Ganske normalt? - Samilla

Dag: Torsdag
Dato: 09/10-10
Tid: 23:09
Vejr: Lidt halvkoldt, fuldmåne, skyfrit.
Sted: Gå gaden
Omgivelser: Ikke så mange mere
Påklædning: En sort jakke der går til taljen, sort tanktop, sorte tætsiddende busker og læderstøvler der når op til knæet.

Skridt. Løbende skridt. To par skridt. Det ene par; lange og smidige, næsten uden lyd, og det andet par; mere højlydte og kluntede dog overraskende hurtige. Et par øjne, der nervøst flakker tilbage over skulderen, for at holde øje med forfølgeren, blot for at møde det hårde, kolde blik i de blå øjne. Langt, rødt hår flagrende efter en slank, sort klædt skikkelse. Månelyset, der som i en film kaster lys over denne tavse jagt i natten. En arm løftes, og en klikken lyder da pistolen bliver afsikret. De blå øjne fokuseret på den blottede, bløde ryg foran dem. Fingerens pres mod aftrækkeren øgedes, og skuddet gik af med et lavmælt smæl. Velsignet være lyddæmpere! - De gjorde de utroligt meget lettere at udføre denne slags lyssky arbejde uden at vække den halve by. Et overrasket brøl af smerte flængede tavsheden der ellers så melaklonsk havde hvilet over natten. Blod dryppede fra såret, hvor protektilet var gået ind. Det ene par skridt - det kluntede par - snublede og faldt. Det andet par stoppede langsomt op, for at stå helt stille ved ejermanden af det andet par. "Må din tro stå dig bi." hviskede en yderst feminin stemme, før en kniv borede sig ind i kødet på den sårede person, og piercede hjertet...

Samilla kom gående og var dog lidt fuld, hun så den rødhåret kvinde side der
hun tog der hen og smilte "hey hvad laver du?"Spurgte hun da hun så liget.
hun vidste ikke omm hun brækkede sig på grund af liget eller hun var fuld.