En helt almindelig dag, men dog intet at tage mig til

Pandora gik så med, og gik ind i gyden.
''Hva' venter dhu på?'' Hvæsede hun.

Ganske enkelt på dig" svarede han og vendte sig mod hende.
Han havde hevet to knive frem og stod klar med dem.

''Ja, det gør dhu sikkert'' Hun hvæsede stille.
Hun sukkede og gik lidt baglæns.

Varyl så tænkende på nærd ved dem og holdte sig dog lidt væk
Hun ville gerne stoppe det, men så ikke nogen mulighed for det, hun sukkede og bed sig tænkende i læben imens hun så skiftevis på dem

Han smilte skævt over hvor selvsikker hun havde set ud, men nu så hun lidt underlig ud i ansigtet.

Hun kiggede bare på ham og himlede med øjnene.
''Hva' så går dhu i stå ?''
Hun smilte sygt, og kiggede bare tomt på ham.

Han slyngede begge knive efter hende.
Den ene efter hendes hovede og den anden efter hendes mave.

Hun sprang op på containeren og hoppede ombag Gabriel.
''Det tror jeg ehk' lige'' Hvæsede hun.

"Snydt igen" sagde han og klappede hende let på maven og hopede væk.
Klappet på maven havde sat en flad bombe med vievand på hende.

Hun gispede.
Hun var blevet godt sur.
''Hva'i det hulen gjorde dhu lige ?''
Hende's øjne blev røde og hende's hud bleg.

"3... 2... 1" sagde han og grinte lidt da den sprang i luften.
Vandet fløj ud til alle vegne.

//Det er normalt vand, men det ved du selvfølgelig ikke^^//

''Idiot!'' Hvæsede hun af ham
Hun knyttede sine hænder og gloede surt på ham.
''Hvor jeg dog hader dusørjægere !''Hviskede hun lavt.

"Du kan se mig i øjne og sige det tydeligt... For det hørte jeg vist ikke" sagde han og grinte lidt og stirrede hende direkte i øjne med sinde svømmende øjne.

''Jeeg...Hader...Dusørjægere!!'' Hvæsede hun irreteret af ham.
Hun var ved at være godt træt af Gabriel.

Varyl stod stivnet med hænderne foran munden og så skræmt til
Hun kunne ikk lide at de sloges og ville gerne stoppe det, men hun viste ikke hvordan hun skulle gøre det og hun bed sig hårdt i læben, " vil i ikke godt stoppe, lige nu!" sagde hun i en hård tone og så på dem begge

Hun kiggede hen på Varyl
''Siq det til ham !''
Svarede hun lidt hårdt.
Hun kiggede surt på Gabriel.

Han smilte lidt for sig selv og sørgede for at få Vampyren til at se ham i øjne.
Hans lille evne kørte på fuld knald og ligeså snart hun kiggede og bare blev det mindste ramt ville han angrinbe.

Varyl rystede på hovedet og hadede at være vred
"Jeg siger det til jer begge to!" sagde hun hårdt igen og kunne godt se på Gabriel at han prøvede på noget, men hun viste ikke hvad, men hun havde det ikk godt med det, hun sukkede irreteret og bevægede sig ind foran Pandora og så irreteret på Gabriel over at han ikke ville stoppe og så kort på Pandora

Gabriel stirrede hurtigt Varl i øjne for at få hende til at stå stille, men da hun igen bevægede sig kunne han ikke nå det.
Han bandede sagte og kiggede så stadig hende i øjne. Han havde intet imod Elvere, men han ville ikke skade hende ved et uheld, så hun skulle helst holde sig væk.

Varyl prøvede at kigge væk fra hans øjne, men der var noget der fangede hende
Hun lukkede kort sine øjne, og prøvede at kigge væk men det var svært og hun bed sig tænkende i læben

"Vil du venlisgt lade være med at gå i vejen?" Spurgte han hende helt normalt, men for en der havde kiggede i hans øjne, plejede det for det meste at lyde som deres egne tanker eller en fantastisk forførende stemme.

Varyl rystede på hovedet og bed sig i læben igen
"Nej, ikke før i stopper med det her, godt nok er i begge stærke, men jeg vil ikke se nogen af jer blive såret" sagde hun stille og så tænkende på ham

Han kiggede tilbage og skruede fuldt op for det.
Der ville et normalt menneske nærmest få svitsede noget at hjernen.

Varyl veg lidt tilbage og rystede kort på hovedet
"Hvad for du ud af at bruge din evne?" spurgte hun og blinkede kort med øjnene og så tænkende på ham

"Jeg bryder mig ikke om at skade en Elver" sagde han og kiggede på hende og brugte ikke længere sin evne.