Hader du ikke bare når det sker? - Chili

Dato/Dag: IRL
Tid: 17.02
Sted: På fast jord tæt ved den muderede silent river
Påklædning: Mørkegrøn t-shirt med et sort slange mønster, et par sorte jeans og et par fingerløse læderhandsker
Vejr: Solskin med få skyer og en svag brise
Omgivelser: En sulten vampyr og ellers træer og sump

Jake drejede hurtigt omkring og slog den træstok han havde i hænderne ind i maven på vampyren der væssede desperat og bakkede lidt væk. Den kiggede op på ham med et hadefuldt blik og løb så i lynhurtig fart mod ham igen. Han rynkede hurtigt brynet da han mærkede smerterne fra et par snitsår han havde fået rundt omkring fra kampen da han huritgt trådte til siden og slyngede træstokken igen. Vampyren blokkede med armene og Jake brugte med lethed sin evne til på et splidt sekund at være bag vampyren. Han slyngede træet igen og denne gang fik det nærkontakt med bæstets hoved. Jake smilede overlegent da den faldt til jorden og ømmede sig med et par ynkelige lyde. Den havde ikke været den store udfordring. Han sparkede den koldt om på siden og jog hurtigt træstykket ned igennem brystet på den. Den væssede panikslagen inden den blev livløs og reduseredes til en bunke aske. Jake smed stokken og pustede lidt ind og ud. Han kiggede ned af sin en smule blodige trøje og sukkede *dumme vampyr!* tænkte han og lagde så mærke til de par ar han havde fået rundt omkring. Med et hurtigt hårdt blink brugte han sin evne til at sætte sin kropshistorie tilbage og snitsårende fra vampyrens kløer var snart helt væk, som om han aldrig havde været oppe at slås. Jake lod sig dumpe ned i græsset ved siden af askebunken og kiggede lidt frem for sig. Han havde stadig en smule blod i ansigtet. Han tænkte lidt over kampen, den havde ikke været vildt svær, men alligevle havde han holdt lidt igen, måske fordi han vidste vampyren nok var blevet sat ud for at bekæmpe ham og ikke havde gjort det frivilligt, nok på grund af krigen. Han sukkede og kiggede ud over vandet. Det var faktisk meget godt vejr..

Chili havde stået lidt derfra, og set på mens kampen afviklede sig. Hun så hun på dæmonen med en blanding af noget der kunne ligne nervøsitet og foragt i blikket. At han dog kunne få sig selv til at slå et andet væsen ihjel! Chili havde det med at have de mest utraditionelle meninger om alting. Som for eksempel når hun fandt på utallige undskyldningen for hvorfor en vampyr skulle have lov til at drikke blod for at overleve. Hun rystede lidt på hovedet, som for at ryste det mindre venlige blik af sig. Et venligt blik kunne hun dog heller ikke helt finde frem. så det blev lidt sådan en mellemting mellem vred og et eller andet andet. Hende blik hvilede på den nyligt afdøde vampyr, som nu ikke længere var synlig for dæmonen. Vampyren så forvirret ud, som om den ikke rigtigt kunne finde ud af hvad der var sket. Det var her hun skulle træde til... Langsomt gik hun nogle då skridt frem. "Mit navn er Chili..." startede hun lavmælt, for at fange den afdødes opmærksomhed. Hun tog sig ikke rigtigt af dæmonen. Han var ligegyldig lige nu. Nu var det vampyren hun skulle koncentrere sig om.

Jake havde siddet og tåget lidt ud i luften ind til nu og han havde underligt nok ikke bemærket englen eller hendes duft inden hun var trådt ud så han kunne se hende. Han tøvede lidt imens han kiggede på hende med et halv dumt udtryk, mest fordi hun opførte sig som om han ikke var der. Han kradsede sig let i hovedbunden da hun nævnte sit navn ud i luften. Snakkede hun til ham eller sig selv? Han lod sit blik køre fra pigen og til askebunken og tilbage. Han kunne forstå hvid englen ikke var så vild med ham, men ligefrem at ignorere hans eksistens? "Jeg er ked af at skuffe dig, men jeg tror ikke at askebunken der har tænkt sig at svare dig..." sagde han så lidt tøvende med en forvirret tone. "Men hvis du så alligevel for kontakt så hils fra mig" fortsatte han imens hans læber formede sig i et skævt smil der ikke machede hans iskolde øjne. Han lod blikket vile på englepigen lidt inden han lod det køre over på det område hun selv kiggede på, var hun skør eller prøvede hun at nare ham eller noget lignene?

Chili sendte dæmonen et blik der næsten dryppede af kulde. "Blot fordi du ikke kan se det væsen hvis liv du lige har taget, betyder det ikke at jeg ikke kan." Sagde hun med en roligt, lettere affærdigende stemme. Det var yderst usædvanligt at Chili opførte sig sådan. Og egentlig var det vel lige nu mest fordi at hun havde en opgave hun skulle tage sig af, før hun kunne tillade sig at give sin opmærksomhed til dæmonen. Hun ville nu nok ellers ikke have noget imod denne dæmon, men hun blev ofte yderst irritabel når hun arbejde. - Og specielt på vedkommende der havde givet hende arbejde... Hun vendte igen blikket mod den døde. Rakte så hånden let frem. "Du skal hjem nu. Du skal ikke være her længere, det er ikke nødvendigt. Alt er tilgivet og glemt nu. - Du kan roligt vende hjem i fred." sagde hun blidt, og smilede mildt. Den døde så på hende. Brød sig tydeligvis ikke om at blive vist på plads af en engel, af mad... Chili så lidt ned, og lod hånden falde ned langs siden. "Du er nødt til at tage afsted." gentog hun. Kort efter så hun igen på dæmonen. Denne gang med et blik der hverken udtrykte negative eller positive følelser. Så smilede hun svagt. "Hvem er du?" spurgte hun, tydeligt henvendt til dæmonen.

Jake fik straks et endnu mere forvirret udtryk. Så hun kunne se den vampyr der for få sekunder siden havde mødt enden på sit liv for hans fødder. Han kløede sig igen i håret og hørte lidt på hende. Hun var sq nok skør. Han trak på skuldrende og betragtede hende imens hun blev færdig med at tale ud i luften og han bemærkede den meget oplagte ændren af humøret fra da hun snakkede med ham til 'den døde' og han bemærkede det forbløffende engle agtige søde smil. Han måbede lidt videre med et lost udtryk og ventede til hun rettede opmærksomheden mod ham. Først ignorerede han spørgsmålet og brugte så sin evne til på ingen tid at være bag hende. Han stak hovedet over hendes skulder og kiggede frem for dem for at se om han kunne få et glimt af noget, men forgæves. Han rynkede let brynene. "okeeey så du nyder at snakke til ingenting ?" sagde han så og trak på skuldrende igen inden han lod sig dumpe dovent ned i græsset igen. "hvis du kommer med det der smil igen skal jeg med glæde forklare dig hvem jeg er" sagde han så med et kækt smil der var rettet direkte imod hende. Det forbløffede ham lidt hvor hurtigt hun gik fra det meget ægte milde smil og til at snakke til ham som om han var luft og ikke omvendt.

Chili glippede kort med øjnene, da dæmonen forsvandt det øjeblik. Da han øjeblikket efter dukede op bag hende vendte hun sig overrasket om. Rystede så kort på hovedet af ham. "Jeg er dødsengel. Jeg er istand til at se og snakke med de døde. Modsat dig." forklarede hun kort, og viftede let med hånden. Hun brød sig ikke om at han skulle syntes at hun var skør. - Det var hun nemlig ikke! Det var jo ikke hendes skyld, at hun havde til opgave at hjælpe døde med at tilpasse sig diverse ændringer?... Hun rynkede kort panden, da han bad hende om at smile igen. Så ned mod ham. Smilede let. Det var dog langt fra det samme smil, som hun havde givet den døde. Dette smil var skævt, lettere overbærende. Som når et barn havde spurgt om eller andet, som ingen ville være i stand til at svare på. Hun så kort rundt et øjeblik, før hun satte sig ned overfor ham. "Hvorfor vil du dog have mig til at smile sådan?" spurgte hun nysgerrigt.

Jake havde kigget op på hende et øjeblik med et glimt i øjet af forventning, men med det smile hun havde givet ham lignede han mest et barn der havde fået sin drøm knust under en kampesten. Han lagde hovedet let på skrå og kiggede tøvende på hende med et blankt udtryk. "Ikke lige det smil jeg havde bedt om..." sagde han så, men fortsatte hurtigt med et kækt smil "...Ikke godt nok nok" fortsatte han og follede sine arme over kors og overvejede det hun sagde. En dødsengel? Han havde mødt mange engle, men ikke mange havde nævnt andet end at de var engle. Så hun havde faktisk lige komunikeret med den vampyr han havde sået ihjel? Han rystede let på hovedet med et suk inden han slog hovedet en smule tilbage for ikke at få hår i øjnene. "Et smil jeg bryder mig om er sjællent, men dit er så... unikt" svarede han så og kiggede op på bladene på det træ lige over ham, skyggerne fra bladene lå hen over hans stadig en smule blodige ansigt. Han løj ikke for hende, det var sjællent at han kunne li når folk smilte også især mennesker, elvere og engle, men der var bare noget med den måde han havde givet et smil der gik ud over levende forstand.

Chili lagde let hovedet på skrå, og så ud til at tænke en tid. "Jamen, hvis du vil have mig til at smile sådan på kommando, så kan det jo ikke blive et smil som det før. - Et smil med ægte følelse i kan ikke imiteres på den måde." sagde hun og rettede så hovedet op igen. Strøg en tot af det røde hår om bag sit øre. "Du burde tørre dit ansigt..." mumlede hun lavmælt, og rystede let på hovedet. Hun fandt det vældig ucharmerende, at han sådan havde blod siddende i ansigtet. På den anden side kunne det jo godt være at han ikke ligefrem havde lyst til at være charmende. Det jo ikke fordi det var hvad dæmoner var kendt for at være. Men på den anden side så var engle jo heller ikke ligefrem kendt for at støtte vampyrer... Hun smilede let for sig selv. - Et smil der kunne minde om det han bad om...

Jake rettede ryggen lidt igen og havde ikke lige selv overvejet at han havde blod i ansigtet. Han tørrede hurtigt blodet af i sin t-shirt der allerede var blevet en smule blodige og fik det meste væk fra ansigtet, heldgvis var det hans eget blod så han slap for at få kvalme over at have vampyrblod smurt ud over sig. Han kiggede tøvende ned i jorden og tænkte på det hun sagde. Det var underligt, alle de smil han kunne lave, ville han alle kunne immitere, lige meget hvilket humør han var i. "Det... forstår jeg ikke.." indrømmede han blank og slog så sine mørke øjne op på hendes ansigt igen med sit sædvandelige skæve smil "Et smil er vel et smil" fortsatte han og slog hovedet tilbage igen da noget hår var ved at falde ned i hovedet på ham. Idet han slog hovedet tilbage fik han øje på det smil hun havde på læben og det fik ham selv til at trække en smule mere på smilebåndet "Jeg er Jake" sagde han og fik et neutralt udtryk på igen, han overvejede om han skulle give hende hånden, men valgte at lade vær' da den var rød af indtørret blod.

Chili rystede på hovedet, uforstående overfor hans uvidenhed. "Et smil kan være s+ meget mere end blot et smil. - Det kan være et udtryk for alt fra moderlig kærlighed til hån, og fra venlighed til intens kulde. Et smil er som et kys. En lille gestus der kan betyde en uendelig masse ting." sagde hun udglattende. "Derfor er et ægte smil ikke til at imitere. Ikke ordenligt." tilføjede hun så med et let tilfreds nik. Hun brød sig faktisk godt om denne situation, der gav hende rollen som den voksne - som læreren - der skulle dele ud af sin viden og erfaring. Og at det så var overfor en dæmon gjorde det egentlig kun bedre. Mange dæmoner havde det med at se sig selv uendeligt meget bedre end, for eksempel, engle. Dette morede hende egentlig. Spørgsmålet var så bare hvordan Jake havde det med det. Egentlig var det fuldkommen lige meget...
Chili vendte blikket op mod den efterhånden ret mørke himmel, og ønskede sig at hun havde taget sin guitar med sig da hun gik ud af døren. Hun ville gerne have kunnet spille på den nu. Både fordi at det var en god måde at komme af med stilhed på, men også fordi at musik var noget der altid kunne tage den værste top af enhver kølighed...

Jake rystede på hovedet igen med det skæve smil der afslørede en skarp tand han havde. Han forstod godt hvad hun sagde, men han var ikke sikker på at han nogensinde vile lære det. De eneste smil han kunne lave var anstrengte og betød for det meste hån, overlegenhed eller i sjællende tilfælde venlige smil hvis han havde en god dag. "Et smil er som et kys?" sagde han så og rynkede brynene. For bare et par år siden ville han aldrig havde ladt noget lære ham noget, han var sin egen herre og den eneste han behøvede, men her for tiden for ting anerledes og han var begyndt at tænke at han måske ikke var bedre end alt og alle fordige han var stærkere, men han mente dog stadig at han var bedre end de fleste vampyre, det skulle de ha'.
"Så i prinsippet så har du lige kysset en død vampyr og en blodig dæmon eh?" fortsatte han med et kækt smil og en antydning af et drillende glimt i øjet. Han vidste at han nok ikke kunne agumentere imod hendes meningsfuldte smil når hans egne bare var facader, men han nød nu alligevel lidt at snakke med et andet væsen om andre ting end krig og død.

Chili lo og rystede på hovedet. "Det var ikke hvad jeg sagde" fortalte hun med et smil om munden, der ikke udtrykte andet end underholdt glæde. "Et smil kan have utallige betydninger, hvilket et kys også kan. Derfor; et smil er som et kys." forklarede hun i et let tonefald. Der var ikke længere noget spor af den kulde og foragt som hendes blik tidligere havde udtrykt. Hun var igen den muntre engel som hun plejede at være. Nogle ville måske kalde hende naiv når hun opførte sig på den måde, men det var hun nu ikke. Ikke rigtigt. Jo, hun havde da en tendens til at tro på det gode i alle, men hun vidste også at der var ondt i alle. Lidt som Jin og Jang. Man kunne ikke have det ene uden det andet.
Hun rystede let på hovedet. Han var alt alt for hurtig til at drage konklusioner, var denne Jake. Men hun fandt det nu alligevel morsomt at sidde og snakke med ham på den måde. Hans konklusioner var faktisk ganske sjove...

Han nikkede langsomt med et eftertænksomt udtryk. Hun havde ret, et kys kunne være følelsesfuldt eller meningsløst, venligt eller kærligt. "På den måde.." sagde han så og rynkede brynet imens han kørte en hånd igennem det sorte hår. Han lavede en grimasse der sagde at han var lidt utilfreds med at tage fejl, men så fik han en ide. Med et overlegent smil lænede han sig frem imod hende og trykkede sine læber et kort sekund imod hendes engle læber i et kys inden han lænede sig tilbage igen med et på en gang ligegyldigt og triumferende smil. "Nu har du kysset en blodig dæmon" sagde han stadig med sit triumferende blik "Se så fik vi begge ret" afsluttede han og lagde armene på jorden bag ham så han kunne støtte sig på dem. Han havde det egentlig fint med det, et kys fra ham var jo som et smil, helt følelses koldt og meningsløst.

Chili blev først lidt paf, da han lænede sig frem og kyssede hende. Hun blinkede et par gange, og så overrasket på ham bagefter. Så lo hun. Rystede let på hovedet. "Egentlig var det dig der kyssede mig. - Så du har kysset en engel, mens jeg ikke har gjort andet end at få et kys af en dæmon." sagde hun med et skævt smil. Hun brød sig ret godt om at diskutere med ham på den måde. Specielt fordi hun var i stand til at tage hans sejre fra ham så let. Hun smilede skævt, og så lettere udfordende på ham med blå øjne der næsten ligefrem skinnede af glæde.

Jakes smil falmede lidt og han kiggede en smule måbende på hende, det kunne hun da ikke mende? Han sukkede dovent og kiggede op imod skyerne igen, men slog så hurtigt blikket ned på hende igen og rystede på hovedet. "Et kys er vel defineret som 2 par læber der for nærkontakt" sagde han så som en konstantering inden han fortsatte. "Det spiller ingen rolle hvem der indleder det, begge 'får vel et kys på en måde og begge 'giver'" afsluttede han og gav hende et kækt smil imens hans øjne gav et sølvskær fra sig. Han lænede sig lidt længere tilbage i græsset og grinede lidt, han nød faktisk selvskabet fra en engel, dert var sjællent det skete at han nød at være sammen med angle eller mennesker.

Chili rystede let på hovedet. "Det er stor forskel på et kys der er gengældt og et kys der blot gives til en der ikke er villig til at modtage det." svarede hun roligt. Hun brød sig faktisk helt godt om ham. Men på den anden side, der skulle heller ikke forfærdeligt meget til før Chili besluttede sig for at hun brød sig om noget eller noget. Det var en af de gode ting ved Chili, det at hun havde så let ved at holde af, og vel også selv var let at holde af.

//Kunne ikke rigtigt finde på så meget at skrive oO//

Jake grinede lidt af hvad hun sagde inden han svarede hende. "Så du var ikke villig til at modtage det?" sagde han så med et stadig drillende glimt øjet. Han kløede sig let i baghovedet og slog øjnene ud på mosen bag hende, den strækte sig langt, lige så man kunne se træerne på den anden side. Han kom pludselig i tanke om at hun aldrig havde givet ham et navn og besluttede sig for at spørge efter det "Jeg fik ikke fat i dit navn?" fortsatte han og slog sine mørke øjne hen på hende igen med et kækt smil. Hun virkede ikke så kedelig som mange andre han havde mødt, det var nok derfor han stadig var her og ikke ude at lede efter en slåskamp.

//Kender det alt for godt xD//

Chili løftede let et øjenbryn ved hans spørgsmål. Det var faktisk ikke sådan hum havde ment det, men hun havde nu engang ikke besvaret kysset. - Ligesom en der ikke vil modtage det. "Hvis nu du mærker lidt efter, hvad tror du så selv?" spurgte hun i stedet for at give ham et direkte svar. Hun smilede skævt og betragtede ham lidt.
"Chili." svarede hun, og drog den konklussion at han åbenbart ikke havde hørt hende, da hun præsenterede sig for vampyren. Men det gjorde nu heller ikke så meget... Chilis blik vendtes ned mod jorden, hvor tørt og kedeligt græs var trådt ned i halvfrossen mudder. Det var sørgeligt når naturen på den måde forgik, mente Chili.

Jake trak igen lidt på smilebåndet af engle, hun var ikke helt dårlig, ikke naiv eller dum, mere udfordrende at komme ind på end de fleste. Han slog let hovedet tilbage da hun svarede. Det var faktisk meget underholdene at snakke med hende, især fordi hun ikke gav noget op, men elegant undveg og sendte spørgsmålene tilbage til ham selv. "Hvad jeg tror?" sagde han så med sit kække smil inden han lidt efter fortsatte "Jeg tror, at du er ved at dø for at få et kys mere". Han lænede sig så helt tilbage i græsset og slog blikket op imod himlen med et tilfredst smil. "hyggeligt at møde dig Chili" afsluttede han og lukkede øjnene bare lige et øjeblik. Han havde hørt at hun havde sagt sit navn til vampyren, men det var altid rarest at få navnet til sig selv.