Aften på legepladsen - Kimberley

Dato : Irl
Årstid : Sensommer
Dag : Lørdag
Vejr : Fint
Sted : Legepladsen?
Tid : 22.38
Omgivelser : Legeplads ting vel?

Artemis gik roligt ind på legepladsen. Lod næsten søgende blikket vandre rundt. Nej, der så ikke ud til at være andre. På det seneste havde hun haft nogle ret så ubehalige møder her på legepladsen. Alligevel kom hun der stadig. Hun holdt af legepladsen. Havde ofte siddet der, og ventet på Nanny'erne, da hun endnu var menneske. Nu kom hun der blot fordi hun føætte sig mere eller mindre tryg der. Og tryghed var egentlig en ting hun savnede, efter hun var blevet vampyr...

Kimberley trådte ned af grusstien til legepladsen. Hun havde ikke sine sædvanlige briller på, og hun havde heller ingen sko på. Hun mærkede hvordan de små sten satte sig under hendes fødder, og hvordan en blid brise kærtegnede hendes ansigt, og bare overarme sommetider. Hendes hurtige skridt var det eneste man egentlig kunne høre lige nu. En kølig brise gled imod hende, og det brune hår gled ud, så det sad endnu mere sjusket og forkert end før. Hun trådte ind på det der var selve legepladsen, og hun kunne nu se der var andre end hende dernede. Hun sagde ikke noget, forblev tavs, og bevægede sig mod gyngerne. Hun satte sig på den yderste, og begyndte at vugge frem og tilbage, i et roligt tempo. Hun kom til at tænke på da hun mædte Embry her, hvordan de havde lært hinanden og kende. Hun rystede hurtigt tanken ud af hovedet, og bed sig i underlæben. Den anden der var hernede virkede ikke synderligt interesseret i noget som helst, så personen var sikkert heller ikke interesseret i hende.
Kimberley skubbede mod jorden, og satte af.

Artemis vendte blikket mod den nyankomne, og fulgte hende med blikket. Hun var vist menneske... Artemis satte sig på hug, og samlede en pind op, der lå i sandet. Hun vendte derefter blikket mod den fremmede pige igen, og betragtede hende lidt. Hun så ud til at være en smule ældre end Artemis selv, men ikke mere end et par år.. "Hvem er du?.." spurgte hun stille, og lod de grønne øjne hvile på pigen.

Hun sad i sine egne tanker, da un blev afbrudt af en lys pigestemme. Hun rettede straks blikket imod pigen der sad i sandet. *Fortæl hende det!* Sagde en ivrig stemme i hendes hoved. *Nej, lad være...* Sagde en mere eftertænksom en. Hun satte fødderne imod jorden, og stoppede gyngen. "Kim." Sagde hun kort, og trådte et skridt frem. Hun satte sig også på hug, men få meter fra pigen foran sig. "Hvad med dig?" spurgte hun stille. Hun kom igen til at tænke på Embry, men han blev hurtigt slået ud af tankerne igen. Hun rettede blikket mod sandet under sig, hvor hun begyndte at lave nogle små pentagrammer. Spændende. Hun duftede lidt til luften omkring dem, og lagde mærke til en svag duft af nyslået græs. Hun rettede så de dybblå øjne mod pigen der sad få meter fra hende.

"Artemis." svarede hun, og betragtede fortsat pigen. Menneskepigen. En bølge af misundelse skyllede straks op i Artemis. Hvorfor skulle denne fremmede have lov at blive en voksen, smuk kvinde engang? Hvorofr skulle hun have lov til at leve sit liv som et hvert andet barn, når nu Artemis var fanget i barndommen? Når nu hun aldrig ville vokse op... Artemis rynkede let på næsen. Det var uretfærdigt, var det nå!...

Kimberley nikkede. Artemis. Finurligt navn. Hun lagde mærke til jalousien, misundelsen i den anden piges øjne. Hun satte sig helt ned på numsen, og hviskede pentagrammerne ud. Hun kom til at tænke på alle de væsner hun efterhånden havde mødt. Dæmoner, Varulve, Engle, Vampyrer. "Hvad er du?" det fløj bare ud af munden på hende, som snakkede hun med luften. Hun rystede på hovedet, nærmest som om hun fortrød det der blev sagt.