Natte jagt //Larentia//

Larentia kiggede forvirrende på ham, hvad mente ham med øjenbrynet?
Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre..

Vladimir brød tavsheden med et smil på læben : "fortæl mig lidt om denne omtalte afklædte unge kvinde" sagde han i et høfligt tonefald med et drilsk blik. Han ville vide mere. han så på ulven og bevægede stadig foden imod skovbunden bare for at lave et eller andet imens han talte med ulven.

Larentia brød sammen af grin da hun hørte hvad Vladimir sagde. "jeg er en varulv" sagde hun imens hun grinte. Hun havde ikke regnet med at det var det der ville komme ud af hans mund.

vladimir bed sig i læben, han hadedet når folk grinte af ham, det var ydmygende. han lagde nakken tilbage og støttede sig med albuerne i jorden. han kiggede op på himlen og trækronerne. *Varulv...?* tænkte ham og fattede det ikke helt. han havde aldrig hørt ordet før men spurgte ikke yderligere om det, for ikke at lyde dum.

Larentia stoppede langsomt med at grine, så sjovt var det vel heller ikke. Ikke flere spørgsmål, hun ville forvandle sig nu. Hendes store ulvekrop rejste sig op på sine 4 stærke ben. Et kæmpe hyl kommer fra hende, et hyl af smerte. Smerten blev større og større. Og hun blev mindre og mindre. Hun faldt ned på skovbunden. Hendes højde var 170 cm. Kort sort hår plus hendes sorte øjne. En yndig ung kvinde lå nu på jorden, helt nøgen.

Vladimir sank en klump da ham hørte ulven bevæge sig, han rettede sig op og betragtede det hele med store øjne. Smerten var åbenlys. han så nu på det nøgne pigebarn, og rettede hurtigt blikket imod jorden af ren refleks. *Hvor uhøfligt * tænkte han skamfuldt. billedet af hende vandrede stadigt i hans hovede. han sukkede lydløst og tog sin jakke af og kastede de i retning af hende, stadig med blikket rettet imod jorden. Jakken var indsmurt i blod, men det var det eneste han havde.

Larentia samlede krafter efter den hårde forvandling. Hun så jakken, hun tog fat i den og dækkede sig med den, hun ville ikke tage den på af alt blodet. "Hej" sagde Larentia med en smuk ung stemme. Hun rødmede en lille smule.

Vladimir så på hende. *køn.* tænkte han med et lille smil. "hej." sagde han roligt og toneløst. han sad stadig med foden gravet ned i skovbunden. han rettede lidt på sig og omfavnede så sine ben og lagde hovedet imod sine knæ. han betragtede hende forsat med et lille smil.

Larentia stoppede ikke med at rødme. Hun sad på skovbunden dækket ind i blade og jord. Og hans jakke. Hun bed sig i underlæben og fjernede pandehåret fra øjne. "Jeg tænkte at det ville være bedre at snakke når jeg var i dit level" sagde hun og fniste lidt.

han rejse sig op. han børstede det værste skovbund af sig og stak hænderne i lommerne. han gik hen imod Larentia. hvis det da stadig var hende/den. han betragtede hende og lyttede betaget til hendes stemme. han lo mildt da hun sagde det. *mit level?* tænkte.
"hvad har du tænkt dig at gøre.?" sagde han køligt.

Larentia trak jakken tættere ind mod kroppen. "Ja altså menneskeform" sagde hun og igen bed sig i læben af usikkerhed. Hendes krop var dejlig varm og behagelig for hende selv, hun dækkede sig kun til fordi hun var nøgen.

Vladimir gik roligt hen til hende med hænderne i lommen. han lænede sig langsomt over hende og betragtede hende. han lagde hovedet på skrå, hev den ene hånd op af lommen og prikkede hende i panden, sådan uden videre, bare for at sikre sig at hun faktisk fandtes.

Larentia så ham kom nærmere. Hun gjorde intet, men det var virkelig underlidt at blive prikket til. Hun kiggede underligt på ham "hvaaa.. hvad laver du?" spurgte hun nysgerrig.

Vladimir satte sig på hug ved siden af hende, han følte stadig at det var uhøfligt at stirre på hende men han kunne ikke lave være. "jeg skulle bare lige være sikker.." mumlede han og betragtede hendes øjne.

Larentia smilte og kunne mærke at der var et grin på vej, men hun holdte det tilbage. Hun så tilbage i hans øjne, hvad skulle hun ellers gøre? Hendes sorte blanke øjne betragte hans øjne. Hun kunne se sine egne øjne i hans. Hun smilte et kært smil til ham.

Vladimir vil en trang til at kysse hende, bare for at se hvordan hun ville reagere, men han gjorde det ikke. han foldede benene og satte sine hænder på sine knæ mens han forsat betragtede hende. han lukkede øjnene et kort øjeblik for at lytte til skoven. han lænede sig frem imod hende og lagde hovedet på skrå. han trak ikke vejret. pludseligt greb han fat i hende bløde, varme kæbe med den ene hår. han betragtede hendes ansigt på tæt hold uden at gøre noget.

Larentia så bare på ham. gad vide hvad han ville. Da hans greb fat om hendes kæbe blev en lidt nervøs. "hva.. hvad laver du?!" sagde hun med forskræmte øjne. Hun sank en klump, hun var nervøs nu.

Han holdte forsat fast i hende. han studerede hendes ansigt. "Hvor gammel er du Larentia?" spurgte han nysgerigt med et lille smil på læben. han viste ikke helt hvad han skulle gøre men han havde da nogle ide'er. hans dybe øjne borde sig ind i hendes. "dine øjne minder om stjernehimlen." sagde han stille dybt alvorligt. "Sorte og sorte med små lyse antydninger" forsatte han, helt betaget. Han havde altid haft en svaghed for smukke kvinder.

Larentia følte sig meget beundret og måske en smule usikker. Hvad tænkte han på? "Jeg er 16" sagde hun med hendes yndige stemme. Hendes tunge rørte hendes underlæbe og derefter bed hun i den igen. Hun rødmede af hans smukke ord.

Vladimir opfangede hendes bevægelse og han blik landede på hendes mund. et lille smil dukkede op på hans smalle læber da hun afslørede sin alder for ham. han slap stille hendes kæbe men fjernede ikke sit ansigt. han havde svært ved at fatte at han for lidt siden havde set denne pige som en stor beskidt ud, som havde flået det lille kid fra hinanden. det kunne ikke sammenlignes. "Må jeg kysse dig?.." sagde han roligt.

Larentia har helt hypnotiseret af hans øjne og ansigt. Det var virkelig som om at hun begyndte at føle noget for ham, selvom han var en fremmed. Da hun hørte spørgsmålet, stivende hun helt, hun bed sig i læben igen. Hun overvejede det faktisk. Hun blinkede 2 gange med hendes lange øjenvipper og så på ham. "ja" svarede hun og var helt væk i hans øjne.

Vladimir smilede sukkersødt til hende. han lod sin finger køre hen over panden på hende og fjernede hendes pandehår fra de kønne øjne hun havde. hans hånd gled ned på hendes skuldrer. han lænede sin frem , lukkede øjnene og kyssede hende blidt på munden. vamren fra hendes hud gjorde ham en smule usikker, da han ikke var vant til det.
I hans hovede forbandt han varm hud med blodet fra et offer. om det så var et dyr eller et menneske huskede han tydeligt den varme krop han bed sig fast i og gjorde kold.

Larentia lænede frem til ham og rørte hans læber, de var kolde men fyldt med romantik. Hendes øjne var lukket, hun så intet men mærkede alt. Det var længe siden at hun havde fået sådan et kys, måske det første ligefrem. Det blide kys kildede helt nede i maven. Det var skønt.

// Er begyndt i skole igen så det derfor jeg ikke svare efter 22 XD Sorry o: //

//haha starter først i morgen ^^ men fint nok//

Vladimir åbnede øjnene og betragtede hendes mens han satte sig tilbage, han kunne stadigt føle varmen imod sine læber. han lagde sig ned i skovbunden, glad og mæt. et lille smil kørte hen over hans læber men forsvandt hurtigt. den ene arm lagde han under sit hovede som støtte for at ligge bedere, hans blik vandtede roligt over på Larentia.