EN alt for langtrukken bøde! -Neo

et smilt kørte over hans ansigt da han mærkede kysset. og ordene gjorde det blot større.
han knugede sine ben en smule hårde og rykkede helt ind til Nicholas.
han havde bare lyst til at sidde sådan sammen med ham i alt evighed.
et kort nik kom fra ham som svar.

Nicholas smilede og lod ham bare sætte sig helt ind til sig, faktisk hjalp han lidt til og lod sine hænder trykke ham blidt ind til sig og smilede ganske let, men utrolig kærligt inden han lod sin pande glide ned på hans skulder og indsnuse hans menneskelige duft.
Han duftede så perfekt, så menneskeligt, det fik ham helt til at skælve.

neo smilte let da han mærkede hovedet imod sin skulder. han lukkede øjnene og vuggede en lille smule. "er du træt skat?" spurgte han stille nært hans øre. det var egentlig ikke fordi han troede det, men nok mere bare for at sige noget og høre Nicholas'es stemme.
han lod sine arme hænge holde blid om hans hofte.

Nicholas smilede let da han begyndte at vugge lidt frem og tilbage.
"Nej elskede." Hviskede han og smilede en anelse bredere, da hans varme ånde svagt kildede hans øre, og lyden af hans stemme var fantastisk at høre på. Han sukkede og pustede ud, løsnede op i sine skuldre.

han knugede han et kort øjeblik før han også selv begyndte at slappe af. det var ikke fordi at det hele virkede kedeligt eller noget, men en træthed kørte over han efter at have siddet stille så længe, også endda i Nicholas'es dejliget kølige favn. han sukkede lavt af fryd og begravede sit ansigt i hans hår. kyssede blidt hans nakke og lagde hovedet tilbage i håret.. "...jeg falder snart i søvn af at sidde stille.." hviskede han toneløst men træt.

Nicholas smilede blidt til hans hals, da han kunne mærke hvordan hans vejrtrækning blev sløvere som tegn på træthed, plus at han slappede af. Så det kom egentlig ikke bag på ham hvad Neo sagde. "Sig hvad end du vil lave min smukke.. Så skal vi være afsted på under 10 sekunder." Sagde han og smilede lidt muntert over sin hurtighed, inden han kyssede ham blidt på halsen. Han så ud, solen var på vej ned, dog ikke så meget at himlen ville blive lyserød lige med det samme.

Neo sukkede stille. et lille smil kørte over hans læber da han udtalte ordene omhyggeligt. "jeg vil se hvor du bor... jeg giver ikke op. " hviskede han måde ærligt og drillende. han ventede på et svar mens han nød duften af Nicholas.
* sikke et stædigt barn jeg er* tænkte han arigt og træt. men han kunne ikke bare lade det ligge. det var vigtigt for ham, det nyttede ikke noget at nicholas var den eneste som kunne kontakte ham. han følte sit utroligt magtesløs i deres forhold.

Nicholas stønnede opgivende og skubbede Neo ned fra sig.
Han rejste sig op og tog afstand fra Neo. Det irriterede ham at Neo ikke fattede alvoren i hvad han havde sagt om det igen og igen, at han pissede på hvorfor Nicholas ikke ville have at Neo så hans 'hjem'. Han blev vred og såret, og det var nemt at høre i hans hårde stemme.
"Jeg har sagt nej flere tusind gange nu!" Snerrede han uden at tage blikket fra Neo, og hævede stemmen. "Og jeg har forklaret dig hvorfor jeg for fanden ikke vil have dig hen til det sted!
Du forstår det bare ikke, du høre ikke efter hvad jeg siger gør du?! " Buldrede han vredt og rystede på hovedet. "Du er så fucking ligeglad med hvorfor jeg ikke vil have det." Sagde han så lavt og vendte om for at forlade rummet. "Du forstår åbenbart ikke alvoren i at vampyre er farlige. At det er blodtørstige monstre." Sagde han inden han fik åbnet hovededøren for at lukke den igen og gå ned af terrassetrappen og ud mellem de mange sommerhuse.

han sukkede tungt og så trodsigt på Nicholas. han bed tænderne hårdt samme om fortrød med det samme at han havde spurgt. selvom han havde en utroligt lyst til at svare ham igen holdte han kæft og stirrede bare på ham.
Da han hørte døren blive smækket løb han hurtigt ud og hev den op igen. synet at Nichols der forsvandt ned af vejen fik hans hjerte til at hamre hæftigt. i en nærmest choktilstand satte han sig ned på trappen og stirrede bare efter ham imens vinden legede med han hår.
hurtigt kastede han et blik over imod den bil de var ankommet i.

Nicholas gik den modsatte vej af hvor bilen stod, han havde ikke tænkt sig at køre , før han havde afreageret på et eller andet. Det var det eller køre fuldstændig sindsygt og ende med at få smadret bilen, og det fungerede bare ikke helt når det var en vens.

Han proppede sine hænder ned i sine jeans da han kom i tanke om at han nok hellere måtte få en trøje på så folk ikke ville glo på han. Han tog fat i nøglerne i sin lomme, og drejede om på hælen for at stå ved bilen 3 sekunder senere, og flå døren op inden han fik fundet en blå t-shirt med Supermand mærket trykt på brystet.

neo betragtede ham forsat. *hvorfor skal vi altid skændes og derefter forsvinder ham jo som altid.!!! * tænkte han arigt og mærkede hvordan han mærkede vreden skylde ind over ham som kogende vand. hurtigt uden rigtigt at tænke sig om sprang han frem og satte i løb efter Nicholas. selvom han godt viste at det alligevel ikke hjalp noget. "SÅ BARE STIK AF!!! DET ER JO DET DU ER BEDST TIL, ER DET IKKE!!!??" råbte han af sine lungers fulde kraft og stoppede op i gruset. han knugede sine hænder hårdt og sendte han et fast blik.
"ER DET IKKE!??" råbte han igen.

Nicholas havde kun lige lukket den sorte bildør og låst da Han kunne høre Neo begynde at løbe.
Han blev bare stående, kiggede på bildøren mens hans vrede syrede i ham.
Da Neo begyndte at råbe af han sukkede ha dybt og vendte sig om for at se hånligt på Neo, hvad vidste Neo om Nicholas? Intet.
"Hvordan kan du stå og kæfte op som om du er den der er rigtig på den?" Spurgte han og fnøs syrligt. "Du ved ikke en skid om mig, du kender ikke min fortid, du kender ikke mit nye liv, du kender ikke mit adfærdsmønster. At stikke af er kun en af de få ting der afholde mig fra at banke et eller andet sønder og sammen. Såsom et skrøbeligt menneske." Nicholas så ikke venlig ud mere, han var ikke sig selv. Han var rasende.

Neo lagde hovedet en smule på skrå og betragtede ham. pludseligt, uventet slog han en latter op og begyndte at gå imod Nicholas. hans lyse hår dækkede hans øjne mens det var tydeligt at han stirrede på Nicholas. han rystede en smule men havde ikke tænkt sig at gøre noget ved det. latterede forsvandt og blev til et lille smil da han stod nogle meter fra bilen.
"jamen så gør det da!" halv råbte han provokerende og foldede armene ud til siderne så han virkede meget mere sårbar. hans brystkasse hævede sig hurtigt op og ned mens har stirrede hånligt på ham med et stort smil. "Vi kan jo prøve at se hvor længe det vil tage dig." forsattede han med en rolig stemme.

Nicholas sukkede og rystede opgivende på hovedet. "Som sædvanlig har du ikke hørt en skid efter, og derfor forstår du ikke en skid af hvad jeg mener." Sagde han bare, det lød nærmest modløst. "Men, hvis du er så utroligt nysgerrig efter hvor almægtig din lille monsterkæreste er, syntes jeg du skulle finde noget som han kan knuse, som du ikke fortryder bagefter." Sagde han og lænede sig op af bilen, Neo opførte sig latterligt. "Og stop med at råbe sådan op, det er fuldstændig latterligt, også tror folk du er fuldstændig sindsyg." Sagde han og trak på skulderende. han puttede sine hænder i lommen og kiggede afslappet på ham.

han foldede sine arme sammen igen og lagde hovedet på skrå. "måske skulle du nogle gange prøve at tænke videre end blot hvad du selv syntes. " sagde har kritisk og bed sig i læben. vreden kørte stadig rundt i ham og han havde slet ikke lagt mærke at hans rystninger var blevet kraftigere. han smilte stadig ironisk. intet af det Nicholas sagde havde rørt ham det mindste.

Nicholas rystede langsomt på hovedet, Neo var for latterlig. han kunne ikke fatte han var så forkælet, åbenbart ikke vant til at få sin vulhe
"Du er bare et lille barn." Mumlede han og drejede om på hælen og begyndte at gå mod den lille skov der var lidt væk fra Sommerhusende. "der er så meget du ikke ved, og så meget du slet ikke forstår." Han rystede opgivende på hovedet, og gik en smule hurtigere.

neo bed sig en smule i læben. Selvom orderne havde såret ham holde han stadig sin hage løftet og blikket hårdt. først dag Nicholas havde vendt ryggen til forsvandt det alt sammen. inge blev han bange for at miste ham, og nok mest af alt vred på sig selv over at være sådan en idiot. han sukkede dybt og lænede sig op af bilen med hænderne imod på hver side. han betragtede Nicholas der bare blev mindre og mindre. *jeg er intet barn.* tænkte han vredt og trak vejret i stød.

Da Nicholas var tæt nok på skoven til at mange ikke ville kigge på ham mere, sprang han med noget der mindede om kraftfulde bevægelser op i et træ i starten af skoven. Han strakte sig dovent, havde tænkt sig at løbe sine følelser der havde fået overtaget på ham væk. En lang, lang løbe/flyve/klatre tur gennem skoven.
Han sukkede og krympede sammen påå grenen inden han tog en dybindånding og hoppede fra grenen så den knækkede højlydt og faldte til jorden med et brag inden han forsvandt.

Det varede et stykke tid før han tog sig sammen til at gå ind. hans mave snurrede sig sammen da han igen lukkede døren bag sig og trak vejret dybt. "åhh gud. ikke igen.." mumlede han i det tomme hus. Lugten af Nicholas hang stadig i rummet. han sukkede dybt og prøvede at få styr over sine tanker, hvilket ikke ligefrem lykkes. igen havde han været oppe at skændes med Nicholas, hvilket skete lidt for tit.
Måske var deres forhold en fejltagelse? han gik hastigt hende til vasken og tog et glas vand, lænede sig op af bordpladen og tømte det hurtigt. *det kan ikke blive ved på den her måde* tænkte han trist og kløede sig i nakken. Måske skulle han bare prøve at opsøge nogle som havde mere viden om det væsen Nicholas var...

//slut//