Det jo om natten alt det sjove sker? (madelaine)

Madelaine smilede sødt til Lorene efter han havde kysset
hende, og spurgte så hurtigt.
" Har du egentlig fået pakket?". Hun kiggede skiftevis
på ham og den bevidstløse dreng over skulderen og den kolde
og små våde vej. De skulle jo ud og rejse, og Madelaine havde
fået pakket det meste. Det bedste var jo, at hun havde fået
taget den ekstra p pille, så hendes menstruation, havde hun lige
fået stoppet ingen den lige gik i gang. Hun bed sig halvt i læben
da hun allerede følte det var et godt stykke tid siden de havde
haft sex, og efter eftertanke, huskede hun ikke sidst.
Den bevidstløse dreng der hang over skulderen, var begyndte at
vågne igen. Hun kiggede nysgerrigt på hans blå-grå øjne, og
blev næsten fanget. Den unge dreng, så utrolig uskyldig ud.
Hvor meget livserfaring havde han?. Godt nok lignede han en
der gjorde noget ud af sig selv, men da Madelaine var en så
god menneske/væsen kender, så hun næsten med det samme
at han var en der tit ensomt sad derhjemme.

Loren lagde ikke rigtig mærke til at han var ved at vågne, Men han ville nok heller ikke været helt klar i hovedet til at gøre så meget lige nu. Loren var ret ligeglad med hvad for et liv mennesket havde, han var ikke så god til at føle hvad andre følte eller have medlidenhed med folk i det hele taget, især ikke mennesker. Han nikkede "ja, alt er klart .. Vi rejser i morgen ved en 12 tiden" sagde han og så på Madelaine med et lille smil. Men da han så væk, forsvandt smilet, han kom i tanke om sin opave, han kunne ikke trække det for meget ud, hans chef ville nok ikke blive så glad. Han måtte opsøge personen der havde bedt dem slå hende ihjel. Det var det eneste at gøre, men det måtte blive efter rejsen, han måtte ligge det bag sig lige nu, så han kunne nyde deres ferie!

Madelaine gik med rank ryg og var en smule bagud
end loren og den små vågnende fyr. Hun kiggede
skiftevis på dem begge og vejen foran dem. Hun
gik sammentidig og forstillede sig Loren og hende
på rejse sammen. Men på en måde blev hun også
lidt nervøs ved tanken. Godt nok kendte hun Loren
og han få og små anderledes sider, men at rejse med
ham havde hun jo ikke prøvet før, og være sammen
100% hver dag. Hun glædede sig, og fik helt kriller i
maven da hun jo var faldet pladask for Loren. Små
flashbacks tonede frem af tankerne om deres fortid,
og måske fremtid. Starten på deres affære, og hvordan
de begge, som var afskød følelser, faldt for hinanden.
Man skulle næsten tro det var sat op og solgt som en
hollywood film. Dog i det at hun høre en ung drenge
stemme faldt hun tilbage til virkeligheden. I det at
hun så og hørte drengen begyndte at komme til sig
selv, så hun ingen anden mulighed end at bruge sin
evne. Det var også længe siden hun sidst havde brugt
den, plus, hun ELSKEDE at se hvordan deres reaktioner
var når de pludselige fik blackout.
Hun rynkede sin pande, og spændte i sine hænder, og
i et lille vindpust fik drengen blackout.

Loren havde mange ting i tankerne, ikke mindst rejsen, det var jo ikke blot en ferie for ham, han havde også arbejde at skulle gøre og det værste var jo nok at de skulle rejse sammen med nogle af hans kollegaer på rejsen, Hvilket godt kunne gøre ham en anelse nervøs. Han bemærkede ikke at drengen var ved at vågne da han gik helt i sine egne tanker. Han gik også lidt og tænkte på om han nu også havde husket og pakket det hele. Han stoppede ude foran sin lejlighed og tastede koden og gik ind i opgangen. Han holdte døren for hende og betragtede hende som hun gik ind.

Madelaine tænkte ikke ret meget over situationen,
og var forsvundet ind i hendes egen tankegang, i
det at hun begyndte at gå op af de høje trappetrin.
Lugten af drengens stærke parfume fyldte hele op-
gangen i det han kom indenfor dørene. Lugten lugtede
som billig og modestræbende parfume, købt enten
i udlandet eller som kopi. Hun rynkede på næsen, og
prøvede at undgå den. I det de nåede op til Loren lejelighed,
som han faktisk kaldte dem begges, åbnede Madelaine døren
med en ekstra nøgle hun havde fundet. Hun smilede skævt
til ham da håndtaget blev trukket ned og døren skubbet ind.
Hun sukkede, da hun følte sig udmattet, og smed sine ting på
køkkenbordet, og derefter smidte sig hen i hans sofa. Hun lagde
sig med et hop, og i det hun landede på overfladen, stod en tung
lugt af Loren op fra pudderne. Godt nok var den ikke helt opfrisket,
men lugten af Loren gjorde Madelaine ingen ubehag. Hun smilede
for sig selv, og betragtede Loren.