Sikke en blind date - Zean

så skete det igen. Livet tog en uventet drejning.
En før ellers så ukendt fætter, dukker op med et brev og vil småsludre lidt. Faktisk bare genopfriske familien ære og alt det der. Pege på brevet og sige han bare havde at møde op. Møde op på en dyr restaurant for at tilbringe aftenen med en dæmon, en kvinde ved navn Izzy. Fordi det havde de aftalt.
Han rystede svagt på hovedet.
"Kun for familiens ære...!" selv om han hellere ville tilbringe aftenen på en bar, omgivet af kvinder. Nå pyt...han måtte bare få det bedste ud af det.
På havde han som altid de samme tilfældige kondisko. et par mørke jeans og i dagens anledning, en sort skjorte, som dog var åben oppe ved halsen. Hans mørkebrune hår havde han prøvet at rede lidt tilbage, men det ville bare stritte lidt.

et var godt nok længe siden han sidst havde været på restaurant! Det gik op for ham, da han trådte ind.
Her var...stort, faktisk, lyst og lidt for pyntet. Tjenerne gik som pingviner og gæsterne sad i det ene dyre sæt tøj efter det andet. Få sendte ham et blik, da han jo ikke var lige så fint klædt som de nok gerne ville have...Men han var ligeglad. Som han altid var, med andres meninger om sådan noget. Nok skulle han "date" med en ukendt...men det fik ham ikek til at springe i et jakkesæt.
Efter en kort forespørgsel hos en tjener, blev han vist hen til en alene siddende kvinde. Duften fortalte ham straks det var en dæmon, så helt galt måtte det vel ikke være.
Han satte sig foran hende og smilte lidt.
"Godaften, frøken...Jeg er Zean" hilste han. At give hånd var ikke lige hans stil...Så han undlod bare at gøre det.

Izzy håbede vel lidt på at hendes date slet ikke ville dukke op, så hun ikke behøvede at tilbringe sin aften på dette. Så skulle hun heller ikke give en dårlig undskyldning til sin far, hvorfor han ikke skulle vælge nogen date for hende længere. Hun så op når hun hørte en stemme foran sig, hun smilte venligt til fyren foran sig som ikke så værst ud. Så var aftenen heller ikke helt ødelagt, end hvis hendes far havde fundet en fyr som slet ikke var køn "godaften Zean.. jeg er Izzy" svarede hun og satte sig lidt bedre til rette, og viste heller ikke hvad man skulle snakke om sådan en aften.
Katy var blevet helt stille i det og det fik også Izzy til at kunne høre bedre efter, det var ikke altid lige så nemt at høre på hvad folk siger og når Katy snakkede imens.
Hun drak lidt af sin martini inden hun satte den ned på bordet "nå Zean.. fortæl lidt om dig selv" sagde hun og synes det var sådan lidt pinligt i det, og mest når det jo ikke var en fyr som hun kende overhovedet.

Han så lidt på hende og nikkede svagt.
"Det kommer nok...men først..." han smilte til hende
"Vil jeg have noget at drikke" han tog menukortet der lå på bordet og bladrede det igennem. De havde bare de samme drinks som så mange andre, det eneste der var anderledes var det navn de brugte til det.
Han fik kaldt en tjener hen til sig og bestilte en mojito.
Lidt efter kom tjeneren med den ellers gennemsigtige drik, pyntet med mynteblade og isterninger.
Han nippede til den og så lidt på hende.
"Well...Jeg er Zean, som du ved, fra familien McGivens...Grunden til jeg sidder her, er fordi min fars side af familien går meget op i ære og gamle traditioner...noget af det er da hyggeligt nok, men lige dette her...Jeg ville foretrække at møde dig tilfældigt, men nu ville skæbnen det sådan her..." han så sig lidt omkring, før han så på hende igen.
"...Ikke fordi jeg dem noget imod dig, selvfølgelig" han smilte let.
"Din tur"

Izzy smilte bare venligt til ham, da hun ikke helt kunne være andet bekendt. Han havde jo lige så lidt lyst til at være her som hun havde, og det gjorde hende sgu ikke særlig meget da det ikke var særlig sjovt at ens familie ligefrem tror de skal finde kærligheden til en. Hun kunne ikke lade være med at grine af det han fortalte, da det jo var ret så sjovt at han havde det på samme måde som hun havde det "det er jo godt at vide" svarede hun bare og drak lidt mere af sin martini, det var godt at få nået alkohol i blodet så man kunne holde dette ud hvis det nu skete pinligt tavshed "ja jeg er jo Izzy..." sagde hun inden hun nået at sige mere "og jeg er Katy" kom der bare ud af hendes mund og et frækt smil kom frem på hendes læber, det forsvandt langsomt igen og det venlige smil kom tilbage på hendes læber "det må du undskyld" sagde hun og synes altid det var lidt pinligt når Katy besluttede sig for at sige nået "Katy er...... min tvillingesøster kan man vel godt kalde os" sagde hun og viste ikke hvordan hun skulle forklare det, da det jo ikke var alle som kunne forstå sådan nået. Hun rystede kort på hovedet og drak lidt mere af sin martini til der ikke var mere tilbage "min far er nok på samme måde... han mener jo bare man skal blive gift og få børn så hurtigt som muligt" svarede hun

Han grinte svagt og så på hende med nysgerrige øjne.
"aha...Jeg har...nok ikke som en tvilling, men jeg har flere personligheder selv..." sagde han roligt. Og nogen gange fik Leonard selv lyst til at skifte. Det var ikke altid de var enige...faktisk var kun inde for den sidste måned de var begyndt at snakke sammen igen. De havde selvfølgelig været venner før, siden barndommen...
Han lænede sig tilbage i stolen. Han fornemmede at hun heller ikke var så glad for dette møde og det var jo en positiv ting.
"Min fætter sagde det helst skulle ende med kærlighed og en forlovelse, dette møde...Hvad han ikke ved er at sådan noget ikke kan planlægges...Jeg foreslår vi bare får det bedste ud af denne aften og fortæller dem i morgen at det ikke skal være os to" smilte han og lænede sig frem igen holdt sin Mojito op som om han ville skåle, men drak så af den i stedet.
Dette kunne jo tegne til at blive en hyggelig aften...

Nok synes hun ikke altid det var rart at have Katy inde i sig, da de var så forskellig som de nu var. Men hun viste også godt at hun ikke ville lave nået om på det, da hende og Katy var så tæt knyttet som de nu var.
Hun lyttede med på hvad han sagde, da hun synes sådan nået bare var spændende at høre på. Hun synes vel bare at der var nået spændende ved dæmoner som der ikke var i andre væsner, og hun var næsten sikker på at det ikke var pågrund af at hun selv er dæmon.
Hun viftede bare en tjener over til dem og smilte venligt til ham "en ny... tak" sagde hun og rakte ham bare martini glasset, inden hun vende sin opmærksomhed tilbage til Zean. Hun kunne ikke lade være med at grine over det han sagde "altså så længe diamanten er stor nok" sagde hun drillende i det, da hun vel ikke ligefrem havde nået problem i at sige at hun godt kunne finde på at afslå en fyr i en forlovelse hvis hun ikke fik en stor nok ring.
Kort tid efter kom hendes nye martini tilbage, som hun bare drik lidt af inden hun satte den ned på bordet "ja det lyder nok som en god idé.." svarede hun og ville jo også bare få det bedste ud af denne aften.

Han smilte svagt. Selv satte han ikke sådanne ting, som f.eks. en stor ring, særlig højt. Det var bare ting. Ting forsvandt, gik i stykker eller ødelade noget...Selv havde han kun det han skulle bruge, uden at have noget forhold til dem. De var alle sammen bare...ting.
Han tog en tår af sin egen drik mens han tænkte.
"Nåe...Hvilken slags dæmon er du så?" spurgte han. Lige for tiden havde han mødt mange bloddæmoner. Hvad grunden så end kunne være.
Men nogen større interesse havde det nu ikke, de var vel begge dæmoner, så kunne det jo være lige meget hvilken slags.
Han pillede lidt ved en serviet, mens han lænede sig tilbage og så på hende.

Hvis Izzy skulle gifte sig så skulle hun også få det bedst ud af det, siden Laroy var hende utro så var kærlighed ikke nået hun troet på. Så hun troet heller ikke på, at man kunne finde en person som man ville leve resten af livet med. Hun drak bare lidt mere af sin martini, som hun jo ikke kunne andet end at nyde. Det var nok hendes ynglings drink, som hun altid købe når hun havde mulighed for det. Hun satte den langsomt ned på bordet, inden hun vende sit blik mod ham igen og bøjede sig bare lidt hen over bordet så ikke folk ville kunne lytte med "I am a blood demon" svarede hun lidt flabet i det og var nok ret så stolt over at være det, hun kunne jo godt lide at flå mennesker i stykker "hvad med dig?" spurgte hun om lidt efter.

Han nikkede kort. Hemmeligt behøvede man vel ikke at holde det, folk ville ikke tro på det eller også ville de tro man legede med hinanden, brugte hemmelige koder eller bare ignorere en.
Han så lidt på hende.
"Sjæledæmon" nikkede han kort. Lige som hans mor. Hans far havde været skyggedæmon.
Hvis han selv skulle vælge, ville han nok også have valgt at være sjæledæmon. Det sagde bare meget mere...Det var ikke noget man kunne se...For det første mindede han ikke om blodsugerne, som drak blod...For det andet gik han ikke og huggede folks skygger.
Men en sjæl kunne man ikke se...Der var jo altid dem der ikke troede på at man havde en sjæl. Men Zean kunne bevidne, at det havde man. Og den ene kunne sagtens være renere og mere spiselig end den anden.
Men om han var stolt? Også i den grad!

Det ville også være ret så forkert hvis man ikke kunne lide den man var, for man var jo født som den man var og det måtte man jo bare leve med. Selv var hendes familie bygget op af bloddæmoner, hendes far var bloddæmon og hendes moar og bror. Resten af familien snakkede hun ikke rigtigt med, da de enten var blevet dræbt ellers var de ude og rejse rundt i verden "sjæledæmon?" sagde hun med en lidt tænkende tone "så i spiser folks sjæle?" sagde hun og havde aldrig forstået de andre dæmon arter, men det var nok fordi hun ikke rigtigt kende til dem. Hun drak det sidste af sin martini og kunne godt mærke at det var begynd at påvirke hendes blod, det var jo også bare en ret så dejlig følelse "nå... men vil du have nået at spise?" spurgte hun og synes det var sjovt at de var de eneste i restauranten som ikke sad og spiste.

"Jep, en dejlig sjæl her og der" smilte han og drak resten af sin drink i en mundfuld. Han så lidt på hende. dæmoner havde ikke brug for menneskemad og han spiste det sjældent. Faktisk kun hvis han ville nyde smagen.
Men hvorfor ikke? Også bare for at berolige menneskerne omkring dem, som nok undrede sig over hvorfor de bare sad og snakkede.
"Hvis du synes" smilte han så og tog det ene menukort der lå på bordet. Han slog op i det og lod blikket glide over forretter, hovedretter...desserter...Han tænkte sig lidt om. Der var jo ingen grund til at bestille noget stort, når det alligevel bare var for smagens skyld. Og meget af alt deres dessert var lige sødt nok...Så han valgte en oksekødssuppe.
Han lukkede menukortet og ventede på at hun havde fundet noget hun kunne tænke sig.

Hun tog bare menukortet i sine hænder og kiggede lidt på alt som var i det, det havde godt nok nogle mærkelige navne nået af det. En tjener kom kort tid efter over til dem "hvad skal i så have?" spurgte han om og smilte venligt til dem begge, Izzy rakte ham bare sit menukort og smilte venligt tilbage "en rød bøf med græske kartofler... og en ny martini" sagde hun og efterfulgt af et "tak" hun vende bare sit blik mod Zean igen og ventede på hvad han sagde hvad han skulle have, så tjeneren kunne gå sin vej igen. Hendes blik fulgte dog kort tjener inden det gled over på ham igen "hvad tror du så om min sjæl?" spurgte hun om og blottede sine tænder i et smil, da det vel var meget sjovt at finde ud af sådan nået.

"en potion oksekødssuppe og en Mojito, mere, tak" han lagde menukortet væk. Tjeneren noterede det, nikkede og gik.
Han så lidt på Izzy foran sig. Ingen havde spurgte om det før...Og det var trods han lange levetid.
Spørgsmålet var sjovt, men også...tricky. Man kunne nemt komme på afveje.
"Hmm...Hvorfor? Er du bange for hvad den fortæller?" han smilte lidt og rystede så på hovedet.
"Den ene sjæl er lige så godt som den anden, jeg tror mest det er indbildning, måske er det koblet sammen med min evne...hvem ved? Jeg deler sjæle op i rene, beskidte, uskyldige og skyldige...Da du er to i en er det svære at bedømme hvad der enlig er hvad...men helt ren er du ikke" smilte han, så måtte hun tage svaret som hun ville.

Izzy var vel bare nysgerrig i hvordan en sjæledæmon ville betragte hendes sjæl, eller mere hendes sjæle "nej jeg er skam slet ikke bange" svarede hun og var mere nysgerrig i det, det var jo bare nået som er virkelig spændende. Hun bøjede sig bare lidt hen over bordet, da hun jo gerne ville lytte efter på hvad han sagde "Katy er bestemt ikke ren eller uskyldig" svarede hun og gav et lille grin fra sig "men ville nok ikke kalde mig selv for beskidt.. det lyder bare som om jeg ikke har været i bad.. men du har nok ret, vi kan vel begge godt lide ballade en gang imellem" svarede hun også selv om Izzy var mere rolig end Katy var, så kunne Katy godt overtale Izzy til ballade også uden at Izzy ville blive sur over det "hvad er din sjæl så?" spurgte hun om lidt efter.

Han smilte bare da hun kommentere det. Som regel ramte man altid plet, hvis man sagde det sådan. folk så altid sig selv om en smule ballademager agtigt eller havde lavet et eller andet de mente kunne gøre indtrykket "beskidt"
Han grinte dog af hendes sidste spørgsmål.
"Jeg kan ikke mærke min egen sjæl" svarede han
"Jeg kan mærke de sjæle jeg kan spise, men jeg kan jo ikke spise mig selv" han så op da tjeneren kom tilbage med deres nye drinks. Maden ville første være klar om lidt tid. Tjeneren tog også de tomme glas med sig.
Zean nippede let til sin drik og så på Izzy.
"Jeg har altid tænkt...bloddæmoner...suger de bare blod lige som blodsugerne, vampyrerne, eller hvordan?" spurgte han med lidt nysgerrighed.

Izzy så kort mod tjener der kom og smilte bare til ham, inden hun vende sit blik mod Zean igen "kunne da godt være... at du viste hvordan din egen sjæl er" sagde hun og kunne jo lige så godt bruge denne aften på at lære Zean at kende, så hun kunne fortælle lidt til sin far hvad de havde lavet og hvordan Zean var "du må da kende bare lidt til din egen sjæl" sagde hun og blottede sine tænder i et flabet sin, inden hun tog sin martini og drak lidt af den. Hendes blik gled lidt rundt på alle folk omkring dem, før det røg over på ham igen pågrund af hans spørgsmål "vil du gerne vide det?" spurgte hun om og bøjede sig bare lidt mere hen over bordet "vi flår mennesker op og gumler på deres kød" sagde hun og gav et let grin fra sig.

Hvad hun så end havde forventet han reaktion skulle være til nyhed, var det sikkert ikke det man kunne forvente. Faktisk virkede han en smule skuffet.
"Nå ja okay...bare sådan" han trak på skuldrene.
"Det eneste er man i det mindste kan se det har været en dæmon..."
Han lod blikket glide rundt, inden det endte på Izzy igen. Når de havde spist, gad han ikke være her mere, her i restauranten. Der skete minus.
"Min egen sjæl...Hvis jeg kunne mærke min egen sjæl, ville jeg nok være ret beskidt" Selv om han havde flere personligheder, endda familiens ånd, Ichabod, havde han stadig kun en sjæl. et hvert menneske, eller andre levende væsner, havde kun en sjæl. Han havde i hvert fald aldrig mødt en med to og det ville også bare være underligt.
Han kom til at tænke på når han legede med maden...fangede to kvinder og lod dem slås for livet. Den ene tabte, hendes sjæl spiste han, før han stillede andre kødlige lyster på den anden. Og til sidst også dræbte hende. Men det var nu lang tid siden.
Endelig kom deres mad.

Izzy havde slet ikke tænkt over hvordan han ville reagere, for hende betød det jo ikke nået da hun jo selv synes det var spændende med alt det blod "så længe det er dæmoner som slår ihjel.. så er det bare godt" svarede hun ham blot, da hun vel ikke brød sig om når de andre væsner slog ihjel. Dæmoner var bare mere spændende ligemeget hvad, det mente hun selv og ville nok altid mene det sådan. Nok var stedet her ikke særlig spændende, men hun synes dog at Zean var ret så spændende at høre på "hvad har du da gjort,... siden du er så beskidt?" spurgte hun om inden deres mad kom, hun smilte bare kort til tjeneren og vende sit blik ned mod tallerkenen foran sig. Hun tog bare gaflen i sin hånd og tog et stykke af sin bøf, hendes øjne gled kort i når hun fik den ind i munden. Før hun åbnede dem igen og vende sit blik mod Zean, og uden at sige nået så hun bare på ham.

Han trak på skuldrene af noget af det hun sagde, mens han smagte på suppen. Den var god...men ikke helt så god som han ellers huskede den.
"Det kan man jo se på som man vil...Jeg siger ikke at vi ikke skal slå ihjel, det er jo den måde vi lever på, men jeg siger heller ikke det altid er det bedste" svarede han ret neutralt og tog endnu en mundfuld suppe. Da han havde tygget det og sunket det besvarede han hendes andet spørgsmål.
"Jeg? Det samme som alle andre dæmoner...slået ihjel, haft en hed nat med en masse kvinder og været lidt for forfalden til alkohol...det er normalt for dæmoner, javist, men det sortner stadig på det hele"
Selv så han skam dæmoner som interessante, den stærke race, den bedste...Men han syntes stadig de andre racer var interessante. Også fordi at jo mere du viste om dem, hvis de skulle blive dine fjender...jo større chance havde du så for at ødelægge dem.

De fleste væsner også endda mennesker slog ihjel bare for at overleve, men Izzy mente stadig at dæmoner var meget bedre end alle andre. Også selv om hun slet ikke havde nået imod at være venner med de andre racer og mennesker, så ville hun altid mene at dæmoner styre alt for godt. Men sådan var det nok også når man kom fra en dæmon familie, så var man vel bare født med at synes at ens race var så meget bedre end alle andre "du har nok ret" sagde hun bare efter hun havde slugt det stykke bøf hun havde inde munden "men de fleste dæmoner slår jo også kun ihjel for at overleve" sagde hun og kunne ikke lade være med at smile, nok kunne hun godt lide at slå ihjel.. men hun ville aldrig gøre det bare for sjov "så du er lidt af en player?" spurgte hun om.. da hun vel ikke var helt bygget op på samme måde, nok elskede hun alkohol og sex.. men hun ville nok aldrig gå i seng med hvem som helst, det var bare ikke lige hende sådan nået.

"Ja...men slår stadig ihjel" han havde brugt noget tid på at slå ihjel for sjov...udvikle metoder og for underholdning. livet kunne hurtigt blive trist, når man var ligeglad med menneskets problemer og der intet nyt skete.
Han så lidt på hende og trak på skuldrene.
"Nogen ville nok kalde mig det...Selv finder jeg ordet...upassende. Jeg benytter mig bare af visse muligheder" svarede han og spiste noget mere suppe, nippede til sin Mojito.
Han så lidt på hende. Alle dæmoner var selvfølgelig ikke ens, men mange så på dem på den måde. onde, kolde væsner, egoistiske, morderiske, alkohol-elskende, kvinde-misbrugende, eller mand, utroværdige...osv. han kunne ikke helt huske alle de ord der var blevet brugt imod ham gennem tiderne, men det var ikke få. Og han var faktisk stolt af det.

Hun spiste bare videre af sin mad og lyttede på hvad han sagde "så din og min familie prøver på at sætte mig sammen med en player?" sagde hun sådan lidt overrasket i det, da hun ikke ligefrem havde en stor lyst til at være sammen med andre fyre som man ikke kunne stole på. Derfor forstod hun heller ikke sin far dette øjeblik, hvordan han kunne finde på at prøve på at sætte hende sammen med en player. Hun tog sin martini i sin hånd og drak lidt mere af den, mens hendes blik lå på ham og uden at sige nået. Da hun vel var ret så overrasket over dette, men ville heller ikke virke alt for overrasket "men alkohol problem har stort set alle dæmoner.. og dem som ikke har, forstår jeg ikke rigtigt" sagde hun og betragtede bare sin martini i sin hånd.

Han sukkede en smule irriteret.
"Så lad dog være med at kalde mig det!" sagde han en anelse hårdt. Han lod skeen ligge i tallerken, mens han foldede sine hænder og så på hende en del tid.
"Jeg er ikke hvad du kalder en player...Det er unge drenge der ikke aner bedre, som tror det er sejt og fedt, bare at lege med pigernes følelser, hormoner og lyster" sagde han
"Jeg ser det mere som en kunst...at vælge den rigtige, at indlede begyndelse på et bekendtskab..." han rystede kort på hovedet.
"Sætte dig sammen med en player? Pas på...Jeg er også en stolt dæmon og du var lige ved at træde et forkert sted"
MEre sagde han ikke til det og så måtte hun reagerede som hun ville.
Han lænede sig tilbage, drak lidt af sin mojito og kommenterede ikke det andet. Han havde holdt sig fra alkohol...Eller i hvert fald at drikke sig fuld, ret længe.

Hun hævede bare det ene øjebryn og var ikke særlig bange for ham, hun var endelig ikke bange for nogen som helst "jeg siger hvad jeg vil" sagde hun og spiste bare videre mens hun lyttede efter på hvad han sagde, jo mere han sagde jo mere kom Katy frem og havde bare mest lyst til at være mere flabet overfor ham "en kunst? .... så at gå fra pige til pige er en kunst?" spurgte hun om mens der kom et flabet smil hen over hendes læber, hun kunne ikke gøre for det at hun fik mere lyst til at irritere ham "jeg siger jo bare det der passer? ... man kan jo ikke stole på jer" sagde hun og stolede ikke på fyre der gik fra pige til pige, det havde bare kommet op i hende efter Laroy var hende utro. Så hun synes vel det var forkert at hun nu var på date, med en fyr der kunne lide sådan et liv.