Deepshell gågade- raquel

Raquel smilede skævt. "Det behøver ikke at gøre så ondt. Vil du se?" sagde hun, med et let grin i stemmen. Hendes sult var ikke blevet stillet af den smule bld hun havde fået, så hun havde at bide igen... Eller også ville hun finde en anden at bide...

Hun kiggede på hende med et smil. " fortæl lidt mere om diig selv " sagde hun med et lille smil på mundvigen. * hvorfor mon hun bed mig før * Tænkte hun.
Hun rykkede sig tættere på hende og smilede til hende.

"Hvis jeg fortæller dig meget mere, søde menneske, ville jeg være nødt til at slå dig ihjel. - Og det kan vi jo ikke have, kan vi?" svarede hun, og smilede lettere lumsk. Smilede ad sig selv. Hun var lige præcis den type vampyr, som en havde hadet mest da hun var jæger. Vel egentlig mest fordi den type vampyr havde mindet så utroligt meget om hende selv...

Hun smilede let " Så må du jo slå mig i hjel" sagde hun som en der ikke troede på hende.
"Så fortæl noget mere om dig selv" Sagde hun blidt, mens hun bed sig roligt i sin underlæbe,, hun stod og kiggede og ventede på hendes svar.

Raquel lo lidt af hende. "I så fald synes jeg at vi bør gå til et mere.. Privat sted. Måske du har et hjem, hvor vi kunne snakke?" svarede hun, og smilede skævt. At slå ihjel var ikke en ting Raquel havde det mindste problem med. Hun havde før gjordte det, mange gange. Endda mod sin egen familie... Men hun kunne ligeså godt se hvor meget sjov hun kunne få u d af denne pige, før hun slog hende ihjel... Hvis hun slå hende ihjel...

Hun smilede let "jov jeg har et hjem men det ligger nok lidt langt væk herfra" sagde hun.
Hun kiggede på hende og smilede "har du ikke et hjem " sagde hun med et glimt i øjet.
* Tror ikke hun mente det der med at slå ihejl* Tænkte hun.

"Jovist har jeg et hjem. Men jeg er bange for at det er alt for ucharmende til at invitere nogen derhen." svarede hun med en let tænkende mine. Vicentes hytte var ikke ligefrem et sted man kunne kalde hyggeligt... Eller hygienisk for den sags skyld... Og det var med sikkerhed ikke et sted han ville have mennesker rendende. Den lejlighed hvor hun havde boet før forvandlingen, var måske heller ikke ligefrem hyggelig... Den lugtede nok en smule af død, med mindre den var blevet renset, og nogle nye beboere var flyttet ind...
"Sagen er den, søde menneske, at jeg ikke kan risikere, at en tilfældig forbipasserende hører noget af det. - Så er jeg jo nødt til at slå ham eller hende ihjel også."

"Så slå dem ihjel" sagde hun med en hård stemme og et ondt glimt i øjet.
Hun kiggede hårdt på hende og ventede på at hun skulle svare,
* Vis det er sådan må man skuda være hård ved hende* Tænkte hun hårdt.

Raquel lage let hovedet på skrå, før hun skubbede mennesket op ad muren, og stilte sig meget tæt op af hende. "Når nu du ligefrem beder om det. Lille menneske." sagde hun, og lagde blidt hænderne på Samillas hofter. "Ser du, jeg er intet menneske. Jeg er meget mere end det."

"Jeg har regnet ud hvad du er" sagde hun med blid stemme.
* det regnede jeg ud da hun bed mig og jeg begyndte at bløde* Tænkte hun.
Hun smilede let hen til hende.

"Ih, du er vel nok kløgtig. Hvor meget kender du så til den verden, kære Samilla?" spurgte hun, og løftede let det ene øjenbryn. Det var jo ikke til at vide, om pigebarnet havde haft kendskab til den overnaturlige verden, før dette lille sammenstød. Og som jæger - eller.. tidligere jæger - var Raquel ret interesseret i hvor meget mennesker vidste om den verden. Om hendes verden. Det var jo et eller andet sted også jægernes opgave at sørge for at de almindelige mennesker ikke fandt ud af hvad der foregik omkring dem.

"Der er over naturlige væsner"sagde hun med et lille smil
på mundvigen. Hun var ikke bange for verken den ene race eller den anden.
hun kiggede hen på hende og ventede på svar.

Raquel nikkede let. "Ved du hvad en jæger er?" spurgte hun så, og lagde hovedet let på skrå. Hun var nyssgerrig nu. Hvor meget vidste dette menneske egentlig?... Vidste hun mon allerede alt for meget... Eller var hun måske en jæger? Nej, så havde hun reageret anderledes. Så havde hun ikke ladet Raquel gå så langt. - Det håbede Raquel i hvert fald ikke. Godt nok var hun nu muligt bytte for en jæger, men et eller andet sted holdt hun alligevel med jægerne. Håbede - for deres eget bedste - at de havde en i det mindste nogenlunde ordenlig træning...

Samilla nikkede let "jeg har haft en kæreste der var Dusør jæger, men han blev slået i hjel af en vampyr" sagde hun med en fristende stemme.
Hun kiggede skråt på hende og vidste hun var en af dissens racer.
* Jeg er ikke bange for at dø* Tænkte hun med et lille smil til hende.

Raquel opfangede tanken, og smilede skævt. Hun lod blidt den ene hånd kærtegne Samillas hals, og om i nakken. "Ikke det? Jamen hvorfor så kæmpe for livet?" hviskede hun sensuelt, og så udfordende på hende.

Samilla smilte let "fordi at jeg er en kæmper" Sagde hun og fjernede hende hånd fra halsen.
"hvad er det der er sket med dig siden du er død?" spurgte hun med et smil.