Det store fine gamle hus i Werclare, har været vidne til mange begivenheder, og på den stille eftermiddag skal den være vidne til endnu et, man kan næsten føle det gennem hele sin krop, det var nogen mægtige dæmoner der skulle mødes på denne på stille eftermiddag, man kan godt føle det på stilheden.
Man siger det første møde er det mest betydningsfulde, i så fald er dette en stor dag
indenværndig er huset et smukt syn, væggene var nye og moderne, men billederne på væggene var fra tiderne mellem romertiden og moderne kunst, hvis væggene kunne tale, ville de aldrig stoppe med at snakke om alle de ting som de havde været vidne til, og det kunne man godt mærke på den rolige og betryggen stemning der lå som en slange på gulvet, og var limet til loftet som malingen.
Rafael havde gjort alt klart, hans tjenere havde dækket bordet, med svine mørbrad, engelsk bøf, en helt tægt patte gris, det største udvalg af salat, og frugter fra fjerne lande. Rafael havde bedt dem om at sidde tre stole ved bordet, og havde bedt sin kone om at holde sig oven på, så hun ikke ville afbryde Rafaels snak med denne Ray, han havde ikke hørt så meget om ham, men Rafael var klar på ar gøre hans bekendtskab, hvem ved, måske skulle der falde en title i det nye hierarki i Rays retning, men Rafael var mere opsat på mødet end resultatet. Han havde sent en bil ud til Ray adresse.
Huset var stort og prædigt, og havde store hvide mure, og en kæmpe forgård, med en gammel statue i marmor i midten af gården, den lignet Rafael som barn ikke mere end 9 år gammel, iført en romersk toga.
Rafael hørte en bil komme kørerne udenfor
Fre 28 Okt 2011, 00:48
Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …
