På blomster engen... - Til den faaaaaarlige Kajika! :b

Sted. Den lykkelige eng
Omkring. Ingen lige foreløbig
Vejr. Det er stjerneklart, der er fuldmåne og det blæser ganske svagt
Tid. 01.32
Dag+dato. IRL
Påklædning. https://media.photobucket.com/image/White%20dress/NrllAless/blog/mine/white-dress-3.jpg

Roses skikkelse kunne ses på den måneoplyste eng. Der var lysere end der plejede og månens skær gav hele verdenen omkring en et helt andet lys. Blomsterne på den store eng lod sig hive blidt i af vinden som tog rundt om tingene med blide tag. Roses blonde hår bølgede osse ganske let i vinden og hendes ryg var mod verdenen. Hendes blik var fraværende op på månen. Det var så sjældent at hun så månen være fuld og det var sjældent at hun så verdenen i sådan et skær. Hun havde bare fødder så hun kunne mærke jorden under sine fødder og græsset mellem sine tæer. Det var beroligende og det var rart med lidt stilhed omkring sig. Hun havde ikke kommet op at skændtes med nogen her det sidste stykke tid og det lod til at gøre hende til en meget mer gladere person. Det var hårdt hele tiden at skulle tænke over hvem man nu helst skulle undgå og det var bare rart ikke at støde ind i nogle ubehagelige personer. Hendes hvide kjole lyste nærmest op i månelyset og Roses skønhed kunne næsten tage luften væk fra et menneske. Selvom at det var nat, havde den ikke den samme uhyggelige stemning, så Rose følte sig ikke særlig bange for at være alene i mørket. Når bare at månens lys var fremme, følte hun ingen frygt..

Kajika smilede og kom stille gående i en sort læder dragt iført et bælte om hoften og betragtede Rose og sagde"jamen jamen, er det ikke den lille jeg kan klare alt engle der står der og er total..... forsvarsløs.. så mødes vi endnu en gang Rose" kajika smilede temmelig ondt fordi hun elsket altid at få ret og kajika havde det os fantastisk fordi da hun ville skride fra Morgan havde han holdt hende tilbage og trukket hende med sig fordi hun ikke måtte gå fra ham fordi hun var hans og igen andres. Kajika smilede ondt og sagde"Skal vi lege hahah!"

Roses blik blev omgående nærværende da hun hørte en alt for bekendt stemme og vendte sig hurtigt om for at se Kajika stå og kigge over på hende. "Skrid!" snerrede hun og knyttede sine hænder hårdt sammen i en hentydning at hun var klar til det værste. Hun ville simpelthen ikke Kajika lige nu, og hun havde stadig deres sidste møde printet ind på hukommelsen, og var ikke klar til at få et andet møde ind i hovedet. "Jeg skal ikke lege noget med dig!" sagde hun hårdt og snerrede stadig af hende og gik langsomt bagud, væk fra hende, og håbede på at hun ikke var lige så ondskabsfuld og stædig som ved deres sidste møde.

kajika smilede lettere ondt og sagde"Jeg har hørt visse rygter og tja? lad os blot sige at jeg er kommet for at ende det vi begyndte hvilket vil sige vores kamp til døden lille rose" Kajika så på Rose men denne gang så kajika temmelig sindsyg ud og utrolig stærk, kajika havde allerede haft fat i utrolig stærke vampyr så vel som engler så vel som dæmoner, og kajika skyede ikke for vold mere, hun ville dræbe hver og en hun fik fat i eller få dem til at frygte hendes navn!. Kajika nærmede sig ligeså langsomt rose og gjorde så hendes krop rystede, den ville umuligt kunne blive frosset i tid eller noget, kajika huskede ikke Roses evne men kajika havde studeret evner meget og hun stod der og vis man så efter vis man kunne lave slowmotion rykkede hendes krop sig få cm hver mili sekundt.

Rose så over på Kajika og bed sig blidt i underlæben og rystede på hovedet "Jeg vil ikke kæmpe mod dig, Kajika!" sagde hun bestemt og sank en klump da hun nærmede sig hende. Hun gik langsomt baglæns og kiggede sig omkring efter et eller andet at bruge mod Kajika, eller bare noget som hun kunne bruge til at flygte "Kajika! Forsvind!" snerrede hun og så hurtigt tilbage på vampyren som stod foran hende og ville ikke til at kæmpe mod en vampyr som var så meget stærkere og mere sindsyg end hende selv..

Kajika havde været i klanen med Morgan og blevet trænet intenst til at blive den stærkeste mest sindsyge vampyr han havde skabt og det var Morgans mål og kajika tja?, det var vel let at gøre hende til det med den evne, men kajika havde jo selv været engle en gang, før alt dette skete var hun en engle der opgav sin udødelighed for at leve et normalt liv, men i stedet for blev hun vampyr og forbandet til den forkerte side, hun kunne ha kæmpet for det gode og være i gang med at dræbe alle onde skabninger der fortjente det, men i stedet var hun blevet skabt i tankerne om at blive et døds våben for svage skabninger. Kajika betragtede Rose lidt og forsvandt og kom frem ved siden og sagde"Jamen dog, humørsvingninger lille rose?, hvad er der da galt" kajika lød mere normal nu og betragtede Rose undrende med de få meter mellem dem.

Rose betragtede Kajika og ville ikke kæmpe mod hende. Hun var i det hele taget ikke særlig glad for vold og at skade andre væsner. Men dog... Hvis de fortjente det og ville skade hende, måtte hun jo forsvare sig selv. Så hun ville kæmpe mod Kajika, hvis det blev nødvendigt. Rose så sig bange omkring for at se hvor Kajika havde forsvundet hen og sprang en meter væk fra hende da hun pludselig dukkede op igen "Der er ikke noget galt, Kajika! Du skal bare lade mig være!" snerrede hun og skulle lige komme over det chok hun havde fået.

kajika så lidt undrende på Rose og sagde"OMG jeg fatter ingen gang hvordan du endte i seng med Morgan når du er så pylret og som et lille pivebarn helt ærlig Rose? come on, du kan vel føre en samtale som en sofistikeret voksen end blot at være sådan der desuden vil det ikke hjælpe dig særlig meget altså du ved jeg vinder vis vi kæmper, jeg er mere hva skal jeg sige, udviklet end sidst og tja? vis du ender med at komme i mod mig så vil du dø denne gang så fortæl mig nu? hva er der galt med dig girl?" hun smilede lettere venligt dog kom det til at se skummelt ud blot lidt.

Rose knyttede sine hænder hårdt sammen "Hold mund!" snerrede hun og ville ikke høre på det vrøvl hun lukkede ud "Jeg behøver ikke at føre en samtale med dig! Du dræbte mig næsten sidste gang jeg så dig! Så fortæl mig hvorfor jeg skulle overveje at snakke roligt og venligt sammen med dig! Jeg syntes bare at du skal fucke af, og lade mig være i fred!" snerrede hun hidsigt og troede ikke på det smil som Kajika havde på læberne, da hun ikke troede på at det var muligt for hende at være sød og venlig.

Kajika så undrende og sagde"Omg sure mokke, but fine så skrider jeg da bare? altså hvem gider være nær en sur dulle som dig helt ærligt" kajika rystede på hovedet og forsvandt lidt efter og gik et godt stykke fra Rose og gik blot med hænderne i lommerne og var helt ligeglad med Rose og hendes psycho flip hun havde fået, altså vis kajika ville dræbe hende havde hun gjordt det lang tid før og især os gjordt det ved hospitalet da hun havde chancen. Kajika gik blot for sig selv og nynnede en lille melodi og kiggede sig ikke bagud, hun ville end ikke i nærheden af sure Rose?

Rose sukkede lavmælt da Kajika begyndte at kalde hende sure og var dog lidt glad da hun begyndte at gå væk. Hun sukkede igen, men lød mere irriteret og rakte en hånd ud mod hende og brugte sin evne til at få hende til at stoppe "Hvis du ikke vil dræbe mig! Hvad vil du så?" spurgte hun højt over til hende så hun var sikker på at hun hørte hende.

Kajika mærket evnen men efter som kajikas krop rystede fordi hun brugte sin hurtigheds evne så kunne Rose umuligt få fat i det rigtige bestemmelses punkt og Roses evne ville blot blive forvirrede og fortsætte til en genstand der var rolig og stille stående. Kajika vendte sig om og gik mod Rose og sagde"Hør det der virker ikke, jeg ikke født igår selvfølgelig er du telekinetiker og derfor kan man fastfryse et vis stillestående punkt men jeg ikke stille stående, vis du så mig fra slowmotion ville du se at jeg er i konstandt bevægelse og derfor kan forsvinde så hurtigt fordi mine ben allerede er i bevægelse så vis du slynget noget efter mig ville mine forstærkede sanser opdage det og så ville jeg automatisk bevæge mig okay rose og jeg ville dig egenlig intet"

Rose bed sig blidt i underlæben og så ned på sin hånd og trak den til sig og sukkede igen. Hun hadede når hendes evne ikke virkede mod de væsner som hun brugte den mod. Hun så tilbage på Kajika og gjorde intet mod at hun kom tættere på hende "Hvorfor sagde du så at du ville kæmpe mod mig? Det kan godt sende de forkerte signaler til folk.." sagde hun lavmælt og lagde sine arme over kors.

kajika smilede let og sagde"fordi jeg sulten og du altid så sjov at se bløde og græde og skrige efter hjælp og så du stadig ikke erkender at du er svag og du burde sige undskyld eller blot lade vær med at ligge dig ud med dem der er stærker end dig, det klart jeg er stærkere, jeg er lavet af en af de højere vampyr Morgan som du jo kender og bliver trænet af ham og hans klan, plus jeg har fået udviklet mine sanser og har studeret evner hver især så jeg er en langt overlegen modstander plus jeg har vampyr evner kan jeg dræbe og stjæle den evnne og erstatte den med den evne jeg har af vampyr evner så man ved aldrig hva jeg har?.... dog... kan jeg ikke altid gør det?" Hun smilede lidt og sagde"mere du vil vide?"

Rose så på Kajika og knyttede sine hænder hårdt sammen og brød sig ikke om at få at vide hvor svag hun var. "Jeg er ikke svag, og jeg gør hvad jeg vil, Kajika.." hviskede hun og rettede sit blik ned i jorden og tog en dyb indånding så hun kunne holde sine vrede kommentare tilbage, og så langsomt tilbage op på Kajika og havde fået nok at vide..

kajika vendte sig lidt om og sagde"yearh det gør du vel, whatever eller hva man nu siger? , altså Rose en dag kommer jeg efter dig, det blot det jeg siger, som i øhm?... Næste gang kommer jeg og dræber dig det vil sige du ikke betydnings fuld nok til at dræbe nu og jeg vil ikke søge efter dig men næste gang vi ses kommer jeg efter dig om du vil ha det eller ej... og så vil jeg dræbe dig, blot se dit blod flyde fra huller i din krop og nyde at endnu en engle er død" Hun grinte lidt og så temmelig ond ud og vendte sig om og sagde"Rose grunden til folk vil dræbe dig er fordi du irriterende... fordi du så macho agtig i stedet for at være pige agtig dog med en sjæl... af styrke.. vis du lod vær med at være så forbandet vred og sur og irriterende tror jeg sagtens ingen ville dræbe dig men falde for dig i stedet"

Rose lyttede til det som Kajika sagde og stillede sig med rank ryg og betragtede hende "Jeg vil ikke lade mig blive dræbt så let, Kajika.. Og det ved du godt. Så, det vil ikke lykkes for dig.." sagde hun lavmælt og ville ikke lade sig blive bange for hendes trussel. Hun trak på skuldrene og så på hende "Hvis jeg ikke opføre mig sådan syntes folk oss bare at jeg er for pevset og for svag.. Jeg vil ikke lade folk se min følsomme side.." hviskede hun og sukkede lavmælt og så ned i jorden