EN alt for langtrukken bøde! -Neo

Nicholas lo og smilede så ganske let. "Fuldstændig helt og aldeles.." Smilede han kærligt til ham. Han blinkede muntert til ham inden han strakte sig og tog sig til sin ene arm.

Neo lagde hovedet på skrå og så på ham. "godt.." mumlede han og åbnede køkkenlågen. han var selv godt sulten, og det var først nu han havde lagt mærke til det. han fandt en pose chips frem, et utroligt sundt og nærende måltid. han åbnede den og tog en chips op og spiste den i små bidder. "ehm..spiser du andet?" spurgte han og så på Nicholas med et lille smil.

Nicholas smilede varmt og gik hen til ham inden han lagde armene om ham bagfra, så han stadig kunne spise sine chips. "Ja.. men det er kun med øjnene." Hviskede han frækt og smilede hurtigt inden han igen blev alvorlig. "Ej, ja jeg kan sagtens men dte mætter mig ikke." Mumlede han og nussede ham på maven med sine fingerspidser.

Neo lagde hovedet tilbage imod Nicholas'es skulder men han tyggede. han smilte svagt og vendte sig om og hoppede op på køkkenbordet igen. "vil du smage skat?" spurgte han og rakte posen imod Nicholas. han betragtede han og lagde mærke til en lille smule blod som lad under hans underlæbe. "ehm du har noget.." sagde han toneløst og pegede. han satte posen fra sig og trak Nicholas ind til sig.

Nicholas smilede, og så på hvad han pegede på. Han lod forsigtigt sin finger glide over, kunne godt mærke der var noget, så en slikkede på sin finger og tørrede det af inden han fattede det var blod. Han smilede forlegent. "Undskyld." Mumlede han og smilede så da Neo trak ham ind til sig. Han lagde sine hænder let nederst på hans haleben, da det var der borpladen startede.

Neo smilte og følte sig tryk. han prøvede på ikke at tænke videre over blodet da angsten nok bare ville komme tilbage så, det var sådan han håndterede det, benægtede alt. han lagde sin pande imod NIcholases og lagde armene og hans talje. Lysten til at kysse han var forsvundet en smule efter det han lige havde set, men et mildt begær strømmede igennem han da de begge sad med bar overkrop.

Nicholas kunne godt mærke hans anspændthed. Og han regnede ligesom med at dte var pga. blodet. "Du bliver nød til at acceptere mig Neo.." Hviskede han og mødte hans blik. "Jeg bliver ikke et madspisende menneske igen.. " Mumlede han og så ned. Han skammede sig tit over det,meget tit.

Neo smilte stille og så på ham. "jeg ved jeg godt" sagde han roligt og kyssede hans pande. han sukkede lyløst og knugede Nicholas tættere på sig. hans hænder nussede hans kolde ryg.

//Svare når jeg kommer tilbage fra håndbold. 19.30-20.00 :D.//

Nicholas smilede og lukkede øjnene. Han var ikke sikker på Neo ville tage det til sig lige med det samme, men nu var det sagt og det var en byrde der blev flyttet fra hans skuldre, midlertidigt i hvert fald. Han lænede sig ind mod Neo og lukkede øjnene. Ville bare glemme alle de latterlige bekymringer han havde, bare glemme at han skulle i kamp, at hans elskede var nede i det samme som ham selv. Nicholas vred sig af det jagende stik af smerte det medførte at tænke på den tid.. Tænke på den dreng..

neo betragtede han med et lille smil. han lagde godt mærke til at Nicholas virkede anderledes...trist? "er der noget galt?.." spurgte han og sukkede let af træthed. han ville ikke sove, hvis det betød at Nicholas tog afsted igen, han ville ikke vågne op alene igen.

Nicholas rystede på hovede, for at ryste tanken af sig. "En anden gang.." Mumlede han og kyssede han lige under øjet. Han så på ham, han så virkelig træt ud.. "Er du træt?" Hviskede han, og nussede hans nøgne ryg, og lagde først nu mærke til de begge havde nøgenoverkrop. Hvis han havde været menneske var han blevet KNALD rød i hovedet o_o'

neo smilte og så væk.
"okay.." mumlede han mens han hænder stoppede deres bevægelser et øjeblik. "nej..!" sagde han og smilte løgnagtigt. selvfølgelig var han det men han gad ikke at sove. "mhh." mumlede han og lagde sit hovede på hans skulder. han var ret van til at gå rundt kun med bukser på, og det var hans eget hjem, så han følte sig på ingen måde nøgen unden sin hættetrøje. "jeg vil se hvor du bor.." sagde han skarp men roligt og stille, der var ingen tvivl i hans ord og han havde ikke tænkt sig at blive talt fra det igen.

Nicholas sukkede, skulle de virkelig have den samtale nu? Han kunne godt se på Neo at han ikke var til at overtale. Men han ville ikke vise ham det overhovedet nogensinde: Aldrig.
"Nej Neo." Sagde han bestemt og så ham indtrængende i øjnene. "Det er alt for farligt." Brummede han udne at flytte blikket.

Neo lo og kastede sit blik væk med et smil. han rettede sig op og så indgående på Nicholas. han vendte sin arm om for at vise sine ar. "jeg er ret ligeglad med om ting er farlige eller ej" sagde han og kunne ikke lade være med at smile selvom det på ingen måde var sjovt.

Nicholas så på Neos arm., ikke synderlig optaget af det. "Men det er jeg." Sagde han og fik sig selv fri, uden at se på ham. "I farligt mener jeg en langsom pinefuld død af min skaber, og mig der højst sandsynligt ikke kan andet end at gå amok over dit blod." Sagde han med en stemme af is, af frygt for sandheden.

Neo fik et lettere chok over alvorligheden. han bed sig i læben og så ned. anede ikke hvad han skulle sige. billederne kørte igennem hans hovede..blod, blod, blod

Nicholas trak vejret utrolig dybt og stod længe uden rigtigt at kigge på noget. Han havde på fornemmelsen at dte var toppen af Neos skulder og så bare videre ud. "Jeg.. Jeg går nu." Mumlede han, da han virkelig kunne mærke at det her ikke bliv godt igen. Han følte sig pludselig ikke længere godt tilpas i at havde bar overkrop, nu følte hans sig bare dum og nøgen. "Ehm.. godnat.." Mumlede han og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv.

Neo stirrede på ham. langsomt faldt han til ro igen. han sukkede og greb fat i hans hånd uden at se på ham. "hvorfor har du så travt med at komme væk hele tiden...hvad flygter du fra?." sagde han toneløst og trak vejret dybt et par vejrtrækninger før han løftede hovedet og så tankefuldt på Nicholas.

Nicholas så forbløffet på ham, inden han rynkede panden og hans monobryn fra tidligere kom tilbage igen. Inden det igen blev opløst af et lidende udtryk. "Jeg.." Mumlede han og kæmpede med ordende. "Jeg er bange." Hviskede han og så ned med det samme lidende smertefulde blik. "Jeg er så bange Neo.." Hviskede han og så op igen, og begyndte at skælve ganske let.

//For fuck. SOrry. Det er Min anden bruger det der.//

//haha.. hmm det sker jo ^^//

Neo bed sig svagt i læben. han følte sig dum og uvidne. "mhhm" mumlede han meningsløst og gav ikke slip på Nicholas'es hånd, tværtimod holdte han bare bedre fast.
han betragtede Nicholas roligt og omsorgsfuldt. *hva nu..?* tænkte han stille og havde svært ved at regne Nicholas ud, faktisk var det altid sådan, steminingen skiftede meget hurtigt når de var sammen.

Nicholas var anspændt. Han var så bange for det hele. "Jeg er så bange.." Hviskede han bare igen og så på ham lidende. "Så bange for at Miste dig.. Så bange for der sker dig noget.. Jeg er så bange for det hele." Hviskede han endnu laver og knugede sine øjne i. Han var så bange for han ikke kunne styre sig, bange for at slå Neo Ihjel, Bange for han skulle forsvinde, Bange for at han aldrig nogensinde ville kunne accepteret hans eksistens.

neo så bedene på ham. han rynkede sine bryn og ben tænderne sammen. det var alt andet end rart at se Nicholas i den tilstand. han havde ingen ide om hvordan han skulle overbevise Nicholas om at han aldrig ville forsvinde. "mhh. ahhr. skat.." mumlede han fustreret og omfavnede ham.

Nicholas så ikke på Neo, han ville ikke se sandheden i øjnene. "Jeg er bange for at miste dig, ligesom jeg mistede ham." Mumlede han, uden at tænke over det. han lagde armene om Neo og begravede sit ansigt i hans skulder. Han rystede ganske let over hele kroppen mens billedet af Stan, lige nu udskiftet med Neos livløse krop.