Dato: Irl
Dag: Irl
Tid: 23.00
Sted: Byen
Omgivelser: En ret sulten vampyr
Vejr: Mørkt
Årstid: Efterår
Enya stod i en mget mærkelig stilling lige nu, med armene lignede det at hun sagde stop og med benene stod hun som om at hun skulle til at løbe. Men hvem ville ikke løbe, hvis der stod en sulten vampyr foran en!. Nu havde Enya lige kunne gå i 1 år, uden at blive bidt, så ville hun ikke med det samme komme ud for at blive bidt efter sin forflytning. Vampyren overfor hende havde allerede haft fat i et offer, fordi Enya havde kommet i et ret dårligt tidspunkt. Hun havde kommet gående forbi i det vampyren havde sat tænderne i det som så ud til at være et menneske, og det var ikke smart for en engel, når det var det som vampyrer bedst kunne lide at drikke. Enya gik nogle få skridt tilbage og de var meget, meget forsigtige, fordi hun ville ikke lave nogle pludselige bevægelser som kunne gå vampyren til at fare hen imod hende med det samme, fordi så ville hun overhovedet ikke have nogen chance for at slippe væk og hun ville slet ikke dø af at få et stød fra vampyrens hårde iskolde krop. Vampyren gik to skridt imod Enya, og det fik hende til at tage yderlige to små skridt bagud, for at komme væk fra den gyde som de stod i lige nu. Hun trak vejret meget tungt og vampyren overfor hende trak overhovedet ikke vejret, det behøvede de jo ikke, men nogle gjorde det alligevel, men det var mest for at se menneskelige ud om dagen, når de jagede, behøvede deres bytte ikke ligefrem at tænke over hvorfor de ikke trak vejret. Enya var faktisk ret bange, selvom hun ikke gav udtryk for det og bed sig hårdt i læben. Og håbede som engel at der ville komme et mirakel lige nu og hjælpe hende ud af denne her katte pinde.