Fear of the unknown - Akuma, viel

Kl. 01.32
Omgivelser: ingen mennesker eller andre væsner, grav stene og kriken.

Rafael gik med lange tunge skridt ned af kirkegården ved domkirken, men kunne høre de store britiske militær støvler komme som en stille torden ned gennem mørket. Rafaels afdøde brors kors hang om halsen, det var et stort kristent kors, men man kunne også se noget keltisk over det, korset hang ude på Rafael store sorte læder jakke, der dækket hans store overkrop, og de brede skuldre. Inden under læder jakken, som var åben, kunne man se en dyr sort silke skjorte, og på hans ben var der nogen militær bukser, som var blevet lavet om til farverne grå, sort, og hvid i stedet for det normale grønne, brune, og sorte tema. Rafael var ikke kommet her for det smukke syn af den gamle mørke kirke, eller for at nyde den kolde friske natte luft, i aften stod i dæmons tegn, man kunne se hadet, blodlysten og brutaliteten i hans øjne. Han gik med skuldrene presset frem, han havde ingen frygt eller angre, og det kunne man se i den selvsikkerhed, som drevet ham frem af, han gik normalt aldrig rundt ved kriken, men dette var ikke en aften hvor han var på jagt, han var her med et andet formål. Hans målrettet blik fik øje på et velkendt ansigt, og et svagt lumsk smil kom frem på de ellers kolde, ligegyldige læber. Rafael kunne se menneskene og de fleste væsner undgå ham, og gik langsomt væk fra den mand som Rafael var på vej over imod, manden hed Cassva, han var tydelig vampyr, han havde lige afsluttet en jagt efter mad, men fik alligevel en klump i halsen, da han fanget Rafaels blik. Cassva nikkede anderkendene mod Rafael, og langsomt, kom 3 folk bag Rafael, og fulgte efter ham på vej hen til Cassva, Rafael kunne ikke være mere ligeglad. Rafael stoppede da han ikke var mere end 50 censimerter fra Cassva. Cassva kunne mærke en kold følese komme ned af ryggen på ham, han havde hørt om Rafael brutalitet, og styrke, men Cassva prøvet at se ligeglad ud med at Rafael stod tæt på ham, Cassva snerret af Rafael, og med en hæs stemme sagde han ”Du spilder din tid, jeg ved ikke hvor den kære Thomas befinder sig” Rafaels smil bliv større, og hans øjen bliv lige så sorte som den mørkeste nat. Rafael tog en dyb indånding, og kunne lugte de 3 folk bag ham var vampyre ligesom manden foran ham. Rafael grint kort og sagde så med en frygtingydene tone” Min lille ven, du har intet at frygte, man skal kun frygte ting, som man kan gøre noget ved, men dette der sker med dig, har du ingen indflydelse på, du kommer til at græde som et lille barn, som får skåret sin hud af stykke fra stykke, og ingen kommer og redder dig, så din gråd, din frygt er ligegyldig, du dør alligevel smerte fuldt, og Når du kommer ind i efterlivet, vil du se floden styx, og en mand vil komme og tilbyde dig at sejle dig over floden, men han vil opdage du er et tomt kar uden sjæl, og han vil efterlade dig, du vil stå alene i et tomt landskab forevigt, og overtiden vil du føle sult, men kan intet spise, du vil blive træt, men ikke kunne sove, du vil tørste, men drikker du af floden, vil du kun finde mere og mere tørst, du vil gispe efter luft, men der ingen at indånde, du vil tigge om at dø, men ingen høre dig, og mens du lider på denne måde, vil verden her glemme dig, din kød vil forsvinde, dit liv vil være lige meget, alle de ting du har gjort vil blive glemt, og hvis folk kendte til din skæbne, ville de få en dårlig smag i munden, men når dagen efter komme til dem, vil de ikke give dig en tanke" Rafael holdt en pause og sagde så, med en stemme som ligeså godt kunne være vilde hunde, ”Du behøver ikke vide noget om Thomas, jeg vil bare bare suge sjælen ud på dig bid efter bid alligevel, jeg skal nok finde nogen der ved noget om Thomas, og når jeg gør, skal du vide at din herren vil lide samme skæbne som du vil begynde med inden natten er omme” Cassva fik en tydelig klump i halsen, og Rafael kunne mærke en hånd på sin skuldre, den var kold, og tilhørte en af de store lejesoldater som Cassva havde sat bagved Rafael. Men i samme øjeblik, om hånden bliv lagt på skuldren, tog Rafael et fast greb om håndledet, og med sin store styrke fik han manden bag sig til at flade på knæ, da hans håndled i en hurtig bevægelse, bliv drejet rundt, og da den store mand lå på sine knæ, gik de 2 andre tilbage, men der gik ikke længe inden den ene af de 2 folk gik frem, og prøvet at give Rafael en lige venstre, men Rafael brugte din fir hånd til at gribe hånden på vej mod ham, og før nogen kunne reagere på det, trådte Rafael op på skuldren, af den store mand som sad ned på knæ, og Rafael gav en velplasret fod, lige på næsen, af den mand, som ikke havde slået ud efter ham endnu, man kunne høre knogler blive brækket i den stakkels vampyrs ansigt. Rafael drejet bliket mod den store mand som stadig prøvet at bide smerten i sig, og rejse sig op fra hans knæ, men Rafael lagde vægten og styrken fra hans store krop ned over ham, og armen brækkede, og som lynet faldt manden til jorden, og på mindre en et sekund, havde Rafael taget sin store støvle 20 centimeter over vampyres hoved, og som torden, bliv støvlen, smadret ned over vampyrenes ansigt, og man kunne se hvordan hoved bliv misformet af mødet mellem støvlen, og jorden. Manden som stadig stod op, slog ud efter Rafael med den anden hånd, men bukkede sig ned under armen, og tog fat i mandens liv, og løftede ham op, til hoften, og med tyngde kraften, og Rafaels styrke, knak han ryggen på vampyren, ved at presse vampyren mod sit knæ, længe nok. Rafael gav slib på vampyren, og som forventet var Cassva løbet væk, Rafael havde en underlig følese af at noget havde holdt øje med ham under det hele, men han bid sig ikke mere i det, og da han da så at Cassva var forduftet, valgte Rafael at sukke åbenlyst, og besluttede sig for at beundre kirkegården nu han alligevel var her.

//rækkefølge Rafael-Akuma-Veil//

påklædning: bar overkrop og jogging bukser.

Akuma kom flyvende hen over kirkegården.
Han anede ikke lige hvad det var han lavede over kirkegården for han plejede ikke at nærme sig kirker. Men nu var han der altså.
Og mens han fløj der og så ned over kirkegården. Så så han noget af et syn! Det var en stor mand der var igang med at lammetæve nogle varmpyre!
Akuma kunne ikke tro sine egne øjne. Det var sjælent at han havde set så meget vold komme fra en mand mod to varmpyre.
Han fløj ned til det nærmeste træ så han kunne nyde showet.
Det var lige før han blev misundelig på mandens styrke.
"hva fand.." sagde han da han havde kikket nærmere på manden.
Det var ikke nogen mand! Det var selveste Rafael Dæmonernes leder også bedre kendt som High Lord!
Akuma havde aldrig selv mødt ham men kun hørt og set billeder af ham.
Nu da slagsmålet var i fuld gang og Akuma havde koncentreret sig om Rafael så havde han slet ikke set at der var en tredie varmpyr som nu var ved at flygte.
Akuma så sit snit og fløj efter ham.
*han er satme hurtig* tænkte Akuma i farten.
"fik dig!" sagde han højt mens han greb fat i varmpyrens skuldre og fløj højt op med ham.
"du er min billet til storhed" hviskede Akuma i hans øre.
Han fløj tilbage til kirkegården og kunne nu se at slagsmålet var slut og Rafael stod og kikkede sig mærkeligt omkring.
Han smed varmpyren lige foran Rafael og landede selv et stykke væk fra ham.
Akuma gik imod Rafael langsomt mens han klappede stille i sine hænder.
"jeg satser på at du skal bruge ham til noget?" sagde han.

Påklædning: et par nye støvler, røde jeans, en sort kort læder jakke og en sort kasket

Viel havde holdt øje med det hele ikke så langt væk der fra han kunne sagtens genkende Akuma, som han havde fået lov til at møde nogle dage i forvejen. Han sukkede alle var uvenner også lige foran en kirke hvor man jo godt viste hvilke religiøse typer der gik rundt. Han grinte lidt over det hele i mens han kunne se at der ikke kun var Akuma som stod der, men også en lidt højere og måske også lidt ældre person *hvem er den herre jeg kan jo føle hans energi helt her hen uden rigtigt at gøre noget* han kunne mærke hvordan han rystede af spænding hvad, ville der mon ske, to meget stærke personer eller måske tre selvom han selv ikke var særlig stærk da det ikke var noget af hans egenskaber at være stærk og modig. Han rustede blot på hovedet da han så vampyren, som var blevet slæbt hen for an manden. *måske er det dæmonernes leder* han smilte ved tanken om noget dæmon blod og så fra en stærk en af slagsen. Han grinte lidt og kom gående hen i mod dem nærmest som en skygge bare lidt for hurtigt. *skal man nu forråde de andre vampyr eller skal man lade være?* han kiggede lidt på de to andre og rystede på hovedet. Han kiggede igen ned på vampyren og smilte et ondt smil ”og nu skal du dø for man angriber aldrig alle som vampyr husk nu det og tag det med i graven” han grinte som en gal. Han kiggede ned på vampyren og løftede sin fod og smadrede det ned i hans hoved. Han kiggede på hans fine nye sorte støvler ”se nu er de allerede smudset til at blod” han sukkede ” de var helt nye og fine”. Han kiggede op på de to dæmoner *underligt at jeg først har lagt mærke til nu at ham den anden er en dæmon* han rystede lidt på hans hoved, i mens han kiggede på Akuma” jamen aften Akuma” grinte han i mens han kiggede på Akuma. Han vendte sig om mod den anden med et andre kende blik” mit navn er Viel Wolffgang, og som de nok kan se er jeg en vampyr” han holdte en kort pause i mens han bukkede” og de er min herre” han smilte op mod manden han hverken kendte navn rang eller race, men han havde dog det med han troede han var dæmon. Han rettede sig op og kiggede op mod månen ”se hvor er den smuk i nat” han grinte lidt og kiggede ned mod vampyren ”og hvad vil i så gøre med den herre som ligger der nede” han kiggede lidt på dem begge” for min skyld må i gerne spise ham med hud og hår så længe jeg ikke skal have noget for jeg vil nemlig ikke kaldes kannibal forstår i” han smilte et måske ondt eller lidt kærligt smil. Han rodet sig lidt i håret i mens han kiggede på de to andre og ventede på deres reaktioner i mens han smilte sit kærlige men drenge smil. Han så ned på vampyren som var ved at stikke af, han pustede han i øret ” du bliver her min fine lille ven og du kan lige vove på at stikke af får han giver dig lov” han pegede hen mod manden hvis navn han ikke en gang kendte. Han kiggede hen mod manden ” er det ikke i orden sir” han smilte blot…

//undskyld jeg ikke fik svaret i går men jeg lever under efter skole regler lige for tiden//

Rafael stod i hans tanker omkring kirkengården, og dens historie, han kunne ikke lade være med at smile tankerne, han elsket historien, den bragte altid noget intersant med sig. han høre noget flyve gennem luften men ville ikke tænke over det, han følte ikke det var vigtigt, for hvis det var noget han skulle tage sig af, ville den lille piphans nok fortælle ham det, og så længe han ikke var så forfærdelig sulten, ville han ikke lege katten efter skumfidusen.
Rafael dog en overreskelse, da den kære Cassva landede for hans fødder, han havde ellers set frem til at finde ham en anden aften, men nu hvor muligheden bød sig selv, kunne man vel lige så godt tage sig af det nu.
Rafael kigget ikke på dæmonen, han havde skam tænkt sig at belønne ham, men ikke nu, der var lige noget der skulle ordnes, men før han fik lagt en stor hånd på Cassvas skuldre, kom vampyren frem fra mørket bag ham, Rafael trak sin hånd tilbage, og ventede på vampyren ville gøre hans lange kedelige formelle tale færdige, hvad var det for en trussel?, han havde tydeligvis ingen forstand på det, men så igen, det kunne vel også være lige meget, Rafael ventede til Viel havde talt helt fædigt, mens han bare havde holdt blikket på Cassva, han havde ikke givet Viel et blik, men drejet hoved mod ham, da veil sagde det sidste.
"Jeg selv hedder Rafael Domonatrix, jeg selv er beæret over muligheden for at behage de herre med at gøre jeres glorvædige bekendtskab" Rafael nikket anerkende til Viel, og forsatte "Denne mand burde de heller ikke give en tanke, han er selv ligeglad med stik og moralske koncepter.... hvis de herre lige vil have jeg selv undskyldt, jeg har en personlig sag at ordne"
Rafael følte at den dæmoniske side snart fik den fulde kontrol over kroppen. han faldt kort til jorden, og ud gennem hans ryg kom der nogen store sorte vinger, selv for gamle dæmoner var de grusomme at kigge på, og ud af hans pande kom der nogen horn der var højt frygtindgydende, og hans hænder bliv til en mellem ting mellem hænder og klør, og hans krops fysiske form, bliv omkring omkring 2.2 meter i højen, og øjnene bliv sorte som den mørksete nat
Rafael rejste sig op, og kigget mod Akuma, og sagde med en hæs dæmoniske stemme, "De vil blive husket". han rettet igen bliket mod Cassva.

\\undkyld.. er lidt dø for kra idag\\

Akuma så nu Veil da han kom frem for sit skjulested og bukkede for Rafael. *jeg håber sandlig ikke at han har tænkt sig at ligge sig ud med Rafael* tænkte han for sig selv mens Veil holdte sin lille ¨tale¨.
Men så blev han forundret da han så den lille Varmpyr dreng knuse en anden Varmpyrs hovede under sin støvle.
*okay nu er jeg forvirret gad vide hvad det her føre med sig?* tænkte han
Men så skete der noget usædvanligt. Rafael fik vinger, horn, klør og steg i højden.
Han blev næsten helt røstet da han så den store dæmon rejse sig. Men det var jo bare standard looket for en dæmon så. Men nej inderst inde var Akuma pisse bange for hans High Lord.
Og da dæmonen henvente sig til ham kunne han ikke sige andet en "t-ta-tak h-hi-High Lord" fik han stammet sig frem til og bukkede for sin herre.
"var der ellers andet jeg kunne glæde Herren med?" spurgte han stille og roligt dæmonen.

Han kiggede på Rafael da han tog den anden vampyr og skam roste Akuma. Han kiggede der efter på Akuma ”hvem er den fyr?” han kunne mærke han var blevet helt forvirret* hvad er en high lord og hvad vil alt dette sige?* han kunne mærke han blev irriteret over Akuma ikke havde fortalt ham noget men blot stod og kiggede på Rafael. Han kiggede på det væsen som skulle kunne være en form for Rafael som en dæmon. Han undrede sig over at Rafael var så høj og underlig i dæmon form. Han lukkede øjne og kunne for nemme en underlig stor form for kamp gejst og had til vampyr som vist manglede det ene øje på grund af han ramte forkert. Han sukkede blot og ventede på hvad de to dæmoner ville. Han grinte ind vindigt da Akuma blev formel i hans sprog så han måtte vel være en eller anden form for høj rang dæmon, men hvad han helt præcis var, havde han igen ide om. Han sukkede* det er løgn det her jeg har igen mulig chance for at kunne vinde et slags mål med bare en af dem også gør det, det jo bare være med de begge er dæmon og vil nok holde med hinanden og kæmpe sammen lige meget hvad* han sukkede endnu en gang i mens han kunne mærke hvordan hans ben dirrede under ham. Hvor stor kraft havde Rafael endelig på ham og hvorfor kunne han mærke en hvis frygt for denne dæmon og en hvis tørst efter dens blod…
// vi kan alle have kreative svigt, men lad det nu ikke gå an på det Rafael. Jeg syns du skriver langt. men du er ikke den eneste for jeg har også et lille kreativt svigt i dag //

Rafael løftede den svagt levende vampyr op af det store kors i midten af kirkegården, som de stod ved, Cassva fik et utilpas ansigt udtryk, da han så den læder pisk som Rafael tog ud af lommen. Den var lang og tynd, men den lavede stadig en lyd, som kunne høres nogen blokke væk, da Rafael for første gang svingede den på Cassva . Rasmus skreg, det gjorer ondt, han fladt ned på jorden, men bliv rejst op igen af Rafael. Cassva kunne mærke at Rafael rev hans overjakke, og skjorte i stykker, i et hurtigt ryk. Han bliv igen sat op mod det kolde jern, denne gang uden noget på overkroppen, han fik tydelige smerter i hans ansigt udtryk, og skulle til at om ikke at blive ramt af pisken igen, men før han bliv færdig, bliv han igen offer for Rafael vrede. denne gang ramte pisken så hårdt, at man kunne mærke den svage varme, fra der hvor pisken havde ramt, udover det kunne man se en kæmpe samling af et mærke. Han begyndte at snerre, da han ramte gulvet af smerten, men Rafael rejste ham bare op igen, Cassva skulle til at sige noget, men hans mave, bliv igen ramt af pisken, denne gang bliv noget af kødet revet fra knoglerne, og man kunne se ind til han stakkels knogler, der hvor pisken havde ramt. Rafael skulle til at slå igen, men stoppede, for derefter kyssede ham på munden, og langsomt sugede hans sjæl ud, man kunne se hvordan Cassva krop træk sig sammen, og bliv mindre, Rafael kendte ikke til noget mere smerte fuldt en at få suget sjælen ud, og det vidste han, fordi han kunne høre deres liv, og sagde deres liv forlade dem, og det sidste smerte skrig, som kun kunne høre af ham, og det ar så højt, at selvom han rev underlivet af en mand med brutal magt, ville det stadig ikke give samme lyd som man kunne høre i sit hoved, når man sugede dem tørre.
Rafael gav slip, og den tydelige ødelagte krop faldt til jorden.
han drejet hoved mod viel, og sagde så roligt "Deres selskab er behageligt, jeg har altid haft den største respekt for deres glorvædige race håber ikke herren vil forsætte deres præsentration?" Rafaels var nysgerrig på ham.

"Viel var din mund! Det her er selveste High Lord! Også kendt som Rafael Plexico Dominatrix dæmonernes leder!".
Det sidste Akuma ønskede var at Viel blev uvenner med Rafael for så var han jo nød til at enten forråde sin race eller sin bedste ven.
*bare Rafael er i diplomatisk Humør lige nu* tænkte han og håbede på det bedste.
Men det var han nok ikke for lige i det sekund så Akuma Rafael suge sjælen ud af varmpyren som han havde bragt til Rafael.
Det var et rædsomt syn og det var ikke bedre for ørene. Akuma tog sig til ørene da han hørte de uendelige skrig fra varmpyren da Rafael sugede hans sjæl ud.
Det mindede ham om... Nej han havde ikke oplevet noget værre skrig i hele sit liv.
Alle de skræklige ting han nogensinde havde oplevet fløj igennem hans hovede.
Også lige pluslig stoppede det hele... Der blev stille...
"Wow det var..." han kunne ikke lige finde orderet for det.
"Fantastisk" sagde han og smilede ondt.
Nu da det hele var ovreså ønskede han ikke andet end at kunne gøre det samme.
At føre så meget lidelse til et mennesker eller flere på et par enkelte sekunder!
Akuma blev næsten afhængig af tanken. Det der måtte han bare lære ham selv.
Også selvom han var Bloddæmon så måtte der jo være en måde at få evnen til at suge andres sjæle ud.
Han smilede ondere på sine læber ved tanken.

Han kiggede lidt på Akuma * high lord….. sådan en må vi vel også have* han stod i lidt tid lidt uden og tænke over noget også kom der en høj skrig lyd nærmest. Viel rev sine hænder op til sit hoved og dækkede ørene godt til. Han kunne mærke maven vende sig da han så hvad Rafael tingesten havde gang i. han slap sine øre da han så Rafael begyndte at åbne sin mund, han kiggede på ham i et kort øje blik og grinte så ”de lyder da herligt men skulle jeg forsætte eller ikke” han kiggede forvirret på Rafael, han havde lyst til at forsætte men han havde ikke lyst til at skade nogles øre med alt hans lige gyldige snak. Han kiggede op mod månen og sukkede *hvorfor er det så svært at være mig…. men jeg skal have noget af hans blod lige meget hvad* han grinte lidt for sig selv, men ganske lyd løst. Han blev helt forvirret igen da han hørte Akuma tale formelt igen eller retter sagt mere formelt end han plejede, men måske var det fordi hans leder hørte på. Han grinte lidt over det hele i mens han holdte øje med alt hvad de to dæmoner gjorde. Han sukkede det ville være dumt at gøre noget uforudsigeligt specielt hvis det virkelig var dæmonernes leder, Viel sukkede han have bare lyst til blod og så var han helt tilfældigt stødt ind i Rafael og Akuma. Han kiggede mod månen og sukkede hvis bare han kunne få en lille smule blod ville han være meget glad for den person med mindre det var et menneske. Han kiggede hen mod Rafael ” hvilken blod type har enlig” han kunne mærke hans inder djævel, hvis man kunne kalde vampyr sulten det, var ved at tage over. Han lukkede sine øjne og håbede alder mest på at blive slået eller noget *hvorfor spurgte jeg nu og det hvad er jeg for en klovn* han sukkede, i mens han var virkelig trist over have spurgt Rafael om det. Han kiggede ned i jorden og var parat til at bede om nåde…

// er totalt krea død lige i dag må i meget undskylde. Jeg vil se om jeg kan komme på i næste weekend hvis ikke er det tidligst mandagen efter jeg kan komme på(håber jeg)//

Rafael så på kroppen af den afdøde varmpyr, og havde ikke rigtigt tænkt på den anden som en trussel, eller om han havde bund med den afdøde, og han var også ret ligeglad med Viel, eller pm hn bryd med hans moral ved at dræbe en artsfælle foran ham, hvis Viel havde et stort problem kunne han jo bare sige det til Az, så skulle Rafael nok tage den snak med deres leder. han vendte sig om mod Viel, da han hørte spørgsmålet om hans blod, han lagde en hånd ned i lommen, men lod et smil glide hen over hans læber, og tog bare hånden op af lommen igen, for efter at sige med roligt og med skjult venlighed i hans stemme "De er en interessant herre, de burde bare lære deres fjender at kende, for deres lyst skulle nødigt føre til deres egen ende....Jeg selv så den romerske civilsations ende, jeg selv ved ikke hvad de har oplevet, men dette kan jeg fortælle dem, de kan jage med jeg selv, hvis de ønsker bytte iaften, eller de kan tage dem chancen med at jage en anden jæger... det ender bare altid i et forfærdeligt svineri, og tror ikke at gutten oven på, ville sætte pris på vi ødelægger hans hus"
Rafael var imponeret over Viel, og følte ikke at tiden var inde til at nogen af dem skulle forlade livet..han var dog sikker på han ville vinde, da han var en utroligt stræk dæmon, han var jo ikke leder for ingenting. Rafael kigget over mod Akuma, og sagde roligt "De er har en lys fremtid min kære dæmon, jeg mener ikke de har givet jeg selv æren af deres navn?,"

Akuma stod og undrede sig over hvad hans herre sagde til ham.
*Lys fremtid? Er du nu sikker på det?* Tænkte han.
Han bukkede igen for at vise sin ære over for sin herre.
"T-tak High Lord" stammede han.
Akuma rejste sig op igen.
"Mit navn det øh... Ja det kommer fra min fortid Herre" sagde han kort og så op på den høje dæmon.
Han skævede til Viel *Hvorfor fanden spørger du nu om det!?* tænkte han men har ville ikke sige det.
Han stod og skiftede til at se på Viel og Rafael.

Han kiggede på Rafael ”jeg tror jeg tager i mod tilbuddet og jager med dig denne gang” han grinte lidt over han nær havde været oppe og sloges med dæmonernes leder. Han sukkede og kiggede lidt på de to dæmoner der stod og snakkede om alt muligt mellem himmel og jord. Han sukkede ” Rafael jeg har endnu ikke forstået hvorfor du er så frygtet som du er?” han kiggede lidt på Rafael i mens han satte sig ned igen og stirrede ind i Rafaels øjne* hvorfor er dæmoner altid så anderledes* han rystede på hovedet og holdte lidt øje med Akuma *hvad ville de to enligt gøre hvis de kom op og skændes* han kiggede lidt på dem begge igen men uden rigtigt at sige noget. Han holdte fast på sine ben og ventede på Rafaels svar uden rigtigt at gøre noget andet. Han kiggede tomt ud i luften og begyndte at nynne noget fra en vuggevise som han havde sunget for hans søsters børn den gang det var normalt at stoppe med at vokse. Han kunne huske den dag han nærmest havde været skyld i hans egen families død ud over hans søster og hendes børn som jo var døde for længst men som han stadig huskede…..

Rafael kiggede på Viel endnu en gang, denne dreng bad jo næsten om at blive begravet levende, han var da forfærdeligt god til at stille de spørgsmål, man normalt rev huden af en for at sige, men denne dreng forstod tydeligvis ikke konceptet af at holde sine ædeldele mellem benene, men Rafael var personligt ligeglad, han syntes ikke man skulle straffes for at være nysgerrig, det vigtige for ham, var at man havde respekt, så længe man havde respekten på plads, var det iorden at tale frit, han vidste at Az som var vampyrenes overhoved, ville rive nosserne af ham, for derefter at skære ham i stykker, og fodre ham til nogen grise, men Rafael havde intet imod spørgsmålene, så længe han kunne høre det ikke var respektløst, så han valgte at give et svar, "Fordi jeg er ligeglad...du har vel tanker, en fri vilje?, og sikkert en måde at være på.. men det har jeg ikke, jeg mangler en etik, en fri vilje, og mine egne tanker og behov.. Jeg gør alt i min race bedste, og har ingen begrænsninger, ingen tråde der holder mig.. men udover det er jeg ret kreativ, når det kommer til at torturer folk"

Akuma stod og kikkede imod dem begge skiftevis for at se hvad der ville ske.
*Det her er ikke godt...* tænkte han foruroligene.

//Min krea er virkelig død lige nu... Sorry//

Han kiggede uforstående på Rafael” det var ikke min mening at gøre en high lord vred” han kiggede Rafael ind i øjne ”jeg spørg dumt det ved jeg godt, men jeg spørger på grund af jeg er uvinden om tingenes stil stand her i området” han kunne mærke han var flov over have spurgt Rafael, han sukkede” men det var slet ikke mening at gøre dig sur” han rejste sig op og børstede skidtet af bukserne og sukkede. Han vidste mere og mere klart han ikke kunne måle sig med Rafaels styrke” man kunne se hvordan han rystede og nær havde skræmt sig selv halvt ihjel i tanken om Rafaels styrke og sejre. Han faldt sammen og sad igen på jorden denne gang rystede han bare mere end han havde gjort på noget tids punkt. I skræk om Rafael og Akuma slog sig sammen i mod ham den ene vampyr i mod to så meget stærkere og ældre dæmoner som i forvejen var stærke nok efter hans mening. Rafael var den stærkeste for han var jo high lord og Akuma var sikkert hans tro væbner, Viel sad og grublede over en hel masse ting som han ikke rigtigt selv kunne forstå. Han stirrede blot ud i luften og nynnede videre i håbet om at kunne berolige ham selv…

*I wanna cut off his hair, rape him with a tombstone, and call him michael jackson wtih cancer*

Rafael nikket til ham, og sagde roligt

"Dont say I am sorry, just pray to the gods that this is the last time we meet..I never break bones at the first date"

Rafael folede vingerne ud, og sagde roligt

"follow me"

Rafael var lettede fra jorden, og en chok bølge kørte langs jorden, og en alle de ting folk havde lagt på grav stenene bliv blæst væk, og de små træere på pladsen begyndte at flække. Rafael havde ikke gjort så meget endnu, han ville ikke skræmme vamoyren væk, for han var god underholdning. Rafael begyndte at flyve mod de åbne skove.

//hvad skal vi så nu gøre nu når Akuma er blevet slettet//

\\dropper emnet ville være mit bud\\

//okay//