A break in... - To tha kiiiing!! :b

Sted. Sheria High School
Omkring. No one.. håber man da..
Vejr. Koldt og møøørkt
Tid. 23.32
Dag+dato. IRL
Påklædning. http://www.republic.co.uk/content/ebiz/republic/invt/82910/82910_lg1.jpg

Roses skridt kunne let høres nede ad den tomme gang. Hun havde været brudt ind på skolen af ren kedsomhed og havde egentlig nogle gamle bøger i sit skab som hun gerne ville ha' fat i. Hun havde ikke vist sig på skolen i flere måneder nu da hun havde alt for travlt til at tænke på skole.. Hun havde desuden oss gennemført skolen op til flere gange, så hun gik ikke ligefrem glip af noget. Hun strøg en hånd gennem det lyse hår af sit og bevægede sig hen mod sit skab og havde ikke rigtig forventet at møde nogen...

Garry så op fra de papirer, der lå på katederet foran ham, da han hørte lyden af skridt på gangen uden for klasseværelset. Hvem i al verden kunne det dog være? Så vidt han vidste var både pedellen, rengøringsdamen, og de andre ansatte på skolen taget hjem for længst. Derfor rejste han sig fra stolen, da skridtene kom tættere på døren, og stak hovedet ud på gangen. Synet af den unge pige fik ham til at rynke panden. "Hør, unge dame, hvad laver du her?" spurgte han, og trådte så helt ud på gangen med korslagte arme.

Rose bed hårdt ned i sin underlæbe af forskrækkelse da der pludselig kom en mand ud på gangen. En lærer, måtte der være, men Rose var ikke tæt nok til at kunne se hvem det var. "Uhmmm..." mumlede hun og prøvede at komme på noget at sige. Noget som ikke ville få hende ud i problemer "Jeg.. Øhm.. Jeg ville bare.." mumlede hun og så sig lidt omkring og så at de var fuldstændig alene ".. Jeg ville hente nogle.. bøger?" sagde hun så og håbede på at han ville tro fuldt ud på hende og at han ville lade hende gå videre.

Garry rystede lidt på hovedet, og begyndte roligt at gå hen mod hende. "Skolen er lukket nu. Du kan komme tilbage efter dine bøger mandag ligesom alle andre elever." svarede han, og blev dog en anelse mildere i ansigtet. "Du kan vel nok forstå, at vi ikke kan have elever rendende i tide, og utide, ikke sandt?"

Rose så op på læreren da han kom tættere på hende, og af ren vane, gik hun et skridt væk fra ham "Kan jeg ikke bare hurtigt gå over og hente mine bøger? Pleeease!" peb hun og så bedende op på læreren og nægtede at komme i skole på mandag da hun derfor så oss var tvunget til at blive på skolen, hvilket hun viiirkelig ikke gad!

"Sig mig engang; Hvad er det med de bøger, der er så vigtigt at de ikke kan vente til på mandag?" spurgte han, og stoppede op omkring en meter fra hende. Garry var en rimelig ny lærer på skolen, men allerede ganske vellidt blandt eleverne.
Han kunne virkelig ikke se nogen grund til at bøgerne ikke skulle kunne vente til mandagen efter.

"Fordi øhm.." sagde hun og ville ikke risikere noget med de andre lærere på mandag. Hun så lidt op på læreren og havde ikke set ham før og kendte ham overhovedet ikke. Hun bed ned i sin underlæbe og prøvede derefter at spæne forbi ham og videre ned af gangen.

Da hun forsøgte at løbe fordi ham, reagerede Garry ved at række ud mod hende med sine lange, stærke arme og gribe fat om livet på hende. Han holdt hende fast, og forsøgte at få fat på hendes arme og hænder, for at hun ikke skulle begynde at slå på ham. "Så slapper vi lige af, unge dame!" sagde han beroligende, og forsøgte at få hende til at slappe bare en smule af. Det at han forsøgte at berolige en ung pige, der gjorde sit for at stikke af, var egentlig en yderst vant situation for Garry. Men det var ikke lige frem noget man ville tro om ham ved første øjekast.

Rose hvinede da hun pludselig kunne mærke en stærk arm omkring sit liv og vred sig i lærerens favn. "Nej! Lad mig dog nu bare gå ned og hente mine bøger!" peb hun hårdt og prøvede at give ham en albue i maven og var stædig som bare pokker. Hun havde ikke troet at en mand som ham havde været så stærk og hun ville helst ikke begynde at bruge sine kræfter mod ham da han sikkert ikke kendte til væsner og sådan nogle evner.

Garry kæmpede for at få lagt den anden arm rundt om hende også, så han havde bedre styr på hende, og tyssede på hende. "Hey. Hey, rolig nu. Det er okay. Slap nu af ikke, så kan vi tale om det." sagde han med en nærmest faderlig stemme, mens han fortsat forsøgte at berolige hende.

Rose stoppede langsomt med at vride sig og så frem for sig og snøftede lavmælt. Hun hadede at give op og hadede at tabe. Og ihvertfald tabe til en gammel mand! (:b). "Fint.." hviskede hun som tegn på at hun ville slappe af, men man kunne dog godt mærke på hende at hun ville begynde igen lige så snart hun havde chancen til det.

Garry sukkede kort, og lukkede øjnene et øjeblik. "Okay.." sagde han, før han slap grebet omkring hende. "Lad nu være med at stikke af, gider du? Jeg har ærlig talt ikke lyst til at løbe det halve af skolen rundt efter dig lige nu, men jeg er altså nødt til at vide hvad i al verden det er der gør, at du mener at du har ret til at bryde ind på skolen midt om natten." sagde han, og så opmærksomt på hende.

Rose åndede lettet op da hun kunne mærke at han gav slip på hende "Jeg vil bare ikke hente bøgerne her på mandag, okay!" sagde hun hårdt idet hun vendte sig om så hun havde sit ansigt vendt op mod ham "Det tager oss kun fem minutter! Lad mig nu være, okay?" sagde hun og begyndte at gøre mine til at prøve at komme videre mod sit skab igen.

"Nej, det er ikke okay, når de betyder at du bryder ind på skolen. Det er ulovligt." svarede han, og rystede kort på hovedet. "Så hent da de bøger, men kom lige ind til mig, før du smutter, okay?" sagde han, og nikkede mod den dør han var kommet ud af, som tegn på at hun kunne finde ham der.

Rose bed sig i underlæben af det som han sagde. Ulovligt, eh? Hun rystede på hovedet for ikke at tænke over det og nikkede til svar på det som han krævede "Okay.." hviskede hun og løb hurtigt over til sit skab og fandt sine gamle bibler i sit skab. Man kunne let se på dem at de var flere hundrede år gamle og hun kunne ikke leve uden dem og havde bare haft glemt dem ovre i sit skab uden rigtig at vide det. Hun gik langsomt tilbage hen ad gangen til den dør som læreren befandt sig bag og havde sine bøger presset ind mod sit bryst.

Garry nikkede let, og vente så tilbage til papirene i klasseværelset. Underlige tøs. Men hun var køn. Meget køn faktisk. Hun kunne sagtens bidrage til hans samling. Et svagt smil viste sig på hans læber. Hans samling var faktisk ved at blive for stor. Han havde ikke plads til den længere. Behøvede et nyt sted, at gøre af den. For man kunne ikke regne med at han ville lade være med at samle. Det var jo hans passion...

Rose bed sig i underlæben og bankede let på døren og gik ind i rummet inden at han kunne nå at svare til det. Hun så over på ham og lukkede døren efter sig og gik helt ind i klasseværelset og fjernede ikke sit blik fra ham og holdt bøgerne helt ind i til sig.

Garry så op, og nikkede let til hende. "Vær venlig at sætte dig ned, gider du?" spurgte han, og pegede på en stol, der stod på den anden side af det bord han sad ved. På den måde blev det tydeligt at dette godt kunne komme til at tage nget tid. Specielt hvis hun var genstridig, og ikke gjorde som han bad hende om...

Rose bed sig i underlæben og så over på stolen og tilbage på ham med et mistænktsomt blik "Hvorfor?" spurgte hun og vidste ikke helt om det var helt sikkert at gøre det. Hun så på lærerens ansigt og holdt godt øje med alle hans bevægelser og kunne egentlig godt lide at drille folk. Og ihvertfald folk som reagerede på det.

Garry sukkede kort. "Fordi jeg vil snakke med dig. Sæt dig nu bare ned ikke." sagde han tålmodigt, og så roligt på hende. Tanker om hans samling, og hvordan hun kunne bidrage til den, kørte rundt i baghovedet på ham, men vistes ikke på hans ansigt.

Rose tog nogle dybe vejrtrækninger for at få samlet mod til sig og stolte overhovedet ikke på ham. Men så til sidst fik hun sig over til stolen og satte sig langsomt ned "Og hvad så nu?" spurgte hun og lød ret irriteret og brød sig ikke om at være sammen med læreren bag en lukket dør.

Garry så forsat roligt på hende. "Først og fremmest kan du fortælle mig hvad dit navn er?" svarede han, og så afventende på hende. Det var tydeligt, at han faktisk var utilfreds med at skulle bruge tid på dette, når han havde arbejde at lave i stedet for.

Rose så på læreren og bed sig i underlæben og brød sig ikke om at give sit navn ud til folk. "Jeg er ikke glad for at give mit navn ud.." mumlede hun og så ned i jorden og brød sig ikke om denne mand selvom at han endnu ikke havde gjort det helt store ved hende.

Garry sukkede tungt, og rystede på hovedet. "Hold nu op, gider du? Jeg ser helst at vi klarer det her uden at blande politiet ind i sagen, men bliver du ved på den måde er jeg nødt til at melde dig for indbrud på statens ejendom. Er det sådan du vil have det? - Hvis du får en dom for indbrud, vil det have betydning for din videre uddannelse når du er færdig her på skolen, og også for dine muligheder for at få arbejde senere i livet. Jeg prøver faktisk at hjælpe dig her." sagde han stadig med samme tålmodige, næsten faderlige stemme.

Rose så på læreren og bed sig blidt i underlæben og rystede svagt på hovedet "Nej.. Det vil jeg ikke have.." hviskede hun og lod sit blik gå ned i sit skød hvor hun havde lagt sine bøger "Jeg hedder Rose.." mumlede hun næsten lydløst og hadede at hun havde været tvunget til at sige sit navn til ham.