Jeg er ikke bange, men bare nærvøs ' tror jeg' - Sariel

Tid: 14:54.
Dato: Irl.
vejr: Irl.
Sted: Havnen.
Omgivelser: Ja hvad der er på en havn.
Påklædning: En sort, hvid og grå ternede kjole og uden på en jakke.
Et par alm. Stilleter og ja ellers ikke så meget mere.


Queen stod der hjemme og råbte af sine forældre de var igen oppe at diskuttere, mindst 4 gange om ugen " Fuck jer! " Råbte hun af dem og løb ind på sit værelse og og åbnede døren og smækkede den i, bagefter låste den, hun gik foran spejlet og redigerede lidt på sit udseende og tog så noget overtøj på også de stilleter hun havde der inde. Hun åbnede vinduet, mens forældrene var ved at sparke døren op, hun løftede benet op på et skrive på og kravlede ud af vinduet, hun lukkede forsigtigt vinduet så hun kunne komme ind igen, det stod på klem. Hun vidste at hun var på vej ned på havnen for at slappe af, samtidig vidste hun at hendes forældre snart kom ind af døren, så hun gik ned mod Havnen, hun var sur og havde bare lyst til at være alene. Hun gik bare og tænkte på hvor fuckt op hendes forældre var, hun gik forsigtigt gennem gaden og stod så ved havnen, hun kiggede ud over havet, som fik vinden til at suse i fulde kraftstormer. * Ihh hvor er jeg glad for jeg er som jeg er * Tænkte hun og satte sig ved siden af en skulptur der var sat midt i havnen. Hun kravlede lidt op på den også satte hun sig tilpas, hun kom til at tænke på den gang hun var populær og alle forfuldte hende. Så havde hun det meget bedre nu, efter at have skiftet udseende.

// Påklædning; http://sphotos.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-ash2/hs215.ash2/47827_456104681004_555241004_6845533_273841_n.jpg //

Sariel gik ud af fiskeshoppen som var lgie ved siden af havnen, han havde købt en cola der inde, ellers var han aldrig der inde da der var nogle underligt typer personer derinde som altid ville snakke. Grunden til at han var på havnen var at der var den stilhed ved vandet og de både som seljede rundt, det gav han sådan en god mavefornemmelse, så han fik lyst til at synge, hvilket nærmest kun var den grund at han gik ned på havnen. Han gik roligt hen til kanten af vandet og så ned, der var nogle meter ned til vandet. Han satte sig og havde godt set skulpturen men havde ikke lige lagt mærke til at der var noget der sad på den. Han tog en slurk af sin cola og begynde ellers at synge, "I open my lungs dear, I sing this song at funerals, no rush. These lyrics heard a thousand times, just plush...." sang han med sin smukke stemme, han havde flere gange fået tilbudt at få udgivet en CD men var bare ikke gidet berømmelsen, da han hellere ville have et privat liv.

//sangen; https://www.youtube.com/watch?v=BShdnDU0cH0 //

Queen sukkede og var en smule rædselslagen, det var begyndt at blive hårdt for hende, det ville nok osse trække hårdt fast i hendes karakter. Hun vidste at hun måtte til at tage hjem igen inden de kom igennem døren der hjemme. HUn havde godt set fyren nede foran skulptuen, men hun var ikke den type der var venlig, hun havde ærligtalt ikke særlig meget lyst til at tale med drenge. Hun var selv stolt over at være jomfru og aldrig nogensinde har haft en kærste. Så hun lyttede bare til den sang han sad og sang han havde en fantastisk sang stemme. Hun sad bare og kiggede ud over havet, mens hun lyttede efter, det var et hårdt tag at hun altid skulle skændes med sine forældre, og vær gang hun tænkte på drenge tænkte hun på sine forældre så hun havde ikke lyst til at tænke på ham der sad og sang. Hun sukkede kort over at skulle stikke fingrene i ørene for at skulle undgå at tænke så meget, men hun kunne ikke beholde fingrene i ørene forevigt så hun tog dem ud igen og lyttede så til hans sang igen. * Han synger da ikke så dårligt* Tænkte hun også sådan en lille stemme i baggrunden ' Du skal nok snart hjem' Hun var træt af sit hjem, men hun havde overhovedet ikke lært at tage ansvar for sig selv, så hun kunne ikke flytte hjemmefra endnu.

Sariel var halvt inde i sin sang som han selv havde skrevet, til den pige som han måske aldrig fik fat på igen, hun var i tvivl og det gjorde han i tvivl, så han ville faktisk ikke tænkte så meget over det men bare nye hans sang. Han stoppede sangen og vendte sig om og så på skulpturen og at der sad en pige. Han stoppede med at synge, han smilte til hende og tog en slurk af sin cola. Han rejste sig op og så på hende, gad vide hvor længe hun havde siddet der? Han rødmede, han følte at han var blevet overvåget på en god måde. Han fik jo hele tiden ros for hvad han skrev og sang, men at der ligefrem var en der lurede i baggrunden havde han ikke lige prøvet før. "hej" sagde han forsigtigt og vinkede på en mindre fjovet måde. Han kløede sig i nakken og var lidt usikker på hvad han skulle sige til hende.

Queen sukkede og vendte sig om for at se om det var hende eller om der stod en i baggrunden og kiggede osse, hun var ikke så glad for at snakke så hun vinkede bare og forsøgte bare smile " h.... he... hej... " Stammede hun og kiggede så ned på ham, hun vidste overhovedet ikke hvad hun skulle sige til ham så hun sad og gyngede frem og tilbage på skulpturen, han havde jo en fantastisk sangstemme så det kunne hun jo snakke om, selvom hun var bange for at snakke med andre, så hun kiggede bare ned og lagde hovedet på skrå hun tog en tot af sit hår og lagde foran sin skulder. Hun var en smule spændt på hvad han havde at sige, der var nok ikke så meget at sige, hun havde jo alligevel godt lagt mærke til han ikke var farlig da han jo rødmede, det var der ikke så mange der gjorde, så hun lod sig bare smile en smule falsk.

Sariel smilte skævt da han hørte det stammende hej hun sendte ham. Han fugtede sine læber og regnede lidt med at det var ham der sikkert skulle føre samtalen. "hvad sidder du der for?" spurgte han med en munter tone. Han havde ikke set folk sidde på den skulptur før, og siden hun sad der var vel fordi hun ikke regnede med at hoppe ned sådan lige foreløbig. Han kløede sig i nakken igen og tog så endnu en slurk fra hans cola. Han bed sig ubevidst i læben og følte at hun var en smule fraværende, han prøvede at gætte hendes alder, måske 16? ældre var hun nok ikke, hvert fald ikke hendes krop, men det virkede heller ikke som om at hun var en dødbringende væsen som en vampyr f.eks. Gud hvor han dog hadede vampyre. Blod tørstige ilder som ikke kunne få nok. Men over for hende her kunne han kun være flink.

Hun smilede kort til ham, hun sukkede over hans spørgsmål " Det er en vane jeg har når jeg skændtes med mine............" sagde hun og sukkede igen " forældre " Tilføjede hun og kiggede så væk fra ham, hun vendte sig om og platrede langsomt ned af skulpturen, hun gik en smule langsomt hen mod ham, han så ud til at være voksen ellers så bare teenager. Dte var svært at se når hun ikke rigtig havde betragtet ham endnu " Du synger godt " Hun forsøgte at skabe en samtale selvom hun nu ikke var den bedste til den slags, men hun var nu heller ikke den sjoveste at snakke med. Hun gik helt hen til ham og kiggede så på ham, hun betragtede ham kan man så sige, han så da okay ud, men hun havde ikke helt lyst til at snakke med nogle, efter som at hun var blevet mere emotøs.

Sariel sukkede en smulte da hun nævnte hendes forældre, han havde lært igennem i hans år at som teeneanger er alt noget lort og forældrene fattede ingenting, men i de fleste tilfælde var det kun for deres ejet bedste, men det ville han nu ikke blade sig i nu, det ville bare blive grimt. "tak" sagde han forsigtigt og smilte venligt til hende og betragtede hende da hun kom nærmere. Mon ikke han skulle præsentere sig. Eller hvordan? Hun virkede anderledes end alle de andre piger som havde overfaldt ham og ville nærmest rive tøjet af ham. Den eneste der ikke havde gjort det, det var Alane. Hans pige, i sit hjerte. Han smilte til hende og rakte hånden frem, "mit navn er Sariel" sagde han med et glimt i øjne som vidste tryghed.

Hun kiggede på ham hun følte sig en smule nærvøs, det var ikke så tit mere hun omgav sig af fyre mere " Så lidt " sagde hun og tog så fast i hans hånd, hun følte sig en smule tryg ved at stå ved ham " Hej Sariel, jeg hedder Queen " sagde hun og gav et lille klem i hans hånd og slap så igen. Hun kiggede betragtende på ham, han virkede sødere end hun havde forventet, for de fleste drenge hun havde snakket med havde bare taget fast i hende som en kludedukke, men derfor holdt hun sig en smule på afstand af fyre. " For... Fortæl en smule om dig selv, var det ikke Sariel?" sagde hun og smilede så med øjnene. Hun sukkede lidt og havde så glemt alt om sine forældre.

Sariel kunne godt mærke hendes nervøsitet, men lod det være. "Om mig?" gentog han fra hendes sætning, han bed sig ubevidst i læben og kløede sig i nakken. "Jeg er 187 år gammel, jeg bor for mig selv. Ehm.. Jeg kan synge" sagde han med et fnis i slutningen. Han så på hende med et sødt smil. Saril kan ikke lyve, og hvis han prøver kommer han til at sige sandheden alligevel. Så hun kunne faktisk spørge om alting så ville han svare ærligt, men mindre at det var for personligt så ville han nok bare lade være med at svare. "Hvad med dig?" spurgte han og ville høre lidt om hende.

Hun kiggede lidt på ham " 187? " Spurgte hun, men hun havde aldrig hørt om nogle der var så gamle, som så så unge ud, men hun ventede bare og lod sig fortælle om sige selv " jeg er 15 år, jeg bor hjemme hos mine forældre som gir mig stress og ja så er jeg meget bange for nogle slags fyre, når ja.... Også er jeg single, jeg har faktisk aldrig haft en kærste " sagde hun og kiggee så hen på ham, hun ventede bare åp hvad han mente med sin alder, hun fik en smule rødmende kinde og kiggede så bare genert ned på ham " er du 187 år ? " spurgte hun og satte sig på hug.

Sariel smilte, "Ja, jeg er ikke menneske" sagde han og blinkede for at lave lidt sjovt ud af det. "wow, 15 år, du er køn af din alder" sagde han og smilte venligt, det var ikke med vilje at han lige frem skulle give ham en kompliment men det kom han altså til alligevel. Han så at hun satte sig på hug og hævede det ene øjenbryn, besynderligt. Han gik hen til kanten til vandet og satte sig der og klappede på asfalten ved siden af ham, en hentydning til at hun skulle sætte sig der henne i stedet. "Altså, jeg er en engel det er derfor at jeg er så gammel" sagde han små grinende. Han lagde aldrig skjul på at han var engel, faktisk en dødsengel, hvorfor ligge skulj på det? Med mindre det var en dusørjæger så ville det ikke være så godt.

Hun kiggede på ham og smilede lidt af hans kompliment, hun sjulte smilet en smule, hun kiggede på ham og satte sig så hen ved siden af ham "Engel?" Spurgte hun , hun havde aldrig troet at hun skulle møde et unaturligt væsen. Hun svang det lange sorte hår om bag skuldren " Hvilken slags engel er du så Sariel?" Spurgte hun, men hun var ikke helt sikker på han mente hvad han havde sagt, for hun havde kun læst om engler i bøger, hun havde aldrig mødt en " Du er det første væsen jeg nogensinde har mødt" sagde hun og kiggede så den anden vej for at dække at hun smilte. Hurtigt fjernede hun smilet og kiggede så hen på ham igen, denne gang smilede hun med øjnene.

Sariel smilte, "jeg er en dødsengel, kan se og tale med de døde" sagde han og som ren refleks så så ham op i himlen og smilte. Hans forældre var allerede i himlen, så dem kunne han ikke se eller tale med. De kunne komme tilbage på jorden som engel, men de valgte at blive i himlen og nyde hinanden, og så ville de smile ned på deres snart gamle søn. Der faldt en lille tåre af tanken - han græd ikke. Han tørte den hurtigt væk og så hen på pigen. "Du er et menneske, og det er menneskeligt at fejle." sagde han med et smil. Hvis han fejlede ville det snart bare være dumt, han kendte jo næsten til de fleste fejl og havde allerede været igennem dem. Lige på nær at slå ihjel. Han hadede stadig for hvert sekund af at havde været utro. Til hans forsvar var han fuld, men det hjælper på slet slet ikke på sagen. Han tog en dyp indånding, han ville finde personen i hans liv og finde ro og bare gøre andre glade, men det lyder lettere end det er.

Hun smilede til ham, mon dte var sandt, det lød det til " Når Sariel?" Hun smilede kort igen, mange smil havde hun haft på idag, ingen falske, men ærlige smil. Hun kiggede op i himlen, som han kiggede op på, hun lagde mærke til en enkelt tåre trillede ned af hans kind, men hvorfor? Græd han? Savnede han nogle? Var han bare nede? " Er du okay?" Spurgte hun, men da hun så han tørrede tåren væk, så det ud som om han var okay, men man skal ikke være sikker, for det var allerede som om hun var blevet gode venner med denne engel, og han skulle ikke side og have det dårligt. Hun så på hans mund, mens han snakkede, hun forstod ikke helt hvad han mente med det, men en eller anden betydning måtte det jo have. " Hvad mener du ?" Spurget hun og kiggede så lidt ud, men hun havde aldrig selv dummet sig, men kun den gang hun var en dum tøs der bare gik og trådte på andre's følser, derfor ændrede hun sig og var blevet til en person der var bange for nogle, men så stolede hun ellers bare på en del andre, hun stolede faktisk på Sariel.

Han nikkede, "Ja, jeg har det fint" sagde han og smilte. Han havde det fint faktisk. At være på havnen ændrede altid hans humør, bare glæden til at synge fandtes her og det føltes fantastisk. Det han mente var at man skulle igennem rigtigt meget dårligt for at finde al det gode. Det ville blive hårdt, især for et menneske da et menneske ikke har lige så mange år at gøre godt med som udødelige væsner. "det lige meget, man skal bare huske at tænke positivt" sagde han og smilte. Han fniste lidt og så på hende. Det så ud til at hun følte sig mere tryg hos ham end hvad hun gjorde i starten.

Queen trak på skuldrene, men vidste ikke helt hvorfor hun følte sig mere tryg her, men hun kom jo også fra endnu et skænderi med hendes forældre, de drev hende tilvanvid, så var det godt at snakke med en, hun havde allerede glemt at hendes forældre var der hjemme og var sikkert ved at sparke døren op, men hun havde andet i tankerne. * Tænke positivt * Tænkte hun og mistede så smilet fra sine læber. Hun havde kun haft positive tanker i hovedet efter at have snakket med Sariel, men tidligere, der havde hun lyst til at slå sine forældre ihjel. Et kort suk kom fra hende inden hun kiggede op på ham.

Sariel så op og smilte lidt, "noget du har på hjertet du vil snakke om?" sagde han kært. Han var jo engel og lidt måtte han da kunne hjælpe med. Hvis der altså var noget? En sjæl kom svævende hen over vandet. Det var kun engle som kunne se dem. Han sukkede, han kunne se på sjælen at hun havde druknet, det var en kvinde. Hun svævede hen til ham. Sariel så hen på pigen, "jeg skal lige hjælpe en" mumlede han og rejste sig og gik hen til sjælen som var kommet på land.