Stiens lunefulde gåder(orlando

T : Midnat

S : Midt i skoven, nær stien

O : ingen folk at høre, men buskene rusler i vindens liv og vejret er varmt og farligt

V : Varmen er så småt begyndt at komme frem om natten hvor vinden dæmper sig og alt er roligt



Jäden gik for sig selv med en taske over skuldren hvor der stod et kendt mode navn, den var i læder og hendes lange blonde hår berørte taskens smukke sorte læder udseende. Hun havde hvide allstars på, og stramme dog lidt slidte hullede bukser(meningen), og en stram sort top, bukserne var jeans stof i støv grå, og hendes udseende og hud var gyldenbrun.
Hun havde smukke blå øjne som en lille engle ville ha haft og hendes hud var aldrig blevet berørt af en mand eller vampyr.,
dog havde hun mødt vampyr før og faldt generaldt for den slags badboys, fordi de var mystiske, spændende og altid nyskabende i det.

Orlando gik med rolige og tunge skridt på stien som var blevet
lagt midt i den store og frodige skov. Han nød duften af naturens
duft. Hans hørelse lyttede godt efter træernes hvisken til hinanden,
og var nysgerrig over deres mystiske samtaler, omkring handlinger
som havde fandt sted i skovens forvirrende veje.
Hans krop var klædt på med slidte mørke blå jeans, og en hvis skjorte
som stod halv åbent, så hans unormale solbrune overkrop viste sig en
smule. Han hår hang løst, og noget af det hang en smule ned i hans
charmerende ansigt. Hans ansigt var afslappet og hans brune og mørke
øjne kørte rundt, en smule sammenknebet, da han lyttede godt efter.

//sorry hun havde sort hår ;I

Jäden var ude at løbe som altid? dette var som regl en almindelig dag for hende, løbetur, så fitness center, så svøming og så arbejde som tjener i byen La sunisha(i think its called?) . Men Jäden løb og løb, på stien med sin iphod til armen og mærket blidt jorden gi sig under de halv tunge skridt dog var hun utrolig let og ikke for tyk eller tynd, hun var lettere slank bygget i taljen dog havde hofterne et ekstra snit af atletiske træk og hendea ansigt mere eropæisk trække og hendes hår utrolig tyndt men fyldigt og i nyt farvede sort dog ikke kuld sort men afslappende naturlig sort, glansfuldt og afslappende. Hun løb der
Uden nogen problemer og smilede for sig selv, hun bar sin taske stadig og glædet sig til arbejdet. Hun var på vej hen til sit arbejde dog havde hun haft en lille frihed til en tur igennem denne mystiske skov og noget rørte hende i dag og sagde at denne chance skulle hun tag?, hvorfor... vidste hun ikke indtil.*en mand? her helt alene* hun nærmede ham sig let og smed tasken fra sig og tog sit kamera op og listede sig ind på ham, hvor vaar han dog smuk

Orlando gik stille og begyndte stille at nynne en lille
melodi han hørte meget da han var barn. Melodien
var stille men livlig. Hans stemmebånd vibrerede og
ud fra hans mørke og charmerende stemme, kom en
uskyldig lille drengs nynnen. Stien fortsatte længere
og længere ind i skoven, men mørket skræmte ham
ikke på nogen måde da mørket var en del af ham og
hans sind.
Dog stoppede han brat op da han kunne lugte noget
velkendt. Han kiggede sig over skuldrende, og sugede
godt ind for at dufte. Menneske duften lå i luften og
hans næsebor blev fyldte med lugten. Hans øjne skiftede
til små skrigende orange, og hans tænder begyndte at
løbe stille i vand. han bøjede sig lidt ned i knæ, og prøvede
at kigge sig omkring for at finde mennesket, som han
havde fået færten af.

Orlando gav et lille ryk i sig da han med det samme ser en
sorthåret skønhed løbe igennem skoven i frygt. Hendes frygt
mærkede han og et mystisk grin kom op på hans læber, da
han syntes væsner der flygtede var svage. Han gik stille videre
dog i et hurtigere tempo end før. Han gik med hænderne i lommen
og iagttog skønhedens flygten. Et lille skælmskt grin kom fra hans
afslappede læber, som dog spændte lidt i et skævt smil, dog med
sin charme på sig.

Jäden skyndte sig alt hvad hun kunne hen til det nærmeste træ, da hun ikke mere kunne se Orlando, og stillede sig op af det lettere rystende af angst for dette nye mystiske menneske? eller nærmere udyr?. Hun kiggede lidt bagud og følte sig som Bell i skønheden og udyret, fordi var han menneske eller en fortryllet prins der havde gjordt en ugerning og blevet straffet til en anden krop?. Hun kiggede lidt ud fra træet og trak vejret i stille ryk og prøvede at lade vær med at være så højlydt i vejrtrækningen, samt hendes bryst blev skudt frem og tilbage med brystet af hendes, fordi lungerne fik så meget luft i sig. Hun tog sig til det bankende pulserende hjerte og sagde"omg, omg, omg dette er ikke virkeligt" hun tog kameraet op og tjekkede billederne af den flotte mand, der fik hende til at rødme over kinderne, hvor var han skøn. Hun begyndte så småt at træde fra træet og gik med dens skygge

Orlando gik øje på skønheden som var forsvundet hurtigt
indimellem de stående og frodige træer. Dog dukkede
hendes, før hurtige, krop frem i et roligt tempo. I vampyr
hastighed, som han kunne præstere, lynede han over til
hende, og stilte sig op af træet, med armene over kors, og
med et forførende smil. " skræmte jeg dig frøken?" spurgte
han mens hans blik kørte ned og op af hendes vel trænede
krop.

Jäden skrig højt i det den unge mand var foran hende og hun tabte helt hendes nikon mega pixel kamera??. "UH!??!" hun gik hurtigt ned i knæ og så lettere overrasket og nervøst på den fremmede fyr og sagde"jeg?, hvordan, du?? den fart" hun kiggede temmelig meget på ham som et stort spørgsmåls tegn og prøvede at finde hoved og hale i hele dette eventyr men der var ingen logiske forklaringer eller fantasy eventyr ?. Hun kiggede lidt på ham og tog så kameraet op og tog det om halsen og sagde"j...j....jaa...ja lidt" hun rødmede lidt over de markerede kindben der så smukt var frem hævet og prøvede at stå på de bløde ben der var som sunket i jorden af det flotte udseende af orlando.

Orlando satte af fra trænet og fik vægten på begge sine
stærke ben. Han kørte hånden imellem sit brune og halv
lange hår, så det lå tilbage og hans charmerende men dog
solbrune ansigt blottede sig i skovens frodige og grønne
farver.
" du må ha været helt ude af den.." svarede han hende
og gik nærmere. Efter få skridt var han nærmet hende
og han lagde hans hånd på hendes arm, og kørte den
langsomt ned.

Dette var som en drøm, lokkende og forførende samt farlig og spændende, mystisk og fyldt med frygt og fryd? hvem var denne fremmede og hvad var han. disse spørgsmål blev ved i hovedet på stakkels lille Jäden der stod der helt forsvarsløs og mærket disse små strøg ned af armen, der fik hårene der var på armen de små mikro hår til at lave elektriske impulser så hunn fik kuldegysning og trak lidt på skuldrene og rystet let i hele kroppen, det var en mærkelig følse? kold og farlig, mystisk og dejlig. Hun bed sig i underlæben der var blød og fyldig og kiggede på Orlando med de himmelblå øjne og sagde"J...a det er jeg... jeg os" hun gik lidt bagud og mærket et træ mod sin ryg og så Orlando i øjnene og sagde"Hvem er du....."

" Orlando Van Lake " svarede han med høflig stemme.
Imens hans præsentering satte han sin hånd ned i sin
lomme. Det var en skønhed, og Orlando var tiltrukket
af hendes rene hud og blå øjne. Dog kom irritationen
en smule frem i ham, da han var træt af at kvinder
altid skulle være så fine på den og uskyldige.
han savnede de gamle dage fra dengang han var en
succesfuld tømmer, som tit endte med kvinderne under
armene igennem gaderne hen til de forskellige barer.
Han trådte en smule videre, og rækkede ud efter hendes
hånd hvorefter han spurgte om hendes navn.

Jäden så lidt på ham og smilede lettere fjoget og skævt i det hun rakte hånde frem til ham efter at ha uglede sit eget hår lidt her og der. Hun tog i mod hans hånd med et lille smil og gav et grin fra sig og sagde"virkelig smukt navn du har, det lyder som en hel greve, og mit navn er Jäden Biancö Francis" hun smilede kært og trykkede blidt hans hånd i sin og slap så og begyndte at gå hen til det træ hun stod ved før og tog sin taske og lagde kameraet der ned i og sagde lettere mystisk i tonen"så... orlando er du menneskelig.." hun kiggede lettere mistænkelig mod ham og tænkte*super fart... ungdommelig skønhed, skarpetænder, forandring i øjne.... vampyr*

Orlando brugte sin fart endnu en gang så han stod
ved siden af Jäden ved træets rod.
" du er en nysgerrig en frøken Biancö" svarede han
og ungåede hendes spørgesmål, da han vidste hun
ville flygte, igen, hvis han rømmede sin race, dog
var han ikke bange for hendes reakion, da Orlando
var en stærk vampyr, som også havde styr på sine
handlinger, og tøvede ikke.

Jäden betragtede ham da hun endelig stod med rank ryg igen og gik lidt mod ham temmelig modigt faktisk og så ham dybt i øjnene med det engle ligende ansigt/'øjne der så ham ind i sjælen vis han da havde en og sagde med en ikke troende og bestemt tone der ikke var til at tage fejl af"lad mig gætte..... vampyr" hun prøvede at lyde overbevisende som om hun havde mødt sådan en før men teknisk set havde hun blot gået efter gyser faktaer der havde været i tvet, og hun havde lært fra film med vampyr suger blod og alt det der med hugtænder og Truebloods måde at de ændre farve i øjnene når de sultende, og sådan noget?. Hun gik lidt på afstand igen og sagde"har jeg ret hr Orlando"

Orlando begyndte at grine med sin mørke stemme og tog
sig til hovedet, og kiggede på hende, mens hans krop begyndte
at gå en smule tilbage. Dog løb han hurtigt op i hendes ansigt,
og kiggede hende dybt i øjnene, så hans brune og dybe øjne,
fangede hendes opmærksomhed.
" Pas på lille dødelige menneske.." sagde han mens bestemt
stemme, og satte hånden ved siden af hendes hovede. Han
smilede charmerende derefter og trak sig tilbage i en rolig
bevægelse, mens han grinede for sig selv, i et faktisk venligt
grin.

" Bliv dog her? " svarede han med venlig og positiv stemme.
Orlando spille en slags rolle, som han tit gjorde, da mange
ikke brød sig om hans helt sande jeg, da han var en anderledes
og speciel karakter. Han var aldrig til at gætte sig til, og ingen
havde nogensinde kunne læse ham, da han var forudsigelig.
Han tog hendes blidt i hånden, gav hendes hånd et blidt klem
og hans øjne sendte et charmerende smil.

Jäden tog armen for øjnene og sagde lettere nervøst" nu fortryller du mig vel ikke som de gr i film eller noget fordi jeg har gennem skuet dig, du vampyr og en der kan chamere dig ind på alle eller det tror jeg da du kan" hun rødmede megeet og sank armen lidt ned på sin side igen og kiggede på ham temmelig uskyldigt og betragtede hver en tomme af hans krop og faldt så hen i de brune øjne igen og sagde"jeg... jeg kan vel godt blive lidt orlando" hun så lidt på ham og satte håret op i en hestehale for bedre at kunne fokusere og det ikke var i vejen og lænte sig så lidt op af træ og sagde"så... så hva laver du her ude midt om natten helt alene?"

" vi har alle talenter, og dit er at snige dig ind på charmerende
vampyrer, der går stille ture i skovens indre, og fotografere
dem, mens så ender med at frygte dem og flygte på dine tynde
menneske ben?" svarede han og grinede stadig for sig selv.
Hun spillede smart, og Orlando fandt kun det morsomt.
" jeg skulle til at spørge dig om det samme." svarede han på
hendes spørgsmål, dog ville han ikke fortælle hende svaret,
da svaret nok ville skræmme hende. Han var ude for at finde
sig noget føde.

Hun så lidt undrende på ham og så ned på sine ben lidt og så temmelig undrende ud og tog sig til låret og berørte det lidt og sagde"ej... ej så tynde er de nu heller ikke, jeg vil sige de er tilpas men ikke tynde?" hun grinte lidt og strøg hårlokker bagved øret og betragtede ham lidt og sagde"Årh! ja det.... det må du undskylde jeg.... jeg blev blot så betaget at jeg var nødtil at tage billeder og uden at spørge det må du virkelig undskylde og ej... du går vel ikke en tur her helt alene og jeg var ude på en løbetur sådan lidt mellem byerne og stien igennem skoven er den hurtigste" hun så lidt på ham og gik lidt rundt om ham vbvlot for at studere yderligere?, han var jo utrolig flot og sagde lidt flovt" må jeg tag et protræt billede af dig?"

" forklaringer..." udstødte han mens han placerede hænderne
dybere ned i sine bukselommer. Han kiggede med et drilsk
blik på hende, og trak armene ud for at vise hende hun var
velkommen til at tage et billede af ham.

Jäden tog sit kamera i hænderne mens remmen var om hendes smukke blege fremviste blottet hals, og remmen gned sig blidt op af den dog, efterlod den ej et mærke om hendes smukke hals, der var helt blottet og blød og sårbar i en vampyrs nærvær. Hun smilede let og tog det til øjet(kameraet) og stillede linsen ind og gjorde klar til at tag et billede af ham men trådte tættere på og tog et smukt et af ham og sagde"Wauw hvor er du fotogen egenlig? Orlando" hun smilede og lod kameraet blidt finde plads ned af hendes bryst igen, hængende i remmen og strøg fingerne blidt igennem hårlokkerne der var farvet sorte(blød sort). Hun smilede og betragtede ham med de lysende engle blå øjne og sagde med et tandpasta smil"Hva? Orlando, bor du her i nærheden"

Orlando satte den ene hånd i bukselommen og kiggede
med et charmerende smil på Jäden.
igen svarede Orlando ikke med ord, da han ikke var en
mand med så mange ord. Dog havde han faste og betynde
ord når han først kom til at tale for sig.
Orlando vendte sig om i en smidig og glidende bevægelse, og
rakte hans solbrune arm, som var dækker af hans brune læderjakke,
og pegede over imod stien.
" Mit bosted er ikke langt herfra." han kørte sin hånd igennem
sit hår, og kiggede tilbage på Jäden, som stod smuk og tiltrækkende.

Jäden rødmede meget og betragtede ham ed et lille smil over de smukke
fyldige læber og smilede kært til ham og prøvede at virke normal men han var jo så smuk, men hun
ville ikke fanges af hans smukke ydre så hun så lidt væk og sagde med pegefingeren
mod læberne og meget uskyldigt"jeg tror hellere jeg må hjem af Orlando"
hun tog sin taske på ryggen og vendt sig om og begyndte så småt at gå fra ham,
efter som dette føltes meget farligt...