|
| Feeble Screams From Forests Unknown. | |
| | Forfatter | Besked |
---|
Gæst Gæst
| Emne: Feeble Screams From Forests Unknown. Søn 19 Sep 2010, 00:50 | |
| Sted: Den triste skov. Vejr: Mørkt og koldt, men tørt. Tid: 22:00 Dato: Irl.
Vicente sad inde i sin hytte. Hans klamme hytte, som havde en kraftig stank af død og råddenskab, en stank som ville få et hvert normalt væsens mave til at vende sig. Han sad på en stol ved det bord, hvor han normalt arbejdede på sine kunstværker, de kunstværker som ofte blev kaldt afskyelige og klamme selvom de var af det fineste kvalitet. Det var selve motiverne, som de få folk, der havde set det ikke brød sig om. Motiverne var mennesker, som var blevet lemlæstet og massakreret på diverse måder og man kunne hurtigt finde ud af, hvor alt det havde fundet sted, hvis blot man tog et kig rundt i Vicentes hytte. Der var størknet blod på både vægge og gulv og stanken, som hang over hytten afslørede det sikkert før man kom ind i hytten og så de billeder, som Vicente havde skåret i træ. Vicentes røde øjne var rettet imod et vindue, som han sad kort fra. Han kunne bruge timer på, blot at sidde og stirre ud ad vinduet uden hverken at blinke eller trække vejret. Som vampyr havde han jo ikke brug for at gøre det. Hvis nogen så på hytten udefra og de så imod det vindue, som Vicente kiggede ud ad, så ville Vicentes røde øjne være som to små røde lamper, som brændte let inde i den ellers mørkelagte hytte. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Søn 19 Sep 2010, 01:15 | |
| Stacia havde bevæget sig ud. Ud på forkerte kanter. Dumt, ikke? Hun havde givet en bartender en meget hård lussing, så han havde råbt noget om at han nok skulle få Stacia meldt og alt muligt. Og siden hun havde købt drinks på sit kreditkort, kunne hun ikke rigtigt bevæge sig hjem. Så istedet var hun taget herud. Ud i skoven, hvor kulden kravlede ind under huden, og skabte små luftbobler i håndled og ankler, så ens varme blod ikke kunne nå derud og gøre en varm. Eller sådan følte Stacia det. Hun kiggede ned på sine sorte støvlesnuder, og så rettede hun blikket op. Hendes brune øjne faldt på en hytte. Stanken af død slog hende i møde, og hendes første tanke var *Ubeboet*, men hun skulle nok hurtigt skifte mening. Hun gik langsomt henover den blottede træbund, hvor rødder stak op og lignede kløer. Hendes klikkende skridt virkede utroligt høje, da det var den eneste lyd ud over hendes vejrtrækning og hjerteslag, men begge dele var så lave at hun ikke lagde mærke til andet end hælene der slog imod skovbunden. Hun greb i håndtaget, og trykkede det ned. Der var ikke låst. Hun skubbede døren op, og mødte et par glødende røde øjne... // Påklædning: //
Sidst rettet af Stacia Søn 19 Sep 2010, 01:26, rettet 1 gang |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Søn 19 Sep 2010, 01:26 | |
| Vicente genkendte ikke den lugt, som mødte ham. Et menneske. Hans hytte havde før lokket folk til, som havde troet at hytten var ubeboet og de fleste var endt som Vicentes middag. Vicente vendte sig imod døren, da han hørte mennesket tage fat i dørhåndtaget. Han sad og stirrede på døren. Da døren blev åbnet mødte han mennesket med sit blik. Det kolde blik, som tit havde været det sidste andre stakkels sjæle havde set inden han tog lyset fra dem og bragte dem til helvede. Han rejste sig roligt op. Han var næsten to meter høj og han havde langt sort hår, hans hud var ligbleg og det var svært at spore nogen form for følelser i hans øjne og hans ansigt. Det var blot det kolde blik og det ligeglade ansigtsudtryk. Et menneske havde været dumt nok til at vandre herhen og det betød, at Vicente nok ville få stillet sin tørst snart. Sådan var det typisk. Vicente åndede roligt ind for første gang i de sidste par timer og åndede derefter den iskolde luft ud, som så blev sendt imod mennesket. Luften fra Vicente var koldere end luften i skoven. Vicente var som alle andre vampyrer iskold. Han lod altid sine ofre mærke den kolde luft fra døden selv. Den kulde, som ville omfavne dem og for evigt lægge dem i mørket. En vind af død. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Søn 19 Sep 2010, 01:34 | |
| *Vicente* tanken ploppede bare op i hovedet på hende. Så denne rødøjede mand hed åbenbart Vicente. "Undskyld.." mumlede hun, og blev stående i døren. Kulden udefra kærtegnede hendes ryg, og bagsiden af hendes ben, samt den blottede nakke, da hendes hår hang ned over skuldrende. Hun mærkede hans kolde ånde, og hun stivnede. Alle hendes muskler blev spændt. *Hvorfor er han så kold?* tænkte hun, og holdte hårdere i dørhåndtaget. "Men.. jeg bliver nødt til at gå nu." sagde hun, vendte sig om... Eller prøvede på det. Hun stoppede sig selv, midt i en bevægelse, da hendes lettere forskræmte blik faldt på væggene. Der hang træskæringer over alt. Hun havde nærmest lyst til at række hånden ud, og røre ved et af dem, men det ville være totalt underligt. Hun stoppede sig selv i at dreje hele vejen rundt, og kiggede på den fremmede. Ejeren af denne hytte åbenbart. Hun havde ikke lyst til at gå, da der var noget dragende ved ham. Noget der gjorde ham tiltrækkende. Noget... der gjorde hun ville blive her. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Søn 19 Sep 2010, 04:43 | |
| Vicente betragtede hende, studerede hende med sine blodrøde øjne. Han forholdte sig tavs og rolig, han bevægede sig ikke engang, hverken blinkede eller trak vejret. Han lyttede til, hvad hun sagde og lagde mærke til, at hun så imod hans træskeringer. Vicente var uden tvivl meget, meget god til den kunst, da han havde brugt flere hundrede år på at udøve den kunst. Han var startet før han blev til vampyr og var så blevet ved med at øve sig, da han jo havde alt den tid i verdenen til at gøre det. Han var et af nattens kreaturer. Et af de monstre, som spredte frygt og sorg, et af monstre som folk blot troede var en myte. "Træd indenfor." Sagde Vicente med sin mørke, rolige stemme, hvorefter han drejede hovedet let. Hvis han fik hende indenfor, så var det bestemt meget lettere at få sat tænderne i hende. Der var helt mørkt inde i hytten, det eneste lys, som kom ind i hytten var måneskinnet udenfor og det var ikke meget lys. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Søn 19 Sep 2010, 04:51 | |
| Hun følte sig nærmest som en plage da hans blodrøde øjne undersøgte hende. Som om hun var en simpel lille lus han nedstirrede fordi den havde klamret sig til hans hår. Hun tog et skridt ind, og hendes stillet gav en høj genlyd i den ækle hytte, og hun var lige ved at skubbe døren i, da hun så ombestemte sig. Det var en dum idé at træde ind hos ham, da han sikkert ikke havde helt rent mel i posen. "Ved du hvad, jeg må hellere se at komme hjem." sagde hun med en lettere nervøs stemme. Den rystede dog ikke halvt så meget som hun nu lige havde forventet. Hun åbnede døren helt, og trådte ud i kulden. Der var så koldt over det hele! Hun rystede på hovedet, og vendte sig om. Hun lod døren stå på vidt gab, og bevægede sig med selvsikre skridt, henover den blottede skovbund. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 01:15 | |
| Vicente fulgte hende let med blikket og trådte så også udenfor og lukkede derefter døren efter sig. Den kolde luft udenfor gjorde ham intet, da han var lige så kold som vejret, hvis ikke koldere endnu. Vicente satte kursen efter hende og brugte sin vampyriske hurtighed til hurtigt at komme hen til hende. Han løftede sin blege, kolde hånd med de lange, tynde fingre og greb ud efter hendes skulder. "Det var ikke et spørgsmål." Sagde han med sin mørke og rolige stemme. Selvom Vicente ikke havde drukket blod i et stykke tid, så var han alligevel god til at bevare roen i de fleste situationer. Det var noget han havde lært i løbet af årene og hans vampyrisme hjalp selvfølgelig også en god del. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 01:48 | |
| Stacia trådte et skridt baglæns. "Men jeg vil ikke!" forsvarede hun sig. Hun kiggede hurtigt rundt, men kunne ikke lige frem se hvor klogt det ville være at flygte. Han ville sikkert bare gøre hende ondt. Hun trådte endnu et skridt baglæns. Hvordan var hun endt i denne situation? *Vicente* sagde stemmen i baghovedet. *Vampyr! Vampyr!* sagde stemmen, nærmest bange, men samtidig også længselsfuld. Da det gik op for hende at det var et overnaturligt væsen, voksede frygten hurtigt nederst i brystet på hende. Hendes bløde hænder knyttede sig, og hun overvejede lidt at slå ud efter manden der stod foran hende. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 01:59 | |
| Et lille, skummelt smil bredte sig på Vicentes blege læber. De dødelige mennesker. Altid så fulde af liv.. og frygt når de så døden i øjnene. Aldrig ville de gå frivilligt med, altid ville de kæmpe imod. "Jeg spurgte ikke, om du havde lyst." Svarede han til det, som hun sagde. Han tog et skridt imod hende. "I denne skov hersker jeg. Dette er mit domæne." Sagde han, selvom det selvfølgelig bare var ren indbildning. Han var hersker over hytten og så området omkring hytten, som hans ejendom og han beskyttede det, som var det hans ejendom, men hersker over skoven var han ikke, det var han dog ikke selv klar over, da han havde bildt sig selv ind, at han var herskeren over skoven og Vicente var jo langt fra rask oven i hovedet, så han troede fuldt og fast på det. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 02:09 | |
| Og så skete det. Hun slog udefter ham, og ramte hårdt hans kæbe. Huden var iskold, og stenhård imod Stacia's varme, bløde fingre, og hun trak den feminime hånd til sig, med et hyl i smerte. Hun havde det som om hele hendes spinkle hånd, voksede sig til tredobbelt størrelse, men der skete ikke noget. Den var hverken forstuet eller brækket. Det havde bare gjort ondt. Hun trådte endnu et skridt bag ud. "Du kan sgu da ikke tvinge mig!" sagde hun højt, i et lettere dominerende tonefald, og trådte et skridt frem for at skubbe ham tilbage. Dette forsøg mislykkedes dog. Hun havde næsten givet op, men så gik det op for hende hvad der altid virkede. "Du får et.." så svigtede stemmen. Midt i verdens mest kiksede stemning. Hun kunne ikke sige mere, nærmest som var hun gået i chok, men så skubbede hun til ham igen. "Du kan ikke tvinge mig!" sagde hun igen, og denne gang var hun næsten overbevist om at det faktisk var sandt. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 02:18 | |
| Vicente blev ramt af slaget lige på kæben, men det gjorde ham ikke videre noget. En skummel, men lav latter kom fra Vicente og han blottede så sine spidse hjørnetænder. Han fandt det altid sjovt, når menneskerne kæmpede imod og tydede til vold. Det gav ham blot en undskyldning for selv at bruge vold og det elskede han. Det var noget af det bedste han vidste. At skade og dræbe de beskidte skabninger. Menneskerne. Han greb ud efter hendes arm og ville tvinge hende på knæ, så hun kunne se, at det var ham som var den øverste her. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 03:38 | |
| Stacia rykkede sin arm til sig, men kom dog ikke fri af det massive jerngreb. "Slip mig, dit svin!" råbte hun, og gav ham et hårdt skub i skulderen med den frie arm. Hun samlede lidt spyt forrest på tungen, og pustede det ud, så det ramte vampyren lige mellem øjnene. Hun troede han ville voldtage hende, og det skulle hun bestemt ikke nyde noget af. Hun trådte et skridt baglæns, og prøvede igen at vride sig fri. "Slip mig, for helvede!" råbte hun, lidt mere dominerende denne gang, og mærkede den der ubehagelige fornemmelse af at huden blev rykket lidt for langt den forkerte vej, og den der smertende fornemmelse. Hun overvejede at sparke ud efter ham, men blev enig med sig selv om det bare ville gøre det hele endnu værre end det egentlig var. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 06:47 | |
| Vicente gav ikke slip på hende, men strammede blot sit greb om hendes arm endnu mere, da hun sendte spytklatten i hovedet på ham. Han tørrede den væk og greb så ud efter hendes hals med den anden hånd og havde nu mest lyst til bare at bide hende her og så slå hende ihjel bagefter, men havde nu også lyst til at gøre hele situationen værre for hende ved at tage hende med tilbage til hytten og så ellers se, om han måske kunne få brug for hende på nogen måde. Han havde dog i sinde at bide hende her, når han jo allerede havde fat i hende og så ville det også være nemmere for ham at få hende med tilbage til hytten. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 06:54 | |
| Hun sendte endnu en spytklat af sted da hans kolde fingre strammede grebet. "Så slip mig dog!" skreg hun, og denne gang sparkede hun ud efter ham. Hun ramte ham lige mellem benene, med den spidse stiletsnude, og hun smilede svagt. Noget der ikke engang lignede et smil, udover en svag gnist i hendes øjne, der ikke kunne ses for de mørke solbriller. Hun skubbede ham igen, og kæmpede en desperat kamp for at komme fri. Hun skubbede, sparkede, slog og jorde ved på det. Hun skulle ihvertfald ikke med ham undern ogen omstændigheder. "Slip mig nu, din.." hun holdt inde. Hvad skulle hun sige? Vampyr? So? Hun tænkte sig svagt om. "Slip mig, dit blodsugende uhyre!" Hun formede kort læberne som en kysse mund, men vampyren fik blot endnu en spytklat smuttet efter sig. Denne gang ramte den ham på underlæben, og løb ned af hagen. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 07:04 | |
| Vicente tog sin evne i brug og skyggearme med krogede skyggehænder viste sig på jorden ud fra Vicentes skygge. De hang alle sammen fast til Vicentes skygge og gled hen ad jorden fra hans skygge. De kunne kun bevæge sig hen ad jorden og andre overflader, hvor de kunne glide hen. Lige nu gled de hen imod kvinden, som Vicente prøvede at få bugt med. Han gad ikke til at bruge sin egen vampyriske styrke, da han nok sikkert ville ende med at slå hende ihjel så og så ville han gå glip af en middag. En muskel fortrak sig nært hans øje, da han fik den spidse stiletsnude sparket op imellem benene og et lettere vred mine viste sig på Vicentes blege ansigt. Han sendte et knæ imod hendes mave og der var en del kræft bag det slag, mere kræft end et menneske ville kunne sætte i sådan et slag, dog brugte Vicente langt fra sin fulde styrke. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 07:14 | |
| Anastacia kiggede forskræmt på de mørke skyggearme, og bukkede sammen udner det massive slag mod hendes blottede mave. Hun faldt på knæ, og hev efter vejret. Fuck, hvor havde han egentlig ramt hende hårdt. Hun hev efter vejret, og tog sig til maven med den frie arm. "Hvad fanden laver du?" spurgte hun. Hendes stemme var tynd, og mindede lidt om en alt for gammel mand der spurgte om mad. Hun prøvede at komme op, men smerten var for stor. Hun blev siddende på knæ, men prøvede dog fortsat at trække sin arm til sig. Hun lagde sine fødder mod jorden, og pressede sig væk fra vampyren, men fornemmelsen af at det massive jerngreb, var ved at flå hendes hud af, fike hende til at opgive, og sidde helt stille, så den kølige vind frit kunne kærtegne hendes blottede ryg. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 07:27 | |
| Skyggearmene fra Vicentes skygge gled hen imod kvindens fødder og ville glide op på hendes fødder og holde dem fast til jorden, så hun ikke kunne fjerne sig fra stedet, dog kun hvis hun ikke fjernede sig fra skyggearmene. Vicente så ned på hende og et lavt og mørkt grin kom fra ham, et typisk et af Vicentes skumle grin. "Jeg viser dig, at jeg tager hvad der passer mig." Hvislede han så og forsøgte derefter, at få hevet hen imod ham, så han eventuelt kunne få sat tænderne i hende og få stillet sin tørst. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 07:33 | |
| Anastacia lod sig blive trukket henover den jordede grund. Kulden satte fortsat små luftbobler, som hun fantaserede sig til, og gjorde hende kold og nærmest følelsesløs. Hun genvandt lidt kræft, og kiggede så op på vampyren. "Slip mig så, dit bæst!" hvæsede hun, og forsøgte at trække sin arm til sig. Det resulterede i at hun fik hevet Vicente lidt ned ad, og det gav hende overbalance så hun væltede ned i skovbunden. Dette resulterede i endnu et ryk, så vampyren enten sad overskrævs på hende eller stod bøjet nedover hende. Hun havde lukket øjnene da hun faldt, og havde egentlig ikke lyst til at være der mere. Kampen havde hun jo tabt, og dette ville sikkert ende i noget seksuelt og/eller blodigt. Hun ville ikke have det skulle ske, men lå istedet helt stille. Hendes krop havde givet efter for chokket, og hun gad nu ikke længere kæmpe imod ham. Uanset hvad, så havde hun tabt. Den var ikke særligt meget længere. Han havde hende i sine kolde hænder, og kunne gøre hvad han ville. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 07:37 | |
| Vicente lagde en hånd imod hendes skulder for at holde hende nede. Han sad over hende og kunne sætte sine tænder i halsen på hende, hvilket han også havde i sinde. Han åbnede munden let og blottede sine spidse hjørnetænder, de tænder som snart ville være i hendes hals. Han nærmede sig hendes hals og borede sine sylespidse hjørnetænder i halsen på hende og drak så. Han drak hendes blod og fik stillet sin tørst. Menneskeblod var ikke Vicentes favorit, det var uden tvivl engleblod, hvilket han også havde smagt ret mange gange, men det var ikke altid, at han stødte ind i engle så han måtte nøjes med menneskeblod af og til. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Tirs 21 Sep 2010, 07:43 | |
| Hun gispede tydeligt da hun mærkede hans sylespidse tænder mod sin hals. Et eller andet sted tændte det hende, men det gjorde også så afsindigt ondt! Det var første gang hun blev bidt af en vampyr. Sikkert et ar for livet. Hun prøvede ikke at kæmpe imod eller noget, lå bare helt stille, og prøvede at holde sine tårer tilbage. Hun bed sig i underlæben, og fik så endelig fremstammet et kort, snappende: "Nej!" Hun greb fat i hans arm, men prøvede ikke at vriste sig fri. Hun havde lyst til at skrige, hulke og grine på en og samme tid. Det var så surrealistisk. Hun lå i bunden af en iskold skov, hvor ingen ville kunne høre hende skrige, hvor en fucking vampyr havde boret sine sylespidse tænder mod hendes varme hals. Hun havde på samme tid også lyst til at skrige. Skrige på hjælp, og tigge vampyren om at stoppe. Gråden voksede i halsen på hende, og dannede en lille usynkelig klump. Hun borede de lyse negle ned i hans arm, og snappede efter vejret. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Fre 01 Okt 2010, 01:35 | |
| Vicente drak færdigt og trak sig så tilbage, han havde dog stadig fat i hende. Han slikkede sig let om munden og de spidse hjørnetænder. Han havde fået stillet sin tørst og var tilfreds, men han kunne ikke lade hende gå, hun vidste hvor han boede og at han var en vampyr. Han måtte enten slå hende ihjel eller gøre noget, så hun ville tie stille omkring det og måske kunne han bruge til noget.. Det ville han finde ud af i hytten. Han hev hende op at stå og begyndte så at hive hende med tilbage imod hytten. Han skulle nok kunne finde noget, som hun kunne bruges til, hvis ikke, så ville han nok ende hendes liv. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Fre 01 Okt 2010, 03:21 | |
| Hun vred sig, da han hev hende op og stå, selvom kampen for længst var tabt. Hun prøvede at presse hælene mod jorden, med det resultat at hun var ved at vælte ned på den kolde, hårde jord igen. Hun gav til sidst op, og fulgte blindt efter ham, ind i den rådne, kolde hytte, hvor gulvbrædderne knirkede under hendes fødder. Hun bed sig i underlæben, da hun kunne mærke blodet fra sin hals, pumpe ud, og falde ned af skulderen. Hun væmmedes lidt ved den tanke, at hun stod og blødte, i nærheden af en eller anden vampyr som hun ikke kendte. Hun kiggede undersøgende på den mørke skikkelse der stod så tæt på hende, med sin hånd lukket om hendes arm. De hasselnødbrune øjne søgte for anden gang rundt i hytten, hvor der var fuldstændig mørkt. Hendes øjne begyndte langsomt at vænne sig til mørket, men hun kunne kun ane omridset af nogle få genstande. Hun rystede langsomt på hovedet, da det irriterede hende så grueligt meget at han havde fat i hende. At han havde hende i sin hule hånd. Men på den anden side, så var hun ligeglad. Hun kunne på en måde godt lide at mærke hans isnende hænder være lukket om hendes arm, og fornemmelsen af at hans tænder lige havde været begravet i hendes solbrune hud. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Lør 02 Okt 2010, 04:41 | |
| Vicente fik trukket hende ind i sin hytte og lukkede derefter døren efter dem. Han slap hende med et skub som var ment til at skubbe hende imod sofaen. Hans rolige, men alligevel gennemborende blik hvilede på hende, de røde øjne som før havde virket som to små lamper i mørket, var nu ikke lige så glødende som før, hvilket var et tegn på, at hans sult var blevet stillet. Han stod ved siden af det bord, som han normalt sad og arbejdede ved og han rakte så ud efter en stol, som stod ved bordet. Han trak den ud og satte sig på den, stadig med blikket på mennesket. "Hvem er du?" Spurgte han så og hans stemme var rolig og næsten monoton. En enkelt dråbe blod var løbet fra hans mundvig og efterladt et spor af blod fra hans mundvig og ned til hans hage, en blodrød bane, som var tydelig der på hans ligblege hud. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. Lør 02 Okt 2010, 17:53 | |
| Anastacia mærkede det hårde skub i rykken, og var næsten ved at falde forover. I stedet skavrede hun over i sofaen, og satte sig med et dybt suk. Hun havde lyst til at være næsvis, og spørge om det kom ham ved, men hun ville sikkert blive slået ihjel for det, da hun vidste hvor koldhjertede vampyrer var. "Anastacia.." hun rettede de hasselnødbrune øjne mod sine knæ, og straks følte hun det som om hun havde gjort noget forkert. Hun følte sig som en lille pige, der havde taget en vingummi fra en slikbutik, og så havde fået dårlig samvittighed bagefter. Hendes tænder søgte mod sin underlæbe, hvor de fastigt gav sig til at tykke, da det gik op for hende at hun ikke havde noget imod at sidde der og være ynkelig. Ikke sammen med ham i hvertfald. Den her fornemmelse blussede op i hende, bare sådan ligepludselig, men den føltes anderledes, end da det var med Malik. Den her føltes mere... masochistisk og underkastende nærmest. Som om hun ville gøre alt for ham. Alt for at denne vampyr ikke gjorde hende noget. Hun ville være lydig, gøre præcis som han sagde. Lidt ligesom var hun en slave. Hendes hånd søgte mod hendes hals, hvor hun let pressede den varme håndflade imod, for at stoppe den massive blødning, der stadig væltede ud af hendes krop. Der lå baner af blod ned af hendes hals, nedover kravebenet, og ned til brystet. Hun væmmedes lidt ved det syn, selvom hun kun kunne ane at der var en lidt mørkere bane det sted, da mørket gjorde alt sort/hvidt. |
| | | Sponsoreret inhold
| Emne: Sv: Feeble Screams From Forests Unknown. | |
| |
| | | | Feeble Screams From Forests Unknown. | |
|
Lignende emner | |
|
| Forumtilladelser: | Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
| |
| |
| Seneste emner | » Happy Halloween - Cherlyn [Åben][V]Tors 06 Aug 2015, 10:25 af Cherlyn» HAPPY BIRTHDAY PROCELLATors 23 Apr 2015, 19:10 af Kallisto» indvielse af fjerpennen til den kristne kirkeTirs 21 Apr 2015, 07:08 af Kallisto» englens forpligtelser (Fravær)Tirs 31 Mar 2015, 20:24 af Procella» Fravær for rangledæmon! Tirs 31 Mar 2015, 20:03 af Procella» Happy New Year!Ons 25 Feb 2015, 19:02 af Procella» ny fjerpen kommet til verdenOns 11 Feb 2015, 11:29 af Cherlyn» JEG ER AKTIV, kom og leg!Tirs 10 Feb 2015, 06:47 af Kallisto» God jul!Lør 03 Jan 2015, 08:21 af Cherlyn |
Happy New Year! | Fre 02 Jan 2015, 10:36 af Procella | Glædeligt og F-ing godt Nytår alle sammen!
Så gik Deploratus ind i 2015.
2014 har været all over en smule hårdt ved os på rigtig mange måder. Vi har haft nogle udskiftninger i Teamene bag siden. Der er kommet nye brugere til og andre er faldet fra.
Vi har en efterhånden forholdsvis højgravid lille engel herinde Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …
| Kommentarer: 9 |
Ved du hvad vores Kaos-NPC er og kan bruges til? | Tirs 18 Feb 2014, 03:36 af Procella |
Kære Losties, ved I hvad vores Kaos-NPC kan være for jer?
Indhold
Uddrag af chat
Link til Kaos-NPC Tilmeldningstråden
Eksempel på hvordan man starter et emne - Hvad du gør hvis emnet er frabedt, men du selv er interesseret
Hvad hvis jeg vil have en NPC lige NU?
Hvad er en NPC?
Hvad kan jeg bruge Kaos-NPC til?
Hvad er forskellen mellem en Kaos-Tråd og Kaos-Npcén på Deploratus?
Andre …
| Kommentarer: 1 |
Statistik | Der er i alt 37 tilmeldte brugere Den sidst registrerede bruger er ahmar
Vores brugere har i alt skrevet 184135 indlæg i 5712 emner
|
|