Nydelig eftermiddag? - Rosiiinkage! xD

Vejr: Ganske fint, solskin, dog halv-køligt.
Dato: irl.
Tid: Eftermiddag.
Omgivelser: Mennesker.
Sted: En park

Unique sad i sin kørestol, og betragtede de forbigående mennesker. Hun var i ført en meget for stor strik trøje, og nogle løse bukser. De brune krøller hang frit ned over hendes skuldre, og ryg, og de blå øjne sugede opmærksomt detaljer til sig. Hun lod let en hånd med fine, tynde fingre hvile på hendes mave. Den var efterhånden ved at være svær at skjule. Også selvom hun sad i kørestol. Det var egentlig lidt noget pis. Hun gik jo stadig i skole for pokker da?!

Rose kom langsomt gående ned af en sti som førte længere ind i parken. Hendes tanker var et helt andet sted og hun ville helst ikke tilbage til virkeligheden. Hun vidste ikke rigtig hvor hendes liv førte hen og om det ikke snart var på tide at gøre en ende på dette. Hun havde jo oss levet i mange århundreder nu, og der var ikke så mange ting som kunne ændre sig.
Disse ting tænkte hun mens hun gik og før hun kunne nå at stoppe sig selv, kom hun til at gå ind i noget hårdt, som hun fandt ud af at var en kørestol. "Gud, undskyld!" sagde hun hurtigt og var blevet lidt forskrækket og flov over ikke at have set vedkommende og så at det var en pige som sad i den. En gravid pige.

Unique så lettere forskrækket op md pigen, der var gået ind i hendes kørestol, før et beroligende smil fandt vej til hendes læber. "Det gør skam ikke noget. Er du oay?" svarede hun, da hun jo ikke var kommet noget til, og hun udemærket godt vidste hvor ondt det kunne gøre, at gå ind i den kørestol.. Hun havde nemlig selv gjordt det. Massere af gange. HUn behøvede den egentlig ikke. Men det var en genial måde at narre folk på...

Rose så på pigen og så at hun så en del ældre ud end Rose. Hun nikkede og var stadigvæk lidt flov over at have været gået ind i hende "Ja, jeg er skam okay" sagde hun og strøg en hånd gennem sit hår "Er du okay på at du er okay? Jeg har ikke ødelagt din kørestol eller noget?" spurgte hun og havde ingen forstand på sår'n nogle tingester og var derfor bange for at have smadret en.

Unique nikkede roligt. "Jeg er helt sikker. Sådan nogle skal jo kunne holde til lidt af hvert." smilede hun, og pustede en flyvsk lok væk fra ansigtet. "Mit navn er Unique" præsenterede hun sig selv, og rakte hånden frem mod pigen. Hun virkede flov over uheldet. Egentlig morede det Unique gevaldigt. Hvis det ikke var fordi hun havde siddet i kørestol, så var man bare gået videre, uden at snakke mere om det. Men på grund af kørestolen, så blev det pludseligt pinligt...

Rose nikkede af det hun sagde og var lettet over at hun ikke havde gjort noget mod hende og kørestolen "okay så" sagde hun og smilte muntert til hende. Hun så lidt på Uniques fremstrakte hånd og tog lidt tøvende imod den og gav den et venligt og forsigtigt klem "Hyggeligt at møde dig, Unique. Mit navn er Rose" sagde hun venligt og imødekommende til hende. Rose havde egentlig lidt ondt af Unique for at sidde i kørestol, og ville selv dø hvis hun blev placeret i sådan en tingest.