EN alt for langtrukken bøde! -Neo

Han smilte og lagde armene om ham, da han kyssede ham, han var lidt modvillig mod at slippe Neos læber. "Jeg træner, uhyggeligt meget. Min skaber vil have mig i hans hær til den krig han muligvis skal ha gang i." Brummede han en anelse surt ved tanken og kyssede så Neo igen, blidt og kort. for at vise det ikke var ham han var vred på.

Neo smilte en smule sørgmodigt. der måtte ikke ske noget med Nicholas. han sukkede og prøvede at smile igen men det lykkedes ikke rigtigt. "Hvad kæmper i imod?"s purgte han og vidste ikke helt hvor indgående han måtte spørge. han havde virkeligt savnet Nicholases arme om ham og han prøvede at nyde det så meget som muligt.

Nicholas trak på skulderende. "Jeg ved det ikke." Mumlede han ærligt. "Jeg vil ikke vide det, faktisk snakker jeg ikke særlig meget med min skaber." Han trak Neo tættere på sig, nød hans åndedræt, hans bryst der hævede og sænkede sig. "Hvad var det du ville fortælle?" Spurgte han så igen.

//Smutter om lidt :D.//

Neo rettede sig op og så nervøst på Nicholas. "øh..jo ser du. jeg tror at jeg er gået hen og blevet ....junkie" sagde han hurtigt for at få det overstået men også bare fordi at han ikke ville mumle som han havde for vane når han blev nervøs. han betragtede Nicholas og bed sig svagt i læben. i det store hele var det vel det der var sket, det som var grunden til at han var flyttet, grunden til at han havde ændret livsstil.

Nicholas fik det mærkeligt, som om han skulle besvime. kunne Vampyrer besvime? Det håbede han ikke, for så var han virkelig på røven nu. Hele hans krop svajede, det filmerede for hans øjne og han fik kvalme. Noget han ikke havde haft siden han blev forvandlet. "Junkie?" Mumlede han og slap Neo, bange for at falde og trække ham med i faldet. Han forstod det ikke. junkie? Han blev bange, rystet og vred, han gemte dog det sidste, da han var sikker på det alligevel ikke ville ende godt.

Neo betragtede ham urolig. han kløede sig i nakken. "ehh...ja" sagde han og så væk. han mærkede hvordan Nicholas slap ham og greb hurtigt ud efter ham. han holdte om ham, hårdt, både for at støtte ham men også lidt for at give ham et kram. "hey, slap af.." hviskede ham stille ind i hans øre og så på ham med store øjne. han lukkede sine øjne hårdt i og fik klavme over de ting som kørte igennem han hovede.

Nicholas kunne ikke høre ham, nu susede det nemmelig også for ørene på ham. Kunne hverken høre eller se. Og dte var kun ganske lidt han kunne mærke Neo Arme om sig, han vidste godt at vis han fald ville han være alt for tung til at Neo kunne holde ham oppe, så han greb ud efter noget at støtte sig til, det eneste der var , var muren. Han tog et halvt skridt bagud, vidste ikke helt om Neo fulgte med og støttede sig op af den. "Junkie.. hvad mener du?" Hviskede han forvirret. Han vlle ikke tro på det, forstod det ikke.

Neo blev ved med at klamre sig til ham. han betragtede ham med store rolige øjne og bed sig kort i læben. "hey, hey, hey....så slemt er det jo heller ikke" sagde han en smule usikkert da han selv var i tvivl om man han havde gang i. han tog fat i Nicholas'es arm og hjalp ham ned at sidde, så han sad op af muren. "hey.." hviskede han bekymret. "er du okay?.." forsatte ham og tog fat om den ene kolde hånd med begge sine egne hænder.

Nicholas mærkede Neos hænder mod hans og blev pludselig grebet af panik.
Han trak Neo ind til sig, klamrede sig til ham og kyssede ham hungerende, uden kontrol. kun den lille smule der afholdte ham fra ikke at knuse ham eller bide ham. Han hænder holdte stramt om hans talje, bange for at miste ham.

neo andede ikke hvordan han skulle forholde sig lige i øjeblikket. han mærkede Nicholas'es arme om sig og hans ukontrolerede kys. han lagde sit hovede tungt ind imod Nicholase'es bystkasse og sad med sine ben hen over hans. hans vejrtrækning var rolig selvom han blev opvirkede at de paniske bevægelser som kom fra hans elskede.

Nicholas klamrede sig fortsat til Neo der nu havde hans hoved liggende på hans håre bryst. Hans hue killede ham, men han lagde ikke rigtigt mærke til det, hans øjne var slørede som havde han tåre i øjnene,hvilket faktisk ikke var tilfældet for dte var ganske enkelt umuligt for ham. "Junkie." Hans stemme knækkede over halvvejs i ordet. "Hvad mener du med det?" Spurgte han skingert af panik-

Neo lukkede sine øjne of trak vejretså godt han nu kunne, da Nicholas trykkede på hans lunger. Han havde ingen ide om hvad han skulle sige eller om det var bedst bare at holde sin kæft. "jeg ved godt at det er noget lort, jeg prøver at komme ud af det...det lover jeg" sagde han stille for ikke at afsløre gråden i hans stemme.

Nicholas var nikkede kort, men det havde ikke tilfredsstillet hans spørgsmål.
"Neo. Komme ud af hvad." Spurgte han alvorligt og en anelse kort, hans panik var nu gået over i en kold facade da han ike vidste hvordan han skulle se ud i hovedet, så det var det iskolde fjæs han lavede,for ikke at se latterlig ud. Hans greb slap Neo da han tydeligt kunne høre han kvaste ham.

Neo bed sig hård i læben og hev efter vejret da han blev skubbet væk. hans blik var rettet imod jorden og han støttede sig med hænderne foran sig. han kunne ikke overskue at se på Nicholas da han tydeligt kunne mærke at han var ved at blive vred eller sådan noget. *Pis!,.* tænkte han arigt og bed sig i læben igen. "Jeg ved det ikke helt, okay!" sagde han vredt, men hans stemme knækkede over og det endte med at lyde mærkeligt. "jeg får bare nogel pakker, så meget er det heller ikke." forstatte ham med en lav hvisken. det var lydeligt at skammen hang tungt over ham.

Nicholas var ikke vred på Neo, han var vred på sig selv over at være så dum, ikke at være noget mere sammen med så havde han ikke fundet ud af det på den her måde. "Hvem giver dig det?" spurgte han med noget der kom dybt nede fra hans hals. Hans vrede og had var nu rettet mod ham/hende der proppede hans kæreste med stoffer der kunne dræbe ham. Hans skrøbelige menneskekrop. Hans fantastiske menneskekrop. han knyttede hænderne og trak vejret behersket.

Neo så overrasket på Nicholas, det var tydeligt at han mente dette alvorligt. "bare en gammel ven... det er ligemeget" sagde han tung og så bedene på Nicholas, for at få ham til at glemme det. han sukkede tungt , da han ikke ønskede sin kontakt drabt.

Nicholas var vred, ufatteligt vred. Men mest af alt bange, bange for at miste Neo over sit vredes brud, for at han skulle gå helt ned med det han åbenbart fik af en gammel ven og i værste tilfælde døde af det. Han kunne ikke klare det, kunne ikke se på neo uden at få synet af hans lige liggende et eller andet sted, hvor han skulle finde det. Han kom fri fra Neo, uden at kigge på ham, han kunne ikke. "Vi ses." Mumlede han og gik ud af gyden med rystende hænder.

Neo så lamslået på ham. en tåre løb ned af hans kind og han mærkede hvordan hans mave trak sig sammen. hårdt bed han sig i læben og lukkede øjnene hårdt i. et lille snøft kom fra ham før han tog sig sammen og løbe efter Nicholas. "vent!." sagde han og prøvede at beherske sin stemme. "DU KAN DA IKKE BARE GÅ!?" råbte han og stoppede op bag ham med knugede hænder og lukkede øjne. han mærkede at han begyndte at ryste.

Nicholas sukkede og lukkede øjnene hårdt i. "hvad vil du ellers have jeg skal gøre." Kom dte langsomt og behersket fra ham. Den tåre på Neos kind, var uglemmelig, han havde set den, ja mere end det. Set den, analyseret den og gemt den. Og den sad nu klistret i hans tankegang.
Han stoppede med at gå, og vendte sig i stedet om mod ham, men kiggede pp væggen ved siden af ham, den væg han mest af alt havde lyst til at klatre op a og forsvinde langt væk fra..
Hjem og træne, måske lavet noget lort i den så han kunne få tæsk. Det var hvad han havde brug for lige nu, en ordenlig omgang tæsk fra Vicente.

//Tager i klub om lidt :3.//

Neo sank sammen på jorden, det var somom hans ben ikke rigtigt ville bære ham. han sukkede dybt og prøvede på at beherske mig, men det var svært.
han betragtede Nicholas med et tomt blik, tåre trillede stadig ned af de varme kinder. han sank en klump og kørte hånden igennem sit hår uden af fjerne sit blik fra Nicholas.
"jeg dør jo alligevel ... på et eller andet tidspunkt, så det kan vel være ligemeget ... hvad jeg bruger mit liv på.." sagde han stille og trak vejret i hårde stød.

Nicholas' ansigt blev fortrukket i et hårdt ansigt. "Hmh. Dø fra mig." Sagde han så bare toneløst. "Hvis det er hvad du vil." Han kiggede nu på Neo med et blik der ikke havde nogen kategori. Men det var heller ikke tomt, ikke på den der fortabte måde i hvert fald. Han var såret, selvom han ikke viste det.

Neo blev grebet af panik for at miste Nicholas. han anede ikke hvad han skulle gøre og så bare på Nicholas'es sten ansigt med et håbløst blik. han forsøgte kontrolere sig selv men det var ikke muligt. hurtigt farede han op og løb imod Nicholas. han stødte hårdt ind i hans brystkass og begyndte at hamre løs med håndfladerne i en panisk reaktion. Tårene løb om kap ned af hans kinder mens han råbte alt der faldte ham ind. "Så forsvind! DIT BÆST! FORSVIND!...(hulk) DU ANER JO INTET! FORSTÅR DU SLET IKKE AT JEG ELSKER DIG!? FORSTÅR DU MIG SLET IKKE!? (hulk) DIT MONSTER!, JEG SLÅR DIG FANDME IHJEL!" råbte han løs i et unkeligt forsøg på at lyde vred. det endte med at han sank sammen igen og klamrede sig til Nicholas'es ben. "jeg slår dig ihjel.." hviskede han lavt som sig selv. hans blik var fjernt og tomt.

Nicholas så på Neo der farede op med tårende løbende ned af kinderne i en uendelig strøm. Det gik op for ham at det var første gang han så det, så Neo græde. Det gjorde ondt, virkelig ondt at se det, og vide det var han skyld. Selv da han begyndte at hamre ham på hans hårde bryst, det blev dog for meget da han råbte. "Monster.." Mumlede han og kiggede væk. Havde en trang til at ryste ham væk, men vidste han bare ville flyve væk. *Monster, monster, monster, monster monster..* han tanker blev ved og ved, uden stop, genhørte Neos ord igen og igen. Inden han kunne komme videre med sine trusler til ham, rev han ham op i sine arme, uden et ord. han var let som en fjer. han begyndte at gå uden at værdige hans blik.

Neo trak vejret hårdt, han mærkede Nicholas'es arme om sig og lukkede sine øjne i et forsøg på at slappe af. med det samme fortrød han alt hvad han havde sagt for et øjeblik siden og orkede ikke at undskylde. han var udmattede og havde hovedepine. hans tanker vandrede fra Nicholas til de ting han havde liggene derhjemme i skuffen. han trængte virkeligt efter det der lige var sket, men han vidste at det ikke var muligt.