Hvorfor lige den her vej?! (morgan)

Austin der lige nu havde meget svært ved at finde rundt i alt det nye, de nye lyde, billeder og duften. Han tog sig til hovedet og havde blod smag i munden. Han havde en ubehagelig trang til blod og fulgte nærmest automatisk efter Morgan fordi han snakkede om blod.
Hans blik var små skræmt og hans øjne kiggede rundt, hans syn på alting var jo fuldkommen anderledes. Han trak vejret hektisk fordi han jo var vendt til at trække vejret og derfor stadig gjore det, selvom han ikke behøvede det.

Morgan smilte lidt koldt i det da han så at Austin fulde efter ham, han havde en lyst til at sige at han var en dygtig hund. dog gjorde han det ikke da han jo ikke ville gøre Austin sur i det, det ville nok ikke være det bedste med en sulten vampyr selv om han var stærkere. så havde han ikke lyst til at gøre Austin sur i det, selv om det kunne være ret så sjovt. han gik bare videre og stoppede op da han fik øje på nået ved stien, han smilte stort da han fik øje på et par unge mennesker som lignede nogen der var på vej til fest. han vende sit blik mod Austin og gav et ryk med sit hoved mod de unge mennesker "der er nået mad" sagde han og blottede kort sine tænder

Austin duftede duften af frisk menneske kød, inden han overhovedet havde nået at sige det, var han allerde i fuld fart hen imod dem. Han kastede sig ind over den nærmest person som var en ung lyshåret dreng. Han brorede neglene ind i skuldrene på ham og blottede tænder. Han bed sig fast i den friske hud og sugede grådigt blodet til sig, han bemærkede ikke de skrigende piger eller den anden dreng der slog ham på ryggen. Blodet var det eneste han kunne tænke på.

Morgan så bare efter ham og rystede på hovedet "unge vampyre" sagde han som om han bare tænkte det højt, han gik bare hen til en af pigerne og slog hendes hoved ind i et træ som fik træet til at give lidt fra sig. hun gled bare ned af træet mens der kom en strippe blod fra hende på træet, da Morgan bare gav slip på hende og slikkede sig kort over fingerne. han gik bare med hurtigere skridt hen til drengen og lag en hånd på hans hals, og holde ham bare væk fra Austin mens hans blik gled over på de andre piger og blottede stille sine tænder som fik dem til at sætte i løb.

Austin smed drengen fra sig da han var tømt for blod, han havde blod ned af hagen og på fingrende, han rejste sig op og så ned på sine blodige fingre, Hvorefter han vendte sig om og så på den døde dreng. Han havde lyst til at græde, men han kunne ikke. Han havde lige slået en uskyldig dreng ihjel og han havde endda lyst til mere blod. Han så på blodet på sine fingre og begyndte at slikke det af sine fingre. Han satte sig ned på knæ med hænderne på sit hoved og blikket mod jorden.

Morgan så bare over på sin skabning og kunne ikke lade være med at smile, dog forsvandt hans smil da han så hvordan Austin kiggede på drengen "han er et bedre sted henne nu" sagde han selv om han ikke selv troet på det, da han ikke ligefrem troet på gud og troet stort set bare på satan. han fik lagt den levende dreng ned på jorden ved Austin, inden han bare satte sig på hans mave og så over på Austin

Austin så på drengen og 'zoomede' nærmest ind på hans hals, på hans dunkende blodåre. Han sank og stirrede nærmest. Han knugede hænderne og lukkede øjnene hård i. Han kunne nærmest høre drengens bankende hjerte. Han bed sig hård i læben så den svagt begyndte at bløde. Han slikkede blodet væk og vendte sig om i en hurtig bevægelse og skubbede Morgan væk. Han tog fat i drengen og bed sig uden at tøven fat i drengen hals og sugede til.

Morgan så bare på Austin uden at kigge en eneste gang på den unge dreng, som ligefrem gispede efter vejret og hvor hjertet bankede så hurtigt det kunne uden at han døde af det. Morgan flyttede sig dog bare når Austin skubbede ham væk, han kravlede lidt bagud inden han rejste sig op. han så bare stolt ned på Austin og blottede kort sine tænder "så så du skal ikke være så grådig" sagde han med en kold og drillende tone i sin stemme, mens han lag sine hænder ned i lommerne

Austin knugede lidt strammere om drengen så der kunne høres små knæk fra nogle af drengens knogler der brækkede. Austin høre kun Morgans stemme som en svag mumlen i baggrunden. Smagen af blod var det eneste der interesserede ham lige nu. Han tænkte ikke en gang på at bagefter ville han fortryde det. Det var som om at han ikke var sig selv.

Morgan blev bare stående helt stille og så ned på Austin, han havde et stolt blik i sine øjne selv om det var svært at se - han havde jo aldrig været typen der viste når han var stolt over nået. han fandt en smøg frem i sin cigaretpakke fra sin lomme, han fik tændt den hurtigt inden han lag sine hænder ned i lommerne igen. han lyttede godt efter på drengens hjerte som blev svagere og svagere, jo mere Austin drak af ham. han holde dog bare øje med at Austin ikke ville rive sig selv med i døden, det ville jo ikke se særligt godt ud fra Morgan's side.

Austin sprang hurtigt væk fra drengen lige inden han døde "Je .. Jeg .. Kan ikke dræbe ham" sagde han med en dirrende stemme og tog sig frustrerret til hovedet, han tog fat i sit hår og rev lidt i det "Argh!! Hvad har du gjort mig til!" råbte han og så hen på drengen, der trak vejret meget hektisk og hostede og rystede i kroppen "hva .. hvad har jeg gjort ved ham sagde han panisk.

Morgan's stolte blik forsvandt lige så hurtigt som det var kommet, han så lidt irriteret over på Austin. han gik stille over og satte sig på hug ved siden af ham "jamen så må han jo ligge der og bare vente på at dø" hviskede han blidt ind i hans øre, mens han så over på den halvdøde dreng inden han vende sit blik mod Austin "jeg har givet dig et bedre liv end du nogensinde kunne ønske dig.. nu er du ikke længere selv byttet" sagde han og blottede kort sine tænder, han tog fat i nogle totte af hans hår og trak lidt i det "tag det dog roligt, han er jo ikke andet end mad" sagde han og rejste sig bare op

Austin så tomt ud i luften og lyttede til Morgans ord.
Han stirrede hen på drengen, som lå og led og nok snart ville dø.
Han knugede hænderne, Han var tavs og knugede øjnene i.
Han rejste sig og gik hen imod drengen, så ned på ham.
Kiggede på drengens rædselslagende blik, smerten i hans øjne, sorgen.
Han bøjede sig ned med et tomt blik, tog fat i drengen, bar ham op i kraven.
Han tog fat i ham og bed ham i halsen, drak hans blod til han ikke længere trak vejret.
Han smed ham på jorden og lukkede øjnene, han genkendte ikke længere sig selv.
Det var forfærdeligt, han havde det dårligt med at slå drengende ihjel, men alligevel så føltes det godt at være stærkere end dem og kunne slå dem ihjel.

Morgan blev bare stående helt stille i det som en statue og smilte lumsk over den skabning han havde skabt, han var stolt og det kunne man bare se på ham at han var. han så kort på drengen som snart var død, og han var glad for at han kunne bruge Austin's skrøbelighed mod ham "sådan.. nu er han et bedre sted" sagde han og blottede kort sine hvide tænder, han lag sine hænder langt ned i sine lommer inden han bare begynde gå ned af stien "kom" sagde han bare roligt selv om han holde godt øje med at Austin ikke prøvede at flygte fra ham, det ville jo ikke gå godt hvis den unge vampyr er på egen hånd var Morgan sikker på.

Austin stod kort og så på den livløse dreng, før han så hen imod morgen og derefter gik stille efter ham " .. Kan man ikke overleve på en anden måde?" spurgte han så og sank. Han kunne stadig smage den søde smag af blod op tungen. Han væmmes over sig selv, han følte sig som et dyr. Han slikkede lidt blod væk fra mundvigen og kørte sin hånd igennem sit mørke hår "hvor skal vi hen Morgan" spurgte han så og spændte i kroppen. Austins krop havde lyst til mere blod, Men selv ville han gerne undvære det.

Morgan så hurtigt tilbage på ham og hævede sit ene øjebryn lidt "jov, men det er kun hvis man ikke har nogen anden mulighed" sagde han bare og havde ikke tænkt sig at sige at man godt kunne leve at dyreblod, det var kun svage vampyrer der gjorde det mente han selv. og han skulle bestemt ikke være med til at have lavet en svag vampyr, det var han en alt for stolt vampyr til at kunne tillade. han vende sit blik frem og gik bare videre "væk her fra" sadge han og kunne ikke lade være med at smile