ham og op igen. Hun glædet sig allerede til at skulle tage tøjet af ham og se hvad der gemte sig. Hun virkede ikke desperat, selvom hun var hurtigt ude. Hendes ydre skjulte det.

"Selvfølgelig har jeg bil" Svarede han efterfulgt af en svag latter. Han fulgte hende med sig hen til parkeringspladsen hvor hans sølvgrå bil holdt. Han låste den op med sin elektroniske nøgle og gik hen til føresædet, låste op og satte sig ind. Han kiggede ud af vinduet efter Valencia, mens han satte nøglen i bilen og drejede rundt så bilen tændte.

Valencia satte sig ind i bilen . Senere da de ankom ved hendes lejlighed, steg hun ud af bilen. Hun var ikke bekymret for når han skulle se hendes lejlighed, for den var rydtet og pæn, men ikke så der var pinligt rent. Lejlighedsblokken var en grå murstens blok med små sorte altaner. Hun boede i en normal tomands lejlighed.

Xander steg ud af bilen og kiggede kort op ad bygningen, før han tog to flasker champagne ud og lukkede bildøren. "Flot sted" Sagde han og fulgte så med Valencia indenfor og op til hendes lejlighedsdør. Han elskede at se hvordan folk boede, da det sagde meget om selve personerne og gav en noget at tale om. Han glædede sig især til at se hendes soveværelse.

Valencia fandt sine nøgler frem og låste døren op. Hun åbnede og førte dem begge ind i gangen. Hun tog skoende af og stilte dem pænt ved de andre sko. Hun trak gardiganen af og hang den på knagen "Velkommen til mit ydmyge hjem" sagde hun så og smilede lidt. Lejligheden var ikke fantastisk, men den var lys, pæn og rydelig.

Han lukkede døren bag sig og kiggede sig omkring i gangen. "Ydmyge? Her er da meget hyggeligt" Svarede han og trak sin jakke af og hang op på knagen ved siden af hendes cardigan, men beholdt skoene på, da de alligevel var nye og ikke spor beskidte.
Han gik indenfor og så sig omkring. Han kunne godt lide at hun ikke var noget rodehoved og at hun godt turde blande det lyse med det mørke. Det var dog slet ikke som hans egen lejlighed, men den lignede nok heller ikke så mange andres hjem.

Valencia fulgte med ham længere ind og så selv lidt rundt. Hun kunne godt lide sin lejlighed, da det kun var hende der havde indrettet den og den ligsom var hendes personlige gemmested. Faktisk var det ikke så tit at hun tog nogen med hjem. For hun plejede somregl at insisterer på at tage hjem hos den anden, men en gang skulle jo være den første.

Da han nåede hen til soveværelset kiggede han ind men blev ved døren. Han lænede afslappet sin skulder mod dørkammen og så om på hende. "Skal vi drikke lidt først?" Spurgte han og løftede op i de to flasker champagne, og gik derefter hen til sofaen først. Normalt hvis en kvinde havde fået lidt at drikke, så kunne de som regelt holde til mere, og selv kunne han også bare slå sig løs uden at koncentrere sig for meget om at gøre alting perfekt.

Valencia betragtede ham mens han kiggede sig lidt omkring. Hun nikkede da han vendte sig om og spurgte om de skulle drikke lidt "Jo lad os det" Sagde hun så og havde intet i mod at drikke da det faktisk var noget af det bedste hun vidste. Dog var hun altså ikke alkoholiker. Hun gik ud i køkkenet og hentede to champagne glas, hun kom tilbage igen og satte sig ved siden af ham.

Han satte sig selv til rette i sofaen og kiggede rundt i rummet efter et musikanlæg eller lignende. Han tog fjernbetjeningen på bordet og tænde. Musikken blev en smule høj, men ikke så det overdøvede deres samtale. "Du har en god musiksmag" Smilte han og lagde fjernbetjeningen igen.
Han tog flasken og skulle til at ryste proppen af. "Gør glassene klar" Smilte han, før han rystede champagnen så proppen fløj ad helvedes til og ind i væggen uden at smadre noget. Heldigvist.