Normalt- Svar please...

Dag : Mandag
Vejr : Varmt men ingen sol
Sted : Bjergkæden
Tid : 20:00
Omgivelser : Bjergkæden..

Catherine gik hen af stien og kiggede ud over bjergene. Hun elskede den friske duft af natur og huskede svagt at hun også havde elsket den som menneske. Hun elskede dyrene der krøb sammen og legede rundt på de store marker ikke langt derfra. Det bedste var at der ingen mennesker bortset fra 2-3 var i bjergkæden idag. Hun legede med sin halskæde hun lige havde fået fra Aro. Hun elskede den lille diamant med jade stenene omkring og det bedste hun vidste var at lade sin Puma lege med den. Hun smilede stort med de frygtede hugtænder og løb i stor fart igennem Bjergene indtil hun kom til en lille sø. Hun hoppede i søen og satte sig roligt på bunden..

Gethanus havde set den unge pige hoppe i søen og ikke komme
op igen, da han selv havde siddet på bunden for at få ro fra verden
og for at få alt blodet væk fra hans krop. Han havde slået et lille dårdyr
kid ihjel og havde simpelthen spist alt, dog lod han denne gang knoglerne
ligge hvor han nu smed dem, smagen af blod havde givet ham en mætheds
fornemmelse, han var ikke farlig endtil videre da han jo som sagt
lige havde spsist-

Hun stirrede på den unge mand og knurrede lydløst. Hun satte af på bunden og strøg igennem vandet op mod luften. Hun kiggede venligt på ham og huskede sine manerer. " Hej Unge mand " Sagde Hun med sin smukke stemme og smilede roligt..

I det samme kom han selv til overfladen, "Bare tag det roligt vampyr
mig behøver du ikke være sød ved" hans øjne var som vandet selv,
heæt gennemsigtige og klare, dog kunne man svagt ane noget rødt i
dem. Ha øjne var bygget op at det han intog foreksempel blod
blev øjnene røde hvis han drak, grøn sodavand foreksempel blev hans øjne
grønne som det.

" Godt for jeg hader at være sød " Sagde Hun og vreden ulmede i hendes kolde stemme. Hun kunne godt lide hans øjne. Hun skubbede tanken væk og smilede med hugtænderne ude. " Hvad laver en Dæmon så herude midt om aftenen? " Spurgte Hun og lænede sig op af et træ. Hun bevægede sig knap og var 2 m væk fra Manden. Hun kunne dufte ham og han duftede som havet og jorden der mødtes. Hun rynkede på næsen men ignorerede det. Hun snuste i luften men han var den eneste udover hende..

Han stod nu i vandet til tajlen og smilede for sig selv,
"Hvis du som vampyr ikke kan dufte det, har jeg spist"
blodets duft måtte da være i hele dette område af bjergene, da
han havde slæbt den store elsdyr hele vejen rundt i skoven,
Liget lå nede på bunden af vandet og var næsten helt spist.
Nogen fisk havde nappet til det og andre dyr som iler var
igang med at fortære det sidste. Havde hun været der
bare for en time siden havde hans øjne været helt mørke
røde son blodet i dyrets krop.

//læs profil for at finde ud af hans øjne //

Hun kunne dufte den svævende duft af dyreblod og kom til at tænke på at hun faktisk ville skifte form. " Ja det har du " Sagde Hun koldt og smilede. " Nå men jeg bliver her vis det ikke gør noget og jeg skifter form så kig væk " Sagde Hun. Hun skiftede form og faldt på alle fire i en smuk sort leopard form. Hun kiggede på ham med store glødende øjne og smilede sit dyresmil.

han havde ikke tænkt sig at kigge væk selvom hun sagde
det og han var også ret ligeglad med om hun blev der, vampyrer
smagte ikkr godt da deres krop er direkte levende.
Han gav hende et langt elevator blik i det hun forvandlede sig
og sagde intet da hun blev til et dyr. Han lagde kun hoved på skrå
og smilede lumsk men det forsvandt hurtigt.

Hun snerrede da han kiggede men gjorde ikke noget ved det. Hans lumske smil havde gjort hende nysgerrig og hun løb efter ham. Hun elskede vinden men det bedste var nok hendes poter der strejfede jorden. Hun fløj nærmest over jorden fordi hun var så hurtig. Hun savnede Rafael. Hun skubbede hurtigt tanken væk og havde det istedet sjovt med at løbe efter den unge mand...

// Ikke så meget Krea//

Da Vampyren kom mod ham kiggede han undrende på hende
*hvad har hun gang i* tænkte han og blev stående. Han var ikke
bange for hende overhoved, men han kiggede nu noget da hun
sådan kom randeene over mod han som en anden ligge ælling
efter andemor.

Hun løb forbi ham i høj fart og sprang på en stor hjort bagved ham. Hun bed halsen over og knurrede lavt. Hun forvandlede sig tilbage og sugede dens blod. Det gav ikk nogen mæthed men det føltes godt med blodet der løb igennem halsen. Hun kiggede på den unge mand og smilede halvt. Hendes øjne var røde som en flamme. Hendes hugtænder var ude,Lange og spidse for at vise at Hun var en gammel vampyr.

Han kunne ikke helt forstå denne vampyrs bevægelser og
krops sprog. Han havde fuldt hend emed blikket og da hun
løb fordi ham vendte han sig for at se hvad hun ville. Da hjorten
underligt nok ligepluselig stod så tæt på menneske lignede væsner.
Han rystede på hoved og prøvede at skjule sit smil.

Hun rejste sig op og sparkede til det døde dyr. Hun havde ingen respekt for det der var dødt selvom hun nu engang selv var død. Hun smilede til ham og gik hen til ham. " Medmindre du skal noget gør det så noget vis jeg slår følge med dig" Spurgte Hun og smilede med hugtænderne ude. Hun trak hurtigt hugtænderne ind og smilet blev bredere. Hendes øjne var Blå med et snert af sølv over sig. Hun betragtede ham og ventede på et svar. Hun kiggede til højre for ham hvor et lille dådyrkid stod og så på den døde hjort der måtte have været dens mor. Hun sukkede vredt og gik hen til det lille dyr. Hun kunne se at den var efterladt men altså. Hun kunne jo ikke tage sig af den. Hun kunne men hvad så vis hun kom til at drikke dens blod. Hun tog den op i armene og kiggede irriteret på den. Denne del havde været stærk som menneske og desværre var den blevet forstærket. Hun gik hen til søen hvor hun satte den fast til en pæl med et stykke reb. " Dig henter jeg senere " Sagde Hun lavt og gik tilbage til Manden..

Han betraktede hende skønhed imens hun snakkede og han nikkede
kort da hun sprugte om hun måtte følge ham på hans vej. "Hvis
du øsnker det" sagde han og trak på sine skulder. Hun vendte sig og
hans øjne fuldte efter som en spillefilms kamera. HAn betragtede hende
igen og denne gang med et smil over på det lille dyr foran sig. "Find en
elver der kan passe det hvis dine følelser pluselig spiller sådan ind" han
smilede drillende og provokerende til hende.

Hun smilede. " Den er til senere forbrug " Sagde Hun eftersom hun havde tænkt sig at dræbe den. Hun kunne godt lide at han provokerede hende på den måde men det gjorde hende tirret. " Elvere er for følelses mæssige og det er irretrende, Vampyrer er bedst til skuespil, dæmoner er bedst til at jage " Sagde Hun eftersom det var sandt. Hun gik hen til ham men holdt afstand. Hun hadede på en måde at føle at hun hele tiden mødte søde og blide mænd i forhold til for hundrede år siden. Det var bare uretfærdigt. Hvorfor, Hvorfor først nu?!. Hun kiggede på ham og hendes hugtænder glinsede...

"hm..." var det eneste han sagde, "klogt" sød lille dæmon,
hun rpøvde at smigre ham, men det var nu ikke et særlig godt
skuespil, hun var ikke sød det kunne han hurtigt se, ligegyldigheden
hun havde vist ved at dræbe dyret foran ham, viste at hun var et montre
som ham selv, men hvor meget monstre var hun så. det lignte mest at hun
ville imponere ham. Men så let slap hun ikke. "Sig mig vampyr hvad er dit navn"
han slikkede sig tirrende over alle sine syle spidse tæbder som han havde
i hele sit tandsæt

Catherine sukkede og stirrede på hendes ene hånd hvor et sirligt mønster bredte sig fra halvmånen i ansigtet, hen over nakken, hen over armen og ned på hånden. Hun var en smule sur men mønstret var en gave fra den evne hun havde. Runerne var inde i mønstret og vis man kiggede efter kunne man se at der stod noget med dødens gave. Hun lod sin hånd glide ned til hendes ene hofte og lod den blive der. " Mit navn er Catherine, Hvad er dit Dæmon " Spurgte Hun nysgerrigt men koldt som altid. Hun var en smule vred men der var ikke andet end hendes let røde øjne der afslørede det. Hun kiggede på hans tandsæt og vidste at han måtte være bloddæmon. Duften mindede også om det men lige nu slørede hadet hendes sanser en smule...

"Catherine " gentog han. Dette var faktisk et meget smukt navn.
Han nikkede anerkendene og stirrede så ind i hendes øjne med
sine øjne halv lyserøde øjne der snart ville blive helt gennemsigtige
farven. "Hele mt navn eller det mennesker kalder mig?" hun så
stirrende på hende som var de ved at lave et bånd imellem deres
sind.