EN alt for langtrukken bøde! -Neo

neo betragtede Nicholas ømt. han ønskede ikke at gøre han utilpas. han gik et lille skridt bagud of så forsat på Nicholas. han sank en lille klump ved tanken om det Nichlas havde sagt tilligere, men der var ikke så meget at gøre. han trak vejret roligt og lod sin hånd elegant kærtegne den kolde kæbe og løftede derefter hans hage som at give han et blidt kys, som kun lige anede hans hårde læber. han slap han igen og vendte ryggen til med bøjet nakke og blikket vendt imod gulvet. et lille suk lød fra ham da han ikke kunne se Nicholas i øjnene ved tanken om hans blik. han gik roligt hen til en taske som stod op af væggen og fandt en pakke frem som var pakket ind i sølvpapir. et øjeblik stivede han da det blev lagt på køkkenbordet.

Nicholas trak vejret en sidste gang inden han holdte helt op med at trække vejret, han kunne høre det helvedes stads blive lagt på bordet. Han ænsede ikke særlig meget lige nu, gamle minder fyldte hans tanker og gjorde ham utilpas. "Du er den første siden dengang." Mumlede han uden at tage blikket fra vinduet, han kiggede uden rigtigt at kigge. Han var fordybet i tanker, meget grufulde tanker.

Neo pakkede det forsigtigt ud. han overvejede hvordan han skulle gøre og brød sig ikke tanken om nålen, hans arm var allerede fyldt med små prikker fra stik. han kastede et blik over sin skulder og så på sin elskede. "hvad?.." spurgte han og forstod ikke helt sammenhænget. han tøvede et øjeblik og tog så en lille flaske og vendte den på hovedet hvorefter han stak en kanyle op igennem et lille punkt på låget hvor der var gummi. han fyldte den omhyggeligt halv op og pakkede så flasken væk. der var mange måder at indtaget stoffer, faktisk anede han ikke hvad det var, men han tog det alligevel. med tunge skridt gik han op på siden af Nicholas med kanylen knuget i hånden. han kastede et åndeløst blik ud af vinduet.

Nicholas sukkede og kastede et blik på Neo's kanyle med et nærmest lidende blik.
Han gloede stadig på den forbandede ting da hans læber begyndte at tale igen. "Du er den første siden dengang." Hviskede han uden at tage blikket fra kanylen der gav ham kvalme. "Siden dengang Stan døde." Der gik en rystelse igennem hans anspændt krop. Han trak stadig ikke vejret. " Altså, du er ikke den første. du er den første." mumlede han, og lignede en der noj havde haft tåre i øjnene hvis det var muligt.

neo stod bare og stirrede ud på træerne med ordene fløj gennem luften. han sank en klump og knugede kanylen hårdene. han rystede stadig kraftigere. han havde ingen ide om hvad Nicholas talte om, men noget sagde han at det var dumt at spørge ind til. han lod sin tomme hånd som var nærmest imod nicholas og tog om den kolde hånd. han flettede sine varme fingre ind i de kolde, uden af fjerne blikket fra ruden. han sank en lille klump før han begyndte at tale. "undskyld..." sagde han stille og hadedet sig selv for at få Nicholas til at have det så dårligt.

Nicholas lukkede øjnene hårdt og kiggede så ud af vinduet igen da han åbnede øjnene.
"Jeg vil ikke se dig tage det der." Mumlede han og klemte hans hånd blidt inden han satte kursen mod døren. "Jeg sidder lige uden for." Sagde han lidt højere og vendte sig om, tvang et smil frem og gik så ud på den lille treasse der hørte til sommerhuset. Han dumpede ned på trappen og støttede sine hænder på hans knæ. han sukkede, da minderne om Stan liggende død af en overdosis. Han første kærlighed. og eneste. Siden han havde mødt Neo i hvert fald.

Neo sank en klumo og følte sig en smule forladt, han åbnede hånden da nicholas var væk og betragtede kanylen med foragt og skam. efter et kort suk lod han sig glide ned af ruden og lagde kanylen på gulvet. han smed hættetrøje, så man nu sad i bar overkrop. det var simpelthen for varmt stadig til at have noget inden under. han virkede, med rystene hænder, et bånd op som sad løst om hans håndled og strammede det om sin overarm. blikket var rettet imod kanylen som lå på gulvet og en lille tåre gled ned over hans kind, da han indså hvor langt ude han var. Efter at have taget mod til sig stak han forsigtigt og præcist nålen op under sin hus. han bed tænderne hårdt samme.

Nicholas kunne høre nålen der brød hans hud. Han bed tænderne sammen da den svage lugt af blod blev forstærket en smule. Han var ikke god til blod, eller faktisk elskede han det. Han elskede smagen af det varme søde blod der exploderede i hans mund.. Han stoppede sig selv og fandt ud af han trak vejret ophidset og hurtigt. Han lukkede øjnene og tog dybe vejrtrækninger. Tænk hvis Neo vidste det. At hans største nydelse var blod? At han elskede blod højere end noget andet, og han hele tiden havde kyst til at sætte tænderne i Neo.
Han gøs, tanken om at han slog Neo ihjel pga et døgns tilfredstillelse. Det ville være det samme som at blive junkie. Han stønnede lavt og smertefuldt ved tanken.. Junkie.. Han bed sig i fingeren for ikke at skrige af frustartion og sindsyge. Stan ligge der, fuldstændig fordrejet, halvejs i badekaret og halvejs på gulvet. Faldet havde brækket hans rygsøjle, så han lå fuldstændig slapt med kanylen i armen, blodet der piblede frem... Han skulle virkelig tage sig sammen for ikke at løbe langt væk og hoppe i den nærmeste sø. måske endda provokere end til at rive hovedet af ham.. Han rystede på hovedet. Selvfølgelig ikke!

Neo trak vejret roligere og rystelserne var væk da han trak nålen ud af sig igen. et lydløst suk kom fra ham før han gned sin arm og tørrede en lille smule blod væk. han så på sin håndflade, et langt lige ar lå hen over den venstre hånd, han blev mindet om gaven. Nicholas skulle da have sin gave!. han kiggede rundt og rejste sig op, tog kanylen og smed den ud. han gik rundt i bar overkrop men frøs ikke det mindste. han var fuldkomme rolig og nærmest glad igen. han følte sig stærk, på en eller anden måde, følte han sig stærk.
nede i tasken fandt han en lille træ æske frem, et kort øjeblik blev han i tvivl om, om Nicholas ville kunne lide den. *mmhh.* tænkte han rolig og håbede på det bedste. han kastede et kort blik på sin arm før han tog fat i dørhåndtaget og åbnede døren langsomt og roligt.

Nicholas var fordybet i det latterlige og smertefulde tanker, da han hørte bevægelse inde i huset. Han trak vejret rystende, nu var han færdig. Nicholas gøs ved tanken og billedet af Stan poppede op igen. Han rystede svagt, men beherskede sig da Neo kom ud til ham. Han sad lidt og kiggede lige ud, inden han vendte sig om for at smile. Men hans blik stivnede på hans bare overkrop. Et stød af begær skød igennem ham, og det var helt sikkert tydeligt. Han var så opslugt af sit begær til Neos krop at han ikke opdagede Neos æske han havde i hånden.

neo mærkede vinden imod sig og betragtede nicholas. han holdte æsken frem med begge hænder imod Nicholas. "ehm, her.." sagde han og tvang et lille smil frem da det hele virkede en smule underligt. han så kort væk også tilbage til Nicholas. han havde omhyggeligt valgt denne gave til sin elskede, en fin håndlavede kniv, med et håndtag af lyst træ, som var udskåret så det lignede en slyngplante som snorrede sig om træet.

Nicholas løsrev sit, sikkert noget der lignede savlende, blik og så Neo i øjnene inden han kiggede ned på hans hænder. En gave. Han smilede og tog imod gaven. Nicholas elskede og hadede Gaver på en og samme tid, spændingen der drev ham til vandvid når han skulle have gaver. Han havde altid mest lyst til at flænse papiret af, men det virkede så uopdragent. Også elskede han tanken af, at en andet menneske havde tænkt på ham, tænkt på at gøre ham glad. Han åbnede forsigtigt æsken og kiggede ned på kniven. han studerede den længe inden et smukt, strålende og tage-vejret-fra-folk-smil bredte sig over hans læber. "Tak." Mumlede han taknemmeligt og tog kniven op, ikke fordi han ville bruge den. Næh nej, hans tænder var skarpere end, en kniv. Men den var smuk, så smuk den ikke var egnet til brug. Den skulle ganske enkelt ligge et sted hvor han kunne kigge på den når han var ensom. "Men hvad kan jeg give dig tilbage." Mumlede han og kiggede op til ham, indbød ham til at sidde på hans skød i hans favn, ved at række sine arme mod ham.

Neo satte sig ned ved Nicholas. "men.. øh, du må undskylde det der." sagde han og pegede på et tyndt lag at størknet blod som sad på den skarpe det. han viste sin håndflade og smilte en smule undskyldene. han havde skåret sig den dag han købte den på markedet. han havde ingen ide til hvad han ellers kunne give Nicholas, og en kniv virkede så praktisk i neo's øjne.han smilte og satte sig til rette så han sad ordenligt i Nicholas'es favn.

Nicholas sukkede, både af velbehag og ubehag samtidig.
Han lod sin hånd glide afslappet op og ned af Neos rygsøjle, mens han lagde hovedet på Neos skulder, kiggede ind i Neos hals og åndede på ham. Han sukkede og smilede nærmest lykkeligt, over at have Neo, til at sidde der med Neo i sin favn. Hans blide kærtegn, flyttede sin hånd langsomt op og ned af hans ryg og fulgte hans linjer. "Du burde se sådan der du hver dag." Mumlede han forførende og kyssede blidt hans hånd.

//Går i seng om lidt.//

Neo smilte sødt og trak vejret roligt, han lænede sig op af Nicholas og lukkede øjnene et kort øjeblik. Følelsen af Nicholas'es nærhver gjorde ham glad og tryg og et øjeblik overvejede han at falde i søvn i den dejlige favn. han lo en smule da han lyttede til det der blev sagt. "jeg kommer til at dø af kulde, og folk ville kom kigge lidt." sagde han med et smil og rystede på hovedet af sig selv. han så ind i de elskede øjne og kyssede hans skulder blidt.

Nicholas nussede ham forsat på ryggen da han lænede sig ind til sig. Det gav sådan en underlig følelser af et sug i maven og en mavepumper. På den gode måde. Han lo let af hans ironiske svar. "Hmmh.." Mumlede han tænkende og nød kysset mod sin skulder, det fik ham til at skælve ganske let. "Det har du nok ret i.." Mumlede han og kløede sig i håret for at se ærgerlig ud. "Det ville jeg i hvert fald gøre." Sagde han og smilede muntert til ham, og lod nu sin hånd glide i cirkler, på hans ryg.

Neo ånede roligt ud imod Nicholas hals. hans frøs ikke det mindste da vejret stadig var lunt. hans overkrop var smal og tynd uden men kun lige så man kunne skimte han ribben. et svagt suk kom fra ham of et ønske om at dette øjeblik bare kunne forsætte kørte igennem hans hjerne. "fortæl et eller andet om dig selv skat." sagde han roligt og indså at han faktisk ikke rigtigt vidste en skid om Nicholas'es fortid.

Nicholas smilede muntert og bed ham blidt i øreflippen. "Tjo.." Hviskede han og kærtegnede Neos brystkasse og smilede så drillende. "Jeg er totalt vild med den her fyr. Helt vild sindsyg dejlig og alt det der. Umulig at være vred på længe." Hviskede han og lo stille i hans øre. "Nej, jeg er ikke vild med ham. Jeg elsker ham fandme." Sagde han og smilede. "Han gør mig sq lykkelig." Hviskede han. "Og du gætter aldrig hvem det er." Hviskede han kærligt ind i øret på ham.

neo lo mildt og så på Nicholas. han lavede en tænke-grimmasse og svarede så. "hm... jeg har ingen ide." sagde han drillende og kyssede han på panden. Hurtigt svingede han sit ben hen over Nicholas og sad nu på trægulvet mellem Nicholas'es ben med fronten imod sin elskede og sine egne ben på hver sin side af Nicholas'es hofte. han smilte lykkedeligt og kærtegnede blid hans kæbe, hage, hals og skulder.

Nicholas smilede mildt og trak Neos krop så tæt på som muligt. "Jeg kunne jo give dig et hint." Hviskede han smilende og nærmede sig forsigtigt Neos ansigt. "Det er en jeg simpelthen elsker at kysse." Hviskede han lidenskabligt, og kyssede ham så blidt, og tog om ham utrolig ømt. Han smilede ganske let, uden at stoppe med at kysse ham.

Neo smilte og trak vejret roligt. Da han mærkede de kolde læber imod sine, lukkede han sine øjne og skilte sine læber elegant. han kyssede Nicholas roligt og elskværdigt. han mærkede hvordan vinden legede med hans hår.

Nicholas fik den her.. ufatteligt mærkelige følelse af alt var perfekt. Han sukkede og afbrød så kysset og lagde sit hovede mod hans pande. "Nåå. hvem tror du så det er?" Spurgte han og nappede ham blidt i underlæben, hans drillende udtryk var erstattet med begær. han kærtegnede hans brystkasse, med sine håndflader.

Neo nød hans berøringer. "jeg har ikke den ringeste ide... kan du ikke prøve at udtrykke dig lidt tydeligere?" sagde han drillene med et lille frækt smil. han så ned at sig og betragtede hånden som blev kærtegnede. han lykkeligt suk kom fra hans læber og han så tilbage på den perfektie Nicholas. han rystede ikke det mindste da han tog ud efter et lok af Nicholas'es hår og snoede den om sin finger mens han så spørgene på ham.

Nicholas smilede og vendte rundt, og lagde Neo ned på det lille terasse gulv, og strøg ham over brystet inden han lænede sig ned over ham. "Okay.." Mumlede han med et lille frækt smil. "Det er en person jeg.." Han tænkte over hvad han skulle sige. "Drømmer om hver nat, indholdet vil jeg ikke røbe." Sagde han og smilede frækt til ham. "Måske lidt.. Hvis du kan gætte hvem det er." Smilede han.

Neo smilte og betragtede ham. hans arme lå fladt på gulvet og hans hår var faldet væk fra de mørke øjne. en munter kort latter kom fra ham. "hmm..lad mig nu se.. jeg har måske en lille ide nu." hviskede han og mærkede hvrodan hans puls steg. han smilte frækt og så på Nicholas. et begær løb gennem hans krop da han mødte hans øjne. Nicholas, dejlige Nicholas, vidunderlige Nicholas.