frokost på mere end en måde? (caden)

Dato : 2. august - 09
Årstid : sommer
Dag : Onsdag.
Vejr : solrigt og skyfridt
Sted : skolen/skolens "have"
Tid : 12:30


Ashley var lige ankommet til skolen det var hendes første dag i 3g da hun var blevet forflyttet, og ville have tiden til at gå med et eller andet, hun havde været med i første time, i hendes nye klasse, men havde ikke rigtig snakket med nogle fra klasse. hun tog sin notesblok, da det isnede gennem hende efter klokken havde ringet ud til spisning. hun kunne godt lide omgivelserne, mens hun gik ned til kantinen. hun så den lange kø og måtte vente i lang tid, hun kunne lugte folks forskellige parfymer, det var noget der kunne give en hovede pine, hun fik dog en sandwitsh, og gik udenfor for at sidde i solen ved de andre, hun stoppede lidt op og kiggede rundt mens solen gav gensking i hendes bølgede hår.

Caden sad med en skål overkogt nudler ved et af de runde borde ved vinduet. Udenfor stod regnen ned som om det var Noahs Syndeflod om igen, og elever løb med krummet ryg hen over skolegården i et forsøg på at beskytte sine bøger mod vandskader.
Brad, skolens bedste fodboldspiller ("Den totalt overlækre!" som pigerne så sukkersødt og kvalmt havde sagt) var i gang med at spille op mod et af hans uheldige ofre der havde "set forkert" på bimboen - jeg mener den blonde pige - ved sin side.
"Spade* mumlede han af den store kræftkarl der troede han ejede skolen.

hun så op på himmelen, og mærkede regndråberne der blidt ramte hendes hår og kinder, hun havde indet imod det. hun gik roligt hen til en bænk under det store egetræ og begyndte og spise, hun så rund og forstod virkelig ikke hvorfor folk var så bange for en smugle regn, smilede hun. hun så så lidt rundt og tænkte. *hmm...* hun så selv over på det dilema mellem den 'lækre' fyr eller noget og en anden uskyldtig person, hendes vurdering var nærmere at fyre som ham gerne ville have hvad de ikke kunne få og var meget mere overlegne end de i virkeligheden var. hun smilede blidt og rystede roligt på hovedet.

Caden var glad for at han sad langt nok væk til at den store halvhjerne ikkke kunne høre ham - en sådan bemærkning ville have skaffet ham en gennembankning. Ikke fordi han ikke kunne klare noget så ynkeligt som en opmærksomhedsøgende menneskebølle, men han måtte jo ikke afsløre sin identitet - en af grundene til at han overhoved fik lov til at gå der - så hvis der skulle uddeles bank, var han nød til at modtage dem.
Caden havde for længst mistet appetiten og sad med bene overkors imens han lod kniven trille mellem sine fingre.
*sikke en kedelig dag* konstaterede han

da hun blev fertig, rejste hun sig op.
hun kunne godt lide at 'provokere' hun kørte en hånd gennem sit hår, og gik lige mellem de to drenge, og hun kunne mærke hvordan deres blikke faldr på hende, hun kørte igen en hånd gennem håret og kiggede tilbage på dem og fnyste så.
hun så lidt rundt i kantinen, og lagde mærke til caden.
hun gik stille over til bordet, og spurgte "sidder der nogen her?" hun smilede venligt.