Natte jagt //Larentia//

Sted: inde i skoven ved en lille klar skovsø.
Tidspunkt: 03.10
Omgivelser: en lille klar skovsø, lidt sump, træer, planter og nogle hjorte som stå og drikker.
Vejret: klar stjernehimmel. kølig luft.
Dato: irl

Vladimir sad på hug bag en busk og betragtede et lille hjortekid som stod og drak sammen med 3 andre hjorte, som dannede en mindre flok. han var iført sort fra top til tå, det var kun hans øjne og blege hud som lyste op. han sad helt stille uden at sige en lyd, uden at trække vejret, uden at afsløre sig selv. han betragtede dens hals og hvordan den bevægede sig mens den drak af det kolde vand. Sulten havde overtaget ham og tanke om blod fik han til at synke en klump.
hans hånd støttede imod skovbunden for bedere at kunne holde balancen. selvom han ikke havde være vampyr særlig længe, og hans sanser derfor ikke var så gode som en mere erfaren artsfælles, fejlede sulten intet. han brød sig ikke om at jæge mennesker så søgte derfor ud i skoven hver nat.

Larentia var ude og jage denne nat, hun havde ikke spist i næsten 1 døgn da hendes sult var begrænset. Hendes hvide pels lyste op i mørket så hun valgte at rulle sig i noget jord for at dæmpe den hvide farve. Hun skulle helst ikke opdages når hun var sulten. Hun kom i nærheden af en skovsø og fik færden af nogle hjorte, hun stoppede helt op der var også en anden duft, men hun anende ikke hvad det var, det var noget nyt.

Han sad stille og betragtede det unge kid. *smuk.* tænkte han og lod den derfor leve nogle minuter længere, bare for at se på den. han hørte lyden af noget der nærmede sig og drejede hovedet for at se noget. han så intet men opfangede duften det. han kunne ikke bedømme hvad det var, da duften kun var ganske svag. han sørgede for ikke at larme og ventede på at noget skulle komme til syne.

Larentia var bevidst om at der var noget som hun ikke kendte, men var sulten. Hun glemte tanken om den nye duft og stirrede på hjortens kid. Hun var mere doven end sulten så kid'et ville være et ganske udemærket måltid. Hun gik lydløst tættere på hjortene. Betragtede dem drikke vand. Nu skulle det være, de var uopmærksomme. Larentia sprang i et sæt, gik direkte efter hjortens kid. Hun bed efter kid'et ben og fik fat. Hun holdte sig fast med hendes store poter og bed til i struben. Blodet løb ned af hendes mund og nød det unge kød. Så var der mad.

Vladimir så til med store øje da hans kid, han betragtede det allerede som sit, blev revet væk for øjnene. En ulv, den stank af ulv. han blev vred og sprag frem som at tage kidet. hans tænder var blottet og han snerrede vred inden han tog fat med begge hænder om ulvens mave og kastede den væk, den var ret stor af en ulv at være men det tænkte han ikke videre over.

Larentia blev vred da hun blev smid væk fra hendes mad. Hun blottede hendes skarpe tænder, der var fyldt blod. "Hvad fanden laver du?" sagde hun vredt og stirrende på det 2 benet væsen foran hende.

vladimir hvæste og gik ned i knæende og at stå bedere til et spring. hans øjne blev store da ulven åbnede munden og talte. *hva helvede...!?* tænkte han hurtigt og rettede sig en smule op.det virkede fjollet at svare den store beskidte ulv. "hvad ser det ud som. !" sagde han vredt. han kastede et hurtigt blik tilbage på kidet....blod.

Larentia var ikke i frygt. Hun gik lidt væk og satte sig som en anden hund. Hun kiggede på ham, hun ville ikke slås eller vise vrede, hun var bare sulten. "vampyr kan jeg se, drik hvad hun vil bare ikke fra mig" sagde hun og var opmærksom hvad han nu ville gøre.

vladimir forstod et øjeblik ikke hvad der skete. han havde forventet noget modstand af en art. han betragtede den talene ulv lidt før han rettede sig op og bukkede let. et buk der nok mere mindede om et lidt overdrevent nik. han fortrak høflighed men sulten påvirkede ham kraftigere end han regnede med. han vendte ryggen til og gik hen til kidet, samlede det op og holdte det i sin favn. han kastede et sidste blik på ulven før han lukkede øjnene og borede sine tænder ind i den bløde hals.

Larentia var normalt altid flink, men hun var bare sulten. Hun vidste sin tålmodighed. Imens han var igang med kidet begyndte hun at vaske sig. Hun kunne ikke klare når hun var beskidt længere tid af gangen, i renhed var hun mere tilpas.

//skal lige gå tur med hunden, er nok tilbage om en time//

// helt iorden xD //

vladimir stod med rygge til ulven og drak grådigt. det lille kid indeholdte ikke meget blod men det var nok til at gøre ham mæt i nogle dage. han pressede halsen og til sin mund og klemte det en smule for at få det sidste med. han slikkede sig om munden da han var færdig, vendte sig om og kastede det tomme kid hen til ulven. blodet drybbede ned af ham mens han betragtede ulven, han var endnu ikke klar over at der fandtes varulve og undrede sig over at den kunne tale.

Larentia var klar over at det hun så var en vampyr. Det var det, der var den nye duft. Hun så på kidet han kastede hen til hende, dyret var tørt men det var kød, hun begyndte at flå pelsen af og kom så ind til kødet. Kidet var lille men det var okay. I mens hun tyggede på kidet sagde hun "Du er så en vampyr kan jeg se" og forsatte måltidet. Hun viste ingen følelser, hun sagde det bare.

Vladimir betragtede ulven. han nikkede svagt. det var ikke ligefrem et spørgsmål..mere en erklæring vuderede han det til og blev enig med sig sig, om at det ikke behøvede noget svar. Mætheden han følte gjorde på en eller anden måde glad. han satte sig ned og smilte svagt mens han så ned i jorden og ventede på at ulven var færdig.

Larentia lagde mærke til hans lille smil, hun havde intet at frygte. Mætheden trængte på, hun havde næsten spist halvdelen da hun allerede kunne mærke at hun var ved at være mæt. hendes appetit var begrænset, og især hvis der gik så lang tid imellem hvert måltid. Hun Stoppede med at spise og skubbede dyret væk. Hun begyndte at vakse sig, hun kunne mærke hvor rolig hun var nu, måske skulle hun forvandle sig til menneskes, bare for at de var mere på lige fod, hun var trods alt en stor ulv.

Vladimir kørte hpnden igennem håret og så ned af sig selv. *skønt.. * tænkte han arigt og på sit blodindsmurte tøj. han lagde hovedet på stå og lukkede sine øjne. "hvad hedder du.." sagde han stille med en rolig tone.

Hun smilte kærligt til ham, hun lignede lidt en nysgerrige hvalp, dog ikke af hendes størrelse, men alligevel. "Larentia von Helmen, det står hvert fald på mine papirer" sagde hun drillende, hun smilede bare, hun ville ikke give et dårligt indtryk.

Vladimir rejste sig op og bukkede dybt med et smil på læben. "det glæder mig at møde dem, frk. Helmen." sagde han og vidsten ikke rigtigt hvordan man skulle opføre sig overfor en talene ulv. han satte sig igen og sparkede lidt til jorden.

Hun bukkede igen for at vise sin respekt for ham. Hun grinte lidt "Bare kald mig Larentia" sagde hun og smilede til ham. Hun har helt rolig i sit sind. "Hvem er du så?" spurgte hun, med et smil. Hendes rolige krop gav hende lyst til at forvandle sig tilbage til menneske, men så ville hun stå nøgen over for ham. Hun måtte vide mere om ham inden hun tog chancen.

han så op på hende og kastede så et kort blik på kidet som nu var helt lemlæstet. ikke noget videre kønt syn. "Vladimir tood. " sagde han roligt og lavede en hurtig håndbevægelse. han smilte sødt med ansigtet fuld af blod.

Larentia smilte. "hvordan ville du have det hvis der kom en nøgen pige tilstede?" spurgte hun med et drillende blik. Hun vidste ikke helt om han vidste at hun var varulv eller bare en talende ulv. Men hun overvejede virkelig at forvandle så de kunne være på ligefod.

Vladimir smilede og grinede muntert, han anså det ikke for alvor men mere som et spørgsmålet : er du en klam liderbuks eller ej?.
"ganske fint.." sagde han med et smil på læben. *hvad har vovsen tænkt sig..?* tænkte han og så undrende på hende. hurtigt kiggede han rundt omkring sig for at sikre sig at spørgsmålet ikke bare var en bekendelse om at der faktisk kom en nøgen pige ud af skoven.

Larentia kunne lidt læse ud fra ham at han ikke var sikker på hvad hun var. Hun fniste lidt "Hvad tror du jeg er?" spurgte hun og smilte over hele ansigtet.

Vladimir rynkede brynene og lagde hovedet på skrå.* Enten var hun MEGET dum ellers er der noget jeg ikke har forstået.* tænkte han og roddedet lidt i skovbunden med foden. han kastede et hurtigt blik på den lille blake sø.