Hvorfor lige den her vej?! (morgan)

Dag: onsdag.
Dato: 4. august
Tid: 02:30 ca.
Sted: Ved skovens dystre sti.
Vejr: Kølig sommer nat, men helt vindstille.
Omgivelser: Træer.

Austin gik med raske skridt ned ad stien, Hans blik flakkede lidt rundt i den dunkle skov og huskede sig selv på at han næste gang to omvejen. Han kørte en hånd igennem det halvlange hår på sit hoved og sank. Han pustede stille ud og satte tempoet lidt ned, han gearede sig selv op og det måtte han ikke. Det var det lægen havde sagt. Det var det der forsagede Angst anfaldende *Tag dig sammen Austin, Du er voksen* sagde han til sig selv inde i hovedet og knugede svagt sine hænder. Han så frem for sig og lynede sin læder jakke helt op.

Ikke så langt der fra oppe i et træ på den første tykke gren, kom der en hvid røg fra og luften stank af røg. det lugtede som om der stod omkring 50 mennesker og røg der, dog var der ikke nok røg til at komme fra så mange mennesker. dog var det heller ikke langt fra, og nede på skovbunden lå der også en masse smøg stykker omkring til flere uger. dog kunne en som Morgan nå at ryge meget på en dag hvis man ikke havde nået bedre at lave end at sidde og glo, han havde taget der ud og natten får sammen med en kvinde eller mere en pige på de 14-16år da hun havde lyst til at prøve at være sammen med en som var ældre. dog var det ikke det Morgan havde planlag for hende, og i det lille hvide hus som hun boet i var ikke særlig hvidt længere. og der stod også et par beskeder til hendes forældre på væggene med hendes eget blod, han havde rigtigt hygget sig og havde glemt helt tiden når han var der. så når han endelig kom ud så var solen på vej op og han havde gemt sig i skoven under det store fra for at holde sig væk fra det, og det havde han også klaret ret så godt udover at det havde blevet ret så kedeligt. han vende hurtigt sit blik mod stien da han hørte lyden fra nogen der gik, og han blev helt overrasket over at der var et menneske som gik ude på denne tid. hans svingede let sine fødder ned fra træet og hoppede med et let ryk med sine fødder ned på jorden, træet rykkede sig et par millimeter da han lænede sig lidt for hårdt op af det. og betragtede bare mennesket med sine øjne, og det der kom hurtigt et charmerende smil på hans læbe

Austin var forandret, men det var kun kropsmæssigt, han var blevet mere stabil at se på og han var bestemt blevet højere. Hans ansigt var blevet mere markeret. Han satte farten lidt ned da lugten af røg nåede hans næsebor. Han gik lidt videre og tænkte lidt over om her var brænd. Men det lugtede ikke som ildebrænd, mere som cigeretter. Han rystede svagt på sit hoved og kørte endnu en gang hånden gennem sin brune manke. Han så sig lidt omkring, han følte sig overvåget. Han pustede lidt ud for at berolige sig selv *Tag dig sammen, der er ingen der overvåger dig* tænkte han hurtigt og bed sig svagt i underlæben.

Morgan så bare efter ham og lag sit hoved lidt på skrå, han så meget bekendt ud og det undrede ham lidt. han slog det dog hurtigt ud af hovedet og smed det lille stykke af sin smøg som var tilbage væk. han lod sine fingere glide igennem det kort brune hår, som ellers plejede at være det flotte og lyse lange hår "godaften" kom der flirtende tone fra hans mund, han lag sine hænder nede i lommerne og uden at man kunne se det så var han hel klar på at løbe efter ham hvis han prøvede at flygte. selv om han lignede en der aldrig ville være klar på at nogen løb fra ham, så elskede han jo virkelig meget at jage det han gerne ville havde

Det gav et sæt i Austin da nogen talte til ham, han vendte sig hurtigt om og fik øje på Morgan *Morgan!?! Holy Shit!* tænkte han straks og havde bestemt ikke i tankerne at skulle sludre med ham. Han havde bestemt ikke glemt den aften med Ethan. Han satte uden at tænke i løb, for han havde ikke rigtig andet at gøre. Han vidste hvor stærk Morgan var, men det lod ikke til at Morgan kunne genkende ham og et eller andet sted tog han det som et godt tegn. Så genkendte andre vampyrer ham forhåbeligt heller ikke. Han skvattede kort, men rettede sig op igen. Nu havde han undgået at blive bidt i SÅ lang tid.

Morgan så bare på ham og lag sit hoved lidt på skrå, han blev bare stående og tog også lidt tid før han tog sig sammen. han tog så sine hænder op af lommerne og satte hurtigt i løb, han tog en dyb indånding for at finde ud af hvor han var løbet hen. hans charmerende smil blev hurtigt koldt i det "kom lille menneske menneske" sagde han som om han snakkede til en hund han ville havde til at komme, han så sig omkring og fik øje på Austin længere fremme. han løb hurtigt forbi ham og stoppede et par meter fra ham, han havde lagt sine arme over kors og så bare ned på jorden. mens smilet på hans læbe bare ikke ville forsvinde, hans mørkerøde blik røg hurtigt over på ham mens hans ansigt blev ved med at være vent mod jorden

Austin fik øje på ham og stoppede hurtigt op, Han så sig hurtigt omkring og skyd vej ind mellem skovens træer. Han hoppede over stuppe og snoede sig ind mellem træerne. Han prøvede at holde sit vejrtræk i ro og ikke gå helt i panik. Han var skide ræd for at han den her gang ville dø. Han kendte ikke Morgan godt nok til at vide det. Han stoppede inde i et krat. Han satte sig gemt inde mellem buskende og foldede sig sammen til en kugle. Han lagde hænderne over hovedet og vidste at det ikke nyttede noget at løbe. Han ville finde ham lige meget hvad. Han rystede svagt og lyttede.

Morgan gav et grin fra sig da han løb en anden vej "ej jeg troet lige du ville løbe i armene på mig" sagde han højt nok at man ville kunne høre det et par meter væk, så han også var sikker på at han ville kunne høre ham. han løb hurtigt efter ham og stoppede op da han kunne lugte at duften af Austin kom tætter på, så var han sikker på at han var stoppet op. han så sig lidt omkring imens der kom et koldt grin ud af hans læber "kom frit frem.. hvorfor dog lege gemmeleg?" sagde han og stoppede op da duften var tæt på, han baskede lidt med sine arme da han kunne se ham mellem buskerne og prøvede at skubbe dem væk "hvorfor kan du ikke gemme dig i et træ eller nået?" spurgte han om og satte sig på hug foran ham da han nogenlunde havde kommet igennem dem, han begynde at prikke ham irriteret i hovedet "hvem er så dum at flugte fra en vampyr?" sagde han og kunne endelig ikke forstå at man gjorde det, selv om han jo elskede at jagte folk

Austin kunne tydeligt høre ham og tog sig sammen, Han ville helst ikke ligne en taber. Han så op og op i hans øjne "Fordi man ikke føler der er andet at gøre" sagde han så og knugede sine hænder. Lige nu så han hcverken skræmt eller bange ud. Faktisk så han rigtig kampklar ud, han havde tænderne tygget hård sammen. Billederne af Ethan kørte gennem hans hoved og fik vreden til at blusse op i ham. Han så på hans fjæs og kort efter løftede han benet op og sparkede Morgan i fjæset "Fjern dig fra mig!" sagde han irritabelt.

Morgan så bare på ham og var glad for at han kunne tage sig sammen, og ikke ligne det lille menneske som han gjorde og som endda så sjov ud til at drille. han blev helt overrasket over sparket, og han rav også sin underlæbe halvt op da den gled hen over hans ene hjørnetand. blodet løb stille ned af hans læbe og ned af hagen på ham "ja sådan skal det være.. slå mig" sagde han og synes altid det var ret så sjovt at blive slået på, og mest der han bare kunne skubbe folk væk hvis det blev for meget. han lod sin tunge glide hen over den blodige læbe og det lille såre var allerede væk, og lod bare det blod som var løbet ned af hagen forblive hvor det var

Austin sank en klump og sprang så frem og overfaldte ham, han slog ham i ansigtet også selvom hans ansigtet var hårdt som is og det gjore ondt i hans egne hænder, han blev ved, det skulle ikke stoppe ham "Dit svin!" hvislede han ud mellem de sambidte tænder "Hvordan kunne du gøre det!" sagde han vredt og sitrede svagt i kroppen af vrede. Han sad ovn på ham i håb om at holde ham nede, han havde aldrig i sit liv smadret nogen før, men lige nu, ville han ikke have noget imod at slå ihjel, så længe det var morgan eller nogen af de andre vampyrer.

Morgan blev helt overrasket over det lille mennesket, han faldt let ned på jorden og bed sine tænder for ikke at gøre skade på sig selv. han lod ham også bare slå et stykke tid og blev helt overrasket over det han sagde, han tog hurtigt fat i hans håndlede og satte sig op. han så surt på ham og forstod ikke hvad han snakkede om "jeg har ikke gjort andet end at løbe efter dig? det er sgu dig som slår til mig?" snerrede han lidt surt i det og ville ikke blive beskyld i nået som han ikke havde gjort, eller mere som han ikke kende til. han havde ikke et charmerende smil på læben, og det fik ham til at se mere kold ud i det når han ikke havde det

Austin vred sine håndled lidt, men stoppede og skulede ned på ham "Det er også bedst at du intet ved" sagde han så og spyttede ham i ansigtet. Han vidste godt at det ikke var klogt at opføre sig sådan overfor en vampyr. Men han vidste at næsten lige meget hvad, ville han nok bide ham og hvis han døde, blev han da i det mindste genforenet med sin døde mor. Han trak vejret tungt for ikke at tude eller lignende. Han ville ikke fortælle ham det, mest af alt fordi det var Morgan der ville gøre ham til vampyr til at starte med, og han skulle helst ikke se at Austin stadig var menneske.

Morgan så bare på ham med et koldt blik i sine øjne, han gad ikke finde sig i at blive bahandlet på den måde. og slet ikke når han ikke havde gjort nået i hans hoved, han kunne jo ikke huske hvad han havde gjort. og hvis han havde husket det så havde han nok bare havde nydt det han havde gjort, men det var vel også godt for Austin at Morgan ikke kunne huske det så han ikke havde holdt sine ord for længes. han vende sit blik ned mod hans hals og hævede det ene øjebryn "du ligner en bide dyr! vampyrene må da godt nok kunne lide at bide dig og alligevel ikke slå dig ihjel" sagde han og tænkte ikke over at han også havde bidt ham, hans blik røg hurtigt op på hans ansigt igen og det charmerende smil kom frem på hans læbe igen som om det hele tiden havde været der

Austin kneb øjnene svagt i og så på ham "Du skal ikke kigge sådan på mig!" sagde han så og kunne ikke lide det blik og smil "Stop med at smile sådan .." sagde han så og så væk. Han hadet simpelthent det smil, sådan havde han også smilet første gang de havde mødtes. "Du kan godt glemme alt om at bide mig .." sagde han så stille og så op på ham *Han for ikke lov, ikke igen ..* tænkte han, selvom han nok ikke ville kunne gøre så meget når først Morgan havde besluttet sig for at bide ham. Han vidste jo godt at vampyrer havde en fantastisk styrke og fart.

Morgan lag sit hoved lidt på skrå og så bare på ham med det samme blik "hvordan har du ellers tænkt jeg skal kigge på dig?" spurgte han om og havde ikke hørt nået så underligt, han blottede kort sine tænder for ham og gav et ondt grin fra sig. og fik bare sit smil til at blive mere charmerende i det "nej du kan jo godt lide det" sagde han selv om han jo godt kunne høre på ham at hans smil irriterede ham, dogelskede han jo at irritere folk og derfor havde han ikke tænkt sig at holde op "hvordan har du tænkt dig at stoppe mig ?" spurgte han om og tog sit ansigt til hans hals, han kyssede den for at drille ham lidt og åbnede sin mund lidt og lod sine tænder glide hen over den varme bløde hals

Austin tyggede tænderne hård sammen "Du .. skal bare ikke, kiggee på mig som var jeg .. en ting eller noget du skulle spise!" sagde han så og stivnede i kroppen da han lagde munden ved hans hals, hans sad stiv som et bræt, men reagede hurtigt da han mærkede hans tænder, han trak sig hurtigt væk og skubbede til ham "Fjern dig, Du skal ikke røre mig" sagde han angstfuldt. Han ville ikke være hans aftensmad igen, han var lige kommet over det, han havde ikke været i kontakt med en vampyr i over to år!

Morgan lod ham bare skubbet til ham og tog dog bare hårdere fat omkring hans håndlede, og holde dem oppe i luften for at han ikke skulle røre ham. han lag sit hoved lidt på skrå og så på hans ansigt "du er en lille ting! og du er godt nok også nået som er spiseligt" sagde han og gav hurtigt slip i hans ene håndled og skubbede ham ned og ligge, han satte sig på hans mave og så ned på ham og bøjede sig let ned så deres ansigter kun var få centimeter fra hinanden "jeg røre det jeg vil, så meget jeg vil" sagde han og gjorde jo hvad der passede ham når folk ikke kunne gøre modstand, han trykkede hans hænder ned mod jorden over hans hoved og slikkede ham let over læberne "hvor vil du helst blive bidt ?" spurgte han om og kiggede lidt efter et sted som ingen havde bidt ham før

Austin kneb øjnene sammen og pressede sig ned mod jorden i håb om at komme så langt væk som muligt fra ham "Stop, Je-Jeg vil ikke bides .." sagde han så i en mere bedende tone "Jeg ..øh, smager ikke godt" sagde han så og vidste det lød tåbeligt. Han Var blevet bidt over hele halsen og på det ene håndled. Heldighvis for ham havde han ikke bid over hele kroppen, sådan at han kun behøvede at dække halsen og det ene bidemærke på håndledet. Han overvejede at sige hvem han var, men var ikke sikker på om Morgan lod være med at bide ham eller om han alligevel bed ham.

Morgan blev bare ved med at holde ham nede mod jorden, og havde ikke tænkt sig at lade ham gå får han var sikker på hvordan hans blod smagte. han hævede sit ene øjebryn af ham og undrede sig lidt over det han sagde, han havde aldrig hørt om et menneske som ikke smagte godt udover hvis de havde drukket eller taget stoffer "syyyh jeg skal nok være sød" sagde han og prøvede at lyde så sød som muligt, selv om den kolde tone i hans stemme bare ikke ville forsvinde bare i et stykke tid. og et halv ondt grin kom ud af hans læber, han fik det hurtigt stoppet igen og så bare på hans ansigt "jeg hedder forresten Morgan" sagde han og tog hans ene håndled op til sig, han træk ærmet ned og tjekkede det og blev lidt overrasket over hvor meget han var blevet bidt. han tog let hans anden håndled og blev mere glad i det da han så at der ikke var nogen bidemærke der, han tog den bare op til sin mund og lod sine tænder finde det helt rigtige sted at bide på. hans tænder sank langsomt ned i hans håndled, mens hans øjne lukkede i da han smagte smagen af menneskeblod

Austin sank og så på ham "Det vidste jeg godt" mumlede han lavt og så kort væk. Han så dog på ham igen da han begyndte at tjekke hans håndled, han prøvede at trække håndledet til sig, men det var forsent. Han kneb øjnene i og kom med en utilfreds lyd. Han knugede hånden sammen "Ngh Stop Morgan" sagde han også selvom det gav ham et sus i kroppen at mærke sit blod suse mod sit håndled. Han bed sig svagt i underlæben, men vred sig ikke, det havde han opdaget ikke hjalp. Han så op i mod himmelen og krummede sine tæer. Han genkendte tydeligt fornemmelsen af at få suget energien udd af kroppen.

Morgan's tunge kørte rundt på hans håndled for at få så meget af hans blod ind i sin mund som muligt, hans hals bevægede sig kraftigt for at nå at sluge blodet fra hans håndled. dog kunne han ikke nå at drikke alt og nået løb let ned af hans mundvig, og dryppede videre ned på Morgan's bukser. hans åbnede åbnede sig langsomt og han vende sit blik mod ham, det undrede ham lidt at han sagde at han kende hans navn dog tænkte han ikke videre over det. hans åbne gled langsomt i igen og tankerne som der ikke var mange af forsvandt ud af hans hoved, som om de slet aldrig havde været der

Austin begyndte at trække vejret lidt mere usikkert "Dr-Drik ikke for meget .." sagde han så og så på ham. Han ville helst ikke ende med at besvime, han sank og kunne mærke det snurrede svagt i kroppen, han kunne godt lide følelsen, det var det væreste af det hele. Han lukkede øjnene og spændte stadig lidt i kroppen *Han må ikke vide det er dejligt* tænkte han og så på ham "Du må ikke drikke så jeg besvimer .." sagde han så og bed sig svagt i underlæben.

Morgan kunne svagt høre hans stemme dog havde han det med at slå af for sin hørelse når han bed folk, så han ikke skulle høre på dem skrige eller hvad de ellers kunne finde på. han lag sin ene hånd på hans mund for at få ham til at være stille, da han ikke gad høre på den irriterende summen i sine ører. han åbnede sine øjne og så over på ham og sugede hans blod ind i sin mund, så hans mund blev helt fuld af blod og sank det langsomt. han begravede sine tænder længere ned i hans håndled for at få blodet til at løbe lidt hurtigere, han kæmpede lidt for at holde sine øjne åbne selv om det var svært når hans blod smage så godt

Austin rynkede brynene da han tog hånden for hans mund, han orkede dog ikke at gøre noget, da han mærkede at han følte sig mere og mere tung i kroppen. Han lukkede sine øjne og sukkede dybt "Jeg .. vil ikke besvime .." mumlede han bag hans hænder og kneb øjnene lidt mere sammen da hans tænder sank dybere i hans håndled. Han tog fat i morgans håndled " .. mor ..gan" mumlede han bag hans hånd og begyndte at vride lidt i sit håndled. Han ville ikke ende med at være totalt hjælpeløs fordi han var bevidstløs.