sommer brisen der kunne forandre alt (zack)

Dato : 2. juli - 09
Årstid : sommer
Dag : Onsdag.
Vejr : rolig sommerbrise, solen skinder.
Sted : Skoven meget nær dusørjægernes lejer
Tid : 17:05
Omgivelser : skov, og en skjult indgang ved dusørjægerenes lejer.

Ashley havde været på jagt efter nye omgivelser med foto holdet.
de havde fundet nogle smukke omgivelser hvor solens stråler skinnede mellem træernes blade.
hun stillede sig op og de begyndte at fotografere, men hvad ingen af dem vidste var at det kun var få meter fra dusørjægernes lejer.
de blev fertige, og ashley kiggede lidt rundt, og da hun så tilbage var hendes hold væk, hun blev lidt urolig.
hun kunne høre fuglenes rolige og blide kvidren og træernes svejren i den blide sommerbrise.
hun kunne også svagt høre skridt nogle meter fra hvor hun var og nogle folk der snakkede.
hun ville gå lidt tættere på da hun troede at det var hendes håld, men det var det ikke. hun blev urolig og gemte sig hurtigt.

Zack rendte rundt udenfor en af dusørjægernes midlertidige lejre, han var inaktiv dusørjæger for tiden, det vil sige han ikke var i tjeneste, meget nemt opfattede han en pige der kravlede rundt i krattet, nær lejren, lydløst gik han hen bagi hende og sagde nogen hostelyde for hun skulle lægge mærke til ham, han havde opdaget hun stod og snagede i noget hun ikke skulle blande sig i, og det var hans opgave at give hende et los i røven og overtale hende til at holde mund, eller at slå hende ihjel. Zack så ikke ud til at være bevæbnet, men man skulle ikke altid tro på hvad man så umiddelbart, og selvom hun ledte ville hun nok ikke finde hans våben.

hun kiggede lidt, *hvad er det her, og hvad er der sket med mit hold*
det gav et sæt i hende og hun fik kuldegysninger, da der pludselig var en bag hende.
hun rejste sig stille helt op og vendte sig rundt.
hun kiggede på en nydelig ung mand, der stod bag hende.
"øm... hej?" hun så lidt udspørgende på ham, mens solens stråler speglede sig i hendes lange brune hår.

"Jeg vil råde dig til at gå tilbage til dit hold på parkeringspladsen, ellers så har du taget dit sidste billede, de fyre der er syge i bøtten." sagde Zack halvt hviskende så det lød som om han vidste hvem de var men ikke kendte dem, Zack tog pigen i armen og hev hende med væk fra lejren, først da de var langt væk, sagde han noget igen. "Du må aldrig gå derhen igen, for en af dem kunne tvære hele dit team ud uden at tænke over det, og tro mig, de vidste du var der, de ville bare vente på dig, og så komme og angribe dig bagfra." Zack trak lidt på skuldrene.

hun så på ham, og var lidt rystet over det hele, hun anede ingen gang, hvor hun var eller hvilket formål de havde.
"men jeg..." hun nåede ikke at sige mere før han græb fat i hendes arm og trak hende med sig.
"jeg ville jo ikke snage.... jeg aner ingen gang hvad der er op og ned i denne skov"
hun så på ham med et blik der viste hendes fortvivlelse.
hun anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre, hun ville jo ikke, skabe problemer, men hun havde en forfærtelig nysgærrighed.

Zack satte hænderne i siderne så jakken gled lidt til side, det var tydeligt han gjorde det for hun skulle opdage den berretta pistol han havde sidende i buksekanten. "De har ikke sådan en der." sagde Zack og nikkede mod pistolen. "De miniguns.. Og vis du ikke ved hvad en minigun er, så lad mig sige det sådan, et halvt magasin, kan du fælde et stort træ med, der skal meget få til for at hakke dig over." Zack tog hendes arm igen og førte hende ned til parkeringspladsen, det var tydeligt hendes hold var kørt, men Zacks lånte bil stod der stadig. "Skal du have et lift?" spurgte Zack opgivende og vidste ikke hvem hun var.

hun så på ham, og tænkte. "så i ville virkelig slå mig ihjel, vis jeg kom igen.. " hun så roligt på ham. hun fulgte bare med ham da han tog fat i hendes arm. hun så lidt tilbage mens da gik. *hvad er det der er så hemmeligt ved det sted* tænkte hun for sig selv.
hun så rundt og kunne ikke fatte at hendes hold var kørt, hun vidste godt at de havde travlt. hun stoppede op og så på ham. "vis det er til for meget besværd, behøver du ikke... forresten hedder jeg ashley"
hun så roligt på ham og smilede venligt.

"Du kan ikke vide om jeg er en af dem, for det er jeg ikke." konstaterede Zack, han var ikke en af dem, de var jo kun soldater, han var den der bestemte over soldaterne og sikkert også den stærkeste af dem pt. Zack låste op for bilen og hoppede ind i den ene side, han sagde ikke sit navn, åbnede bare den anden dør, så kunne hun jo selv hoppe ind. Zack ventede utålmodigt på hun hoppede ind i bilen før han kørte mod byen. "Hvor skal vi hen?" spurgte Zack mere venligt og afslappet efter de var kommet væk fra skoven af.

hun trak lidt på skuldrene og kunne kun give ham ret, hun nikkede lidt og smilede venligt.
hun sadt sig ind i bilen ved siden af ham, og tog selvn på, hun lukkede roligt døren og betragtede ham lidt. hun havde nok været lidt for hurtig til at drage konklutionen om ham.
"ville det være uhøfligt at spørge dig om hvad dit navn er?" hun tænkte lidt.
"bare ind til byen" hun smilede venligt og så roligt på ham.

"Det kommer jo an på hvad man mener der er høfligt. Men nu spurgte du jo ikke." sagde Zack og trykkede speederen lidt mere i bund mens han skiftede gear, og kørte ud i overhalingsbanen og overhalede en lastbil. Zack nikkede og gentog "Bare ind til byen." Zack begyndte at køre lidt langsommere og rullede det ene vindue ned og spyttede ud hvorefter han rullede ruden op igen og kørte lidt hurtigere.

hun så roligt på ham... "og nu spørger jeg?" sagde hun roligt og smilede.
hun sad roligt i bilen ved siden af ham.
hun var blevet nysgærrig efter hvad der var i lejren og hvem HAN var.
hun tog sit opsadte hår ned og og lod det hænge ned over hendes skuldre hvorefter hun kørdte en hånd gemmen det.
der var ikke langt fra byen hjem til hende og hun kunne sagtens gå derfra.
hun så ud af ruden og tænkte.