I ly for uvejret

Sted. Kirken
Vejr. Stormer
Tid. IRL
Omkring. No one
Dag+dato. IRL
Påklædning. http://www.joebrowns.co.uk/products/images/medium/ld093.jpg

Rose var lige kommet ind fra stormen som ruskede og trak i alt og gjorde verdenen til en mørk, kold og våd verden. Hendes tænder klaprede og hun frøs som bare pokker. Hendes skridt gav genlyd i kirken og belysningen derinde var ret dunkel. Derfor så kirken ret uhyggelig ud og de fleste folk ville nok ikke gå derind, hvilket hun var ret glad for. Hun satte sig hurtigt hen på forreste række og lukkede øjnene i og lød bare til stilheden..

Cam komflyvne hen over himlen men blev dog nød til at lande da stormen var for slem og stærk til at han ku kæmpe imod den så derfor lande han nu foran kirken og slog de store hvide vinger sammen hvorefter de forsvandt ind i hans ryg, han var iført en hvid undertrøje så man tydligt ku se hans muskler på armne og forneme hans mavemuskler han bar et par mørke lidt løse jeans og et par slidte sorte lædersko, han så lidt på kirkens store ingangsdør men skubbe så til den hvorefter han trådte ind og sukke svagt*enlig et sikkert sted*tænkte han og havde fastlagt at han sku sove her inat da han levede på gaden fordihan ikke havde fundet en at beskytte endn, han vardog også først kommet til jorden for en uge side.

Rose så hurtigt over mod døren som hun kunne høre at blev skubbet op. Hun blinkede i overraskelse da hun så hvem det var som trådte ind; en fyr.. Og ikke bare en hvilken som helst fyr. En ung fyr. Som faktisk ikke så alt for værst ud. Teenage genet kom lidt over hende og hun skulle bide sig selv i underlæben for at få sig selv til ikke at fnise som en anden skolepige. Hun lagde hovedet let på skrå og betragtede ham lidt og vidste ikke helt hvad han lavede inde i kirken, men kunne godt mærke at han var en engel. Men.. Hvad ville en engel egentlig gøre udenfor i sår'n et vejr som det var?..

Cam sukke svagt hvorefter han ryste på hovdet af sig selv"tag dig sammen cam"mumlede han til sig selv hvorefter han rette sig op og gik langsomt ind i kirkens store rum ned af midtergangen imens han så op mod altred(stavs) imens han prøvede at få lidt styr på sig selv, han var ret ung og derfor kendte han heller ikke helt til sine evner eller svagheder men det var dog også derfor hans hårde farhavd sendt ham her til denne del af landet hvor der bode en del væsner, han lag dog ikke mærk til den kvindlige engel.

Rose kunne godt mærke på englen at han ikke var særlig gammel og at han heller ikke havde lagt mærke til hende. Hun rejste sig langsomt og forsigtigt op på og gik ud på midtergangen og stod derfor lige midt i hans synsvidde og så op på ham. Man kunne godt se på hende at hun ikke var særlig gammel kropsmæssigt, men man kunne dog godt mærke at hun var en gammel engel i sindet og derfor kunne man oss godt mærke på hende at hun var meget vis og at man ikke skulle ligge sig ud med hende.

Cam stoppe op da en smuk kvinde stoppe op et stykke fra ham men opfange dog følesen af at hun også var engel men vidste dog ike vilken slags engel hun er, han betragte hende længe med hans mukke isblå øjne som bar et varmt blik men dog også noget hemligt han ikke engang selv kendte til, han bukke dog så hvorefter han rette sig op igen "godaften"sag han spørgne dog høffligt imens han lage hovdet let på skrå, ja han var en smuk fyr og ret chamerne.

Rose så op på fyrens ansigt og kunne ikke lade vær med at fnise da han bukkede for hende. Hun nejede for osse at være høflig over for ham og for oss at gøre et eller andet lidt gammeldags "Godaften.." sagde hun lavmælt, men dog høfligt og flyttede ikke sit blik fra ham. Han var en charmerende ung mand, ja.

Han betragte hende nysgerrigt men vidste dog ikke hvad han sku sige da han blev en smule nervøs da hun også var engel som ham selv "Cam Facinelli Jones"præsenterede han sig så høffligt, hun kendte sikkert til hans efternavn da han kom fra en magtfuld famillie med kun engle og især hans far var ret kendt som en ond og kold dødsengel men Cam var dog ikke stolt af sin famillie nok fordi han blev tævet af sin far men det vidste dog íngen da han faktisk ingen venner havde.

Rose mødte sjældent engle, og især mandlige engle, så hun var oss lidt nervøs og blev ved med at skulle stoppe sig selc i at være total teenage'agtig og fnise og sår'n op til flere gange. "Roselin Dorian" præsenterede hun sig med et venligt smil "Men bare kald mig Rose" forklarede hun og brugte ikke sit fulde navn. Hun tænkte lidt over hans efternavn og syntes at hun havde hørt det før et eller andet sted "Facinelli Jones? Det lyder bekendt.." mumlede hun tænkende og rystede derefter på hovedet af sig selv. Hun vidste ikke helt om hendes eget efternavn var kendt. Det var det nok da hendes familie oss var engle helt tilbage, men de var dog ikke ærkeengle. Rose var den første til at være det, ellers var resten berømte skytsengle og hun havde været ude for at hendes to onkler var dødsengle, hvilket var mindre heldigt..

Cam så lidt på hende men løftede så øjnbrynet "jeg har hørt om din famillie før"sag han så lidt stille hvorefter han gik lidt tætter på hende"hmm det har du nok, min far er dødsengel hans navn er James"sag han med et svagt suk hvorefter han rette sig helt op igen, hun var køn det ku han hurigt fortælle sig selv og derfor prøvede han også at være høfflig, han sendte hende et prøvne lille smil.

Rose kunne ikke lade vær med at smile beæret og stolt "Har du det?" spurgte hun og mødte ikke rigtig nogen som havde hørt om hendes familie før. Hun bed sig blidt i underlæben da han kom tættere på og nikkede af det han sagde "Jamen Facinelli Jones?.." mumlede hun prøvende og nikkede så. Ja, det lød virkelig bekendt. Dødsengel? Hun havde mødt nogle dødsengle gennem sit liv, men aldrig en Facinelli. Det ville måske være interessant at møde en kendt dødsengel, men det kunne oss være totalt dumt, så den tanke kastede hun hurtigt væk fra sig. Hun så op på Cams ansigt og derefter hans smil og smilte lidt langsomt, men sødt tilbage til ham.

Han smilede "ja men far fortalte lidt om jer"sag han roligt og betragte hende nøje med et nysgerrigt blik "men jeg er dog ikke stolt af ham"sag han hurtigt da han faktisk hade sin far det var nok også derfor han fik tæv for faren ku læse tanker og dem havde Cam mange af da han næsten altid tænkte, han smilede til hende men sag dogintet for det ville nok lyde dumt vis han spurgte om hun ville hjælpe ham med at finde sine evner.

Rose så ham ind i øjnene med sine egne isblå "Fortalte han dig noget godt?" spurgte hun med et skævt og svagt flirtende smil og kunne ikke lade vær med at være sår'n. Hun så op på ham og kunne egentlig godt forstå hvorfor han ikke var stolt af sin far. Hun havde hørt at faderen var en kold kold mand. Hun gav Cam et forsigtigt klap på skulderen for at muntre ham lidt op og smilte muntert til ham.

Cam prøvede at huske tilbage men nikkede så"ja det gjord han"sag han så og sendte hende et charmerne blik, han minede slet ikke om sin ar Cam vare mere flink og følsom samt at han elskede kærlighed dog uden at vide helt hvad det var for noget"tak"sag han så og smilede til hende hvorefter han lod en hånd køre gennem sit hår som sad perfekt.

Rose smilte skævt og rødmede svagt over at han havde fået nogle gode ting at vide omkring hende og hendes familie "Godt så" sagde hun muntert og tog langsomt sin hånd til sig "Det var så lidt" sagde hun venligt og betragtede ham og holdt øje med alle hans bevægelser. "Hvad lavede du egentlig ude i stormen?" spurgte hun mens hun stadig holdt øje med hvad han gjorde og blev ved med at smile skævt.

Han smilede men gik dog hen til en af bænkne og satte sig ned da han blev træt af at stå opmen han så dog stadig på hende med et smil og et charmerne blik"ja"svaredehan roligt"jeg bor på gaden så derfor var jeg udenfor"sag han , hans far havde igen penge givet ham til at leve for han måtte klare sig selv og det betød at han tit prøvede at logge folk til at gi ham et par mønter så han ku få mad.

Roses blik fulgte ham hen til bænkende og hendes fødder fulgte ham langsomt bagefter. Hun nikkede af det han sagde og satte sig langsomt ned ved siden af ham "Det lyder da frygteligt.." sagde hun lavmælt og ville ikke selv have haft overlevet ude på gaden.

Han betragte hende let da hun nu sad tæt på ham "hmm jeg skal snart finde en jeg kan beskytte så for jeg nok et hjem hos den person"sag han og smilede svagt"jeg er skytsengel"tilføj han, men det var dog svært at finde en som ku ha brug for ham og ja det var ikke nemt for man ku ikke bare spørge et menneske for tænk vis personen ikke kendte til os væsner, han håbede dog på det blev en ung kvinde.

Rose så op på ham og smilte svagt til ham og lagde sin ene hånd let mod hans kind "Bare rolig, Cam. Du skal nok finde en som du kan beskytte" sagde hun og prøvede at virke opmuntrende og muntre ham lidt op. Hun smilte til ham og nikkede af det som han sagde og fjernede ikke sin hånd fra hans kind "Jeg er Ærkeengel" sagde hun som om at det var den mest normale ting i verdenen at være.

Han smilede men rømede dog da hun rørte ham"tak det håber jeg"sag han roligt og lød nu mere munter"wow"sag han overasket og så på hende med store øjne uden at vide hvad han sku sige han var overrasket over at hun var ærkeengel det var en stor titel at ha og hun måtte da være stolt af det ikke?.

Rose så på hans rødmende kinder og trak hurtigt sine hænder til sig og nikkede over det han sagde. Hun smilte over hans 'wow' og trak på skuldrene "Ja, det er ret fedt" sagde hun og var virkelig stolt over det og syntes selv at hun fortjente den titel da hun var den ældste engel overhovedet og nu den stærkeste.

Han smilede så og sendte hende et charmerne blik hvorefter rødmen langsomt forsvandt igen da hun ikke længre rørte ham"du er heldig"sag han blidt og lænede sig op af ryglænet"du har så meget viden og jeg ved nlæsten intet om de andre racer"sag han og betragte loftet let, hun ku lære ham så meget og måske enda hjælpe ham med at finde ud af hvad han enligt var i stand til.

Rose smilte et barnligt, men dog utrolig sødt smil til ham og trak på skuldrene "Måske er jeg.." mumlede hun, men vidste nu ikke helt hvor heldig hun var. Hun var ikke heldig med omkring sine fjender. De var alle vampyre og hun havde derfor kendt dem i flere århundreder. Det var vidst ikke så heldigt at begge parter levede for evigt. Hun så på Cam og blev ved med at have det smil på læberne og trak langsomt sit ene ben op til sig og lagde sin hage på knæet og betragtede ham.

Han betragte loftet imens han tænkte over hvad han enligt sku stille op vis han en dag blev angrebetaf en vampyr han så stærk ud og var det dog også men det var dog også det enste han ku da han ikke kendte sine evner endnu"hmmm vil du ikke lære mig lidt af det du ved?2spurgte han så og så hen på hhende med et nysgerrigt blik.

Rose så op på ham mens han tænkte og smilte over hans spørgsmål og nikkede "Selføli vil jeg da det" sagde hun og ville da være glad for at hjælpe en engel i nød. Det skete sjældent at engle bedte hende om hjælp til sår'n noget, men når det endelig skete gjorde hun det med glæde.