Al for meget larm (Samilla)

"19" svarede han
"At dømme på dine spørgsmål ved du ikke selv meget til byen?" sagde han, det var mere en konstatering ind et spørgsmål.
Han så på hende.
"Jeg virker nok lidt forvirret, jeg havde faktisk glemt vi var i Deepshell" sagde han
"Vis du vil og altså ikke tror jeg vil voldtage dig, kan vi gå der hen?" sagde han som et forslag, faktisk kunne de lige så godt gå rundt i byen som være hjemme hos ham, han var lige glad.

Samilla smilede let " jeg kender ikke byen så godt" sagde den generte pige.
" jeg ved godt du ikke ville voldtage mig,, ja jeg ville gerne gå med" Sagde hun.
" Du er heller ikke forvirende, det er tvert imod mig der er forvirende" sagde hun med et meget let smil på læberne.

"Vissevasse, jeg har da forstået dig indtil videre" sagde han og drejede af ved en sidevej for at komme hjem af, der var et lille stykke endnu.
Hun skulle bare vide hvilket uhyre han faktisk var, at han følte sig tiltrukket mere af hendes sjæl ind af hende udseende.
Men han holdt igen, måske, måske ikke. Han havde ikke helt besluttet sig endnu.

Hun smilede let *Vissevasse, jeg har da forstået dig indtil videre* Tænkte hun med et lille smil på læberne. " hvor skal vi hen og hvor langt skal vi? " Spurgte hun.
Hun kiggede på ham og ventede på hans svar.

"Lige om hjørnet til min lejlighed" smilte han, siden sidst nogen havde set hans tilholdssted var han flyttet til en større lejlighed.
Han drejede om hjørnet og lidt efter gik de ind af en flere etagers bygning.
Det så hverken fattigt eller rigt ud, hverken for beskidt eller for rent.
De gik op af nogle trapper og lidt efter låste Zean dem ind i en lille lejlighed.
Den var ikke over pyntet, bare lige lidt hist og her.
Entreen bestod af en kommode og nogle knager.
Stuen man så kom ind i bestod af en lille sofa, en lænestol, et sofabord, et lille tv og en reol med bøger.
Til højre var en dør, let på klem, til sove værelset, man kunne lige ane en dobbeltseng med rødt sengebetræk og nogle sværd der hang på væggen.
Til venstre var der åbent til køkkenet, der bare var et lille almindeligt et og til sidst var der den sidste dør som først ind til toilet og bad.
"Velkommen" smilte han og lukkede døren efter dem.

Samilla smilede let "hvad skal vi lave?" Spurgte hun.
Hun kiggede rundt i hans lejligheden " Her er pænt " Sagde hun med et smil på sin højre mundvig. Hun kiggede på ham og satte sig i den lille sofa.
Hun ventede bare på hans svar.

Han trak på skuldrene
"Hvad synes du?" smilte han og kom så i tanke om de små forpligtelser som vært.
"Noget at drikke?" det var på en måde anden gang den aften han spurgte om hun ville have noget at drikke.
Han så sig lidt omkring og så på hende, pænt? Vis hun syntes.

" ja tak " sagde hun denne gang.
" hvad har du at drikke?" Spurgte hun med et lille smil på sine tynde læber.
*kan han virkelig godt leve her alene* Tænkte hun da hun kiggede på ham og smilte.

Han fik øjenkontakt med hende, men brugte ikke sin evne.
Det ville være barnemad at tage hendes sjæl vis han ville.
"Tja, ikke noget alkohol" smilte han
"Men har, ud over vand altså, mælk, kakao og juice..." han trak lidt på skuldrene og sendte hende et frisk smil.
Han kunne sagtens bo her alene, han havde levet alene de sidste hundrede år, selv om det ganske rigtig var lidt ensomt.
Men han sov her jo også mest kun, om natten var han tit rundt og lege med sine ofre.

"ville gerne have en tår mælk vis det kan lade sig gøre" sagde hun med et lidt nuttet smil
hun kiggede på ham og lagde hånden på sit skød.
" men hvad har du lyst til at lave ?" spurgte hun venligt.

"Øjeblik" smilte han og gik ud i køkkenet.
Lyden af et køleskab og glas.
Lidt efter kom han tilbage med et glas som han satte på bordet.
"Beskæftiger du dig med noget nu? en slags job, uddannelse eller noget?"spurgte han og tændte for musikken, ganske svagt, bare så der ikke blev alt for stille omkring dem.
Han satte sig ved siden af hende og vendte sig mod hende, dog var der stadig lidt mellemrum.

Hun tog en stor tår af mælken,, hun trak koppen ned og smilte,, hun havde fået mælke skæg.
" nej det er svært at få job nu til dags " sagde hun og smilede sødt til ham.
" gør du det?" spurgte hun

Han grinte lidt og fjernede med en blid bevægelse mælkeskæget fra hendes overlæbe.
"Nææ, jeg kan ikke finde noget der interessere mig nok..." han kom i tanke om det med hvad der interesserede ham og grinte lidt igen.

Hun smilede let " hvad griner du ad? " spurget hun.
* er det mon da jef havde mælke skæg* tænkte hun med et smil.
hun kiggede på ham og ventede på hans svar.

Hun smilede let " hvad griner du ad? " spurget hun.
* er det mon da jeg havde mælke skæg* tænkte hun med et smil.
Hun kiggede undersøgende på ham " hvad har du lyst til at arbejde som?" Spurgte hun med et sødt smil på sine små læber.

"Mælkeskæg" sagde han undrende, hun kunne åbenbart ikke helt følge med? Men hun var jo også et menneske.
Faktisk var han så småt ved at bestemme sig, måske ville han gerne tage hendes sjæl... Men normalt gjorde han det aldrig her hjemme, det ville være lidt for mystisk vis han slæbte et lig ud.
På den anden side, her om aftenen var folk sjældent særlig opmærksomme, han skulle bare have hendes krop et godt stykke væk.
"Det ved jeg ikke, lige for tiden er jeg jæger" Han vidste godt hun ville tro det var en almindelig jæger, men det måtte hun jo så gøre.
"Ved du at der findes mere ind jer mennesker? Flere racer?" sagde han roligt, men alt det før så hyggelige forsvandt fra hans ansigt og det blev lidt mere... skræmmende? Ind det var i forvejen

"Jeg ved at så længe her er dusørjæger er der forskelige racer" Sagde hun med et skråt smil... Hun kiggede rundt i hans lejlighed, "Hvad skal vi lave?" Spurgte hun..
Hun kiggede på ham og smilte, mens hun bed sig let i underlæben

Han sukkede, hun tog sig ikke af noget og ville bare have noget at lave.
"Jeg er ikke et menneske, jeg er en sjæledæmon" sagde han så og forventede nærmest hun bare ville grine og ikke tage det seriøst.
Men det måtte hun jo blive nød til når han ville have hendes sjæl.

Hun tog en dyb indånding og kiggede på ham, hun forventede at han ville grine, men efter som hun havde set han tog det seriøst, troede hun på ham.
Hun smilte let til ham " Så du er sjæledæmon" Sagde hun lidt nærvøst.

"Hmmm" overrasket over hun ikke brød sammen af grin.
"Ved du hvad sjæledæmoner gør?" spurgte han lavt og smilte koldt, vis det var gået op for hende dette her var alvor, ville hun nok blive skræmt og han elskede at skræmme folk.
Men han var ikke færdig endnu.

Hun smilte let "nej det ved jeg ikke men jeg ved det her går ud over min sjæl vis det er" Sagde hun med et lille smil som næsten var væk da hun sagde det.
* tror du han ville suge min sjæl ud* tænkte hun

"Godt gæt, vi suger sjælen ud af en, det er det vi lever af" smilte han og nød da hendes smil næsten forsvandt.
"Ved du hvad jeg godt kunne tænke mig lige nu?" Din sjæl, tænkte han, den havde virket tiltrækende hele tiden og han savlede næsten ved tanken om at suge den til sig.

Hun kiggede ned i gulvet * OMG det kan han ikke mene * tænkte hun.
Og det smil hun havde før forsvandt fuldstændig.
"Du mener ikke du ville suge min sjæl ud" Spurgte hun.
Da hun kiggede på ham rejste hun sig op og var på vej mod døren.

Han rejste sig op og gik ind foran hende, han var først ved døren som han låste og vendte sig om mod hende med et smil.
"Joda" sagde han og gik tættere på hende
"Din sjæl har virket tiltrækende på mig i lang tid..." informerede han hende

Hun tog hænderne op for munden "hold fingrene fra mig" mumlede hun med hænderne for munden. Hun gik hen mod toiletet og gik der ud og holdte døren lukket for at han ikke skulle komme de ud. * fuck jeg skulle ikke være gået med * Tænkte hun