Natte jagt //Larentia//

Larentia blev siddende der hvor hun var. Hun kiggede på ham med et forførende smil på læben. Hun følte sig meget beundret, det kildede i maven. Kys har hun prøvet før, men ikke så meget kærlighed, hvis ingen.

// Er begyndt på uddannelse ^^ //

//uhh. lyder sgu hårdt. held og lykke så..xD//

vladimir sukkede lydløst, han lagde hovedet tilbage og så op på stjernerne. *smukt..* tænkte han næsten drømmende. "hvortæl lidt om dig selv larentia.." sagde han roligt og kastede et venligt blik over til hende, som hun sad der. han kom i tanke om at hun faktisk stadig var nøgen under hans frakke.

Larentia så sødt over til ham. "Tja, hvad vil du vide?" sagde hun og bed sig i underlæben igen. Det var begyndte at blive lidt koldt, hun havde jo ikke sin pels. Man kunne se hendes gåsehud over alt på kroppet. Hun klemte jakken lidt ind til sig.

Vladimir så på hende og mødte hendes blik. "hmm... hvad som helst, om dig, om dit liv" sagde han og smilte. han bemærkede at hun frøs men viste ikke rigtigt hvad han skulle gøre, hans tøj var ikke ligefrem det varmeste da han aldrig selv frøs, men han rejse sig op og begyndte at knappe sin sorte skorte op. "du kan få denne her.." sagde han roligt.

Larentia kiggede hen på ham. "Ehm.. det eneste jeg kan huske er en enorm smerte, jeg kender ingen fra min familie.." sagde hun og kiggede væk. "og .. har aldrig følt kærlighed" mumlede hun. Hun ga' et stort suk fra sig og smed sig på ryggen i skov bunden. Hun trak benene til sig og dækkede sig til med jakken.

vladimir tænkte kort over hendes ord og knappede den sidste knap op, førs han smed sin skjorte hen til hende så han nu stod i bar overkrop. han sukkede lydløst og så på hende. "trist.." sagde han endelig.

Hun tog skjorten og bandt rundt om livet og tog jakken op, så man ikke kunne se hendes private dele. "Ja.. det jeg har prøvet.. det" hun stoppede. og så på ham. "ej det er lige meget" sagde hun og så væk igen.

Vladimir satte sig ved siden af hende igen. han så ned i jorden og derefter på larentia som nu sad med hans tøj. hun sukkede lydløst og lagde så nakken tilbage og så op på himlen.

Larentia var pludselig væki sin fortid. Alt det hun kunne have gjort men valgte nej i stedet. Hun så op på stjerne. "hvad med dig?" spurgte hun med et smil på læben.

Vladimir tænkte sig om, han huskede det stadigt dårligt. "jeg ved det ikke. fortiden prøver jeg at finde min fætter, spørge om jeg kan bo der et stykke tid." sagde han træt