Det var dagens motion.. //Orlando.

Hatten fløj igennen luften over stranden. Emmy løb efter den hvilket hun snart havde gjort i 5 minutter. Der var noget specielt ved den hat og hun ville gøre alt for at den ikke forsvandt eller kom i en andens varetægt. Det var hendes og ikke andres. De få mennesker der var på stranden lod som ingenting da hatten fløj forbi dem og gik videre ned for at afslutte deres aftentur. Det var nu også så dejligt at gå en tur på stranden inden man vendte hjem. Solnedgangen var også rigtig smuk, det var sikkert derfor folk gik der. Emmy's elskede hat stoppede endelig sin flyvetur og landede blidt på sandet foran hende. Hun bukkede sig forsigtigt ned og børstede sandet af den inden hun tog den på hovedet. ''Det var dagens motion..'' mumlede hun og sukkede inden hun satte sig ned i sandet og så hen på solnedgangen.

Orlando kom gående ned på stranden fra vejen som løb
langs stranden.
Han havde hænderne placeret i sine bukselommer, og
håret hængende med en brun cowboy lignende hat
oven på. Den hvide t-shirt han bar, strammede sig godt
om hans trænede og lækre krop. Sandet fløj rundt om
hans fødder da han arbejde sig igennem det kølige sand.

Emmy rejste sig op fra sandet og børstede det sand væk der sad på hende's bukser. Hun så en sidste gang på solnedgangen og smilede kort af den da hun syntes den var ret smuk med alle de farver på himlen. Hun bevægede sig så op af stranden mod Orlando, som hun endnu ikke havde bemærket. Efter noget tids gang udstødte hun et hvin da hun stødte ind i en mand. Hun mistede balancen og faldt bagover, men nåede lige at støtte sig på sine hænder inden hun ramte sandet. ''Undskyld..'' mumlede hun og så op på manden (Orlando).

Orlando blev en smule chokeret da en ung pige stod foran
ham. han trådte baglæns med store øjne, og trak vejret
hurtigt ind, mens han sank chokket.
Han lod sin ene hånd komme op fra bukselommen, og ned
mod hende.
Hans stemmebånd var stille, og ikke en lyd kom fra ham,
før han fik fat i hendes hånd, udstødte han et lidt legen og
charmerende grin.
" Er de vel? " han kiggede på hende imens han med den anden
hånd fjernede hårtotterne som var faldet ned i hans ansigt.

Emmy bed sig nervøst i læben og så op på ham inden hun rakte sin hånd op mod hans, og rystede lidt på hovedet da han havde fjernet totterne fra hendes ansigt. Hun nikkede lidt inden hun svarede. ''Ja, det er jeg''. En rosa farve viste sig på hendes kinder da han grinte af hende. Hun fik rejst sig op og et smil voksede på hendes læber. Da hun havde rejst sig op slap hun hans hånd og børstede noget af sandet væk fra hendes bukser endnu en gang. *pinligt.. * tænkte hun stille for sig selv.

Orlando kiggede ned af hende og betragtede hendes unge krop.
Han smilede for sig selv let, og samlede hænderne sammen hvor-
efter han førte dem op til munden, hvor han begyndte at puste
for at få hende til at tro han ikke var det væsen han var, da han
den aften var i et drilsk og legende humør.

Emmy's smil blegnede lidt, men det kom lige så hurtigt tilbage igen som det var forsvundet. Hun sagde ikke noget, men blev bare stadig ved med at betragte ham med et smil. Der gik stadig et par mennesker rundt på stranden, og oppe fra caféen der lå på en bakke et stykke væk fra dem kunne man hører en masse snakkende mennesker.

" .. og hvad laver de så sent ude? " spurgte ham med venlig
og charmerende stemme og rettede blikket med hendes
uskyldige små øjne. Han trak sin jakke lidt tættere om sig,
da den kolde blæst irreterede ham. Han frøs ikke, da han
ikke kunne, DA han jo var vampyr. Men de små kolde stød
irriterede hans koncentration.

''Eh.. Jeg.. Var bare ude at gå. Noget jeg gør tit'' svarede hun tog sin hånd, imens hun pillede nervøst ved et armbånd hun engang havde fået af sin familie for nogle år siden. ''Og hvad med dig?'' spurgte hun. Hun frøs ikke specielt meget, selvom hun var menneske. Det gjorde hun næsten aldrig. Kun når der var vinter, når sneen endelig kom.

" Jeg fornøjer mig også med gåture" svarede han mens han
satte hænderne tilbage ved sin krop. Han lod dem hænge
lidt afslappet.

Emmy bed sig i læben og så på ham med et charmerende og uskyldigt udtryk. ''Det kan være en god måde at komme af med sine bekymringer på..'' sagde hun stille og så hen på solnedgangen med et roligt smil. Hun tog sine hænder ned i sine lommer på sine bukser, og trippede lidt med foden da hun efterhånden var blevet en smule rastløs.

Orlando kiggede med ud på solnedgangen og tænkte på
hendes kommentar. Han var enig i at det var en god måde
at komme af med sine bekymringer. Dog havde Orlando
ikke rigtig bekymringer i sit liv mere, da han havde smidt
følelsen væk og blevet et helt andet menneske, eller som
han nu var, et nyt væsen.
Men da han var dødelig, menneske, gik han altid ture for
at gøre hans sind klart, og for at kunne tænke klart.
" Det er ganske rigtigt "

Emmy smilte nervøst til ham og nikkede. ''.. Hvad hedder du egentlig?'' spurgte hun undrende, da hun jo ikke havde fået det af vide endnu. Hun havde tit sine bekymringer og slåsse med, men de gik altid væk når hun gik på stranden.

" Orlando van lake " Præsenterede han sig og
bukkede en smule. Hans udlandske accent spillede
en smule på hans stemmebånd, og hver gang han
sagde sit navn kom hans hjemlands accent på.
Han var egentlig ret tilfreds med sit navn, da han
følte det som var det et greve navn, og tit havde
han også fået det fortalt. og rigtigt nok var der lidt
greve blod i ham. Dog nåede han ikke at blive greve
da hans familie døde, og resten af familien ikke ville
kendes ved ham, da de ikke turde være i hans nærvær.

Emmy nikkede endnu en gang ''Jamen så hej Orlando. Jeg er Emmy'' svarede hun og smilte endnu en gang. Hun sagde aldrig sit fulde navn da hun syntes der ikke rigtig var nogen grund til det. Hendes navn var vel bare et helt normalt navn. Det var det hun var blevet døbt og så var den ikke længere end det.

Orlando nikkede over hendes præsentation, og fandt
navnet Emmy yderst passende til hendes udseende.
Da hun var yngre og genert i hendes udstråling,
sp lød Navnet Emmy også som et navn til en ung pige.

Emmy førte sin hånd op til hendes hat og tog den af et kort øjeblik imens hun børstede noget resterende sand væk fra toppen af den, og satte den tilbage på hovedet. Endnu et smil viste sig på hendes læber da hun havde sat hatten på hovedet, og så på Orlando igen. Man kunne tydeligt se at hun elskede den hat mere end noget andet på denne jord. Hun havde haft den siden hun var 10 og der var ingen der nogensinde havde fået lov til at røre den.

Orlando følte at stemningen havde lagt sig
og forputtet sig i sandets kolde og mørke
korn. Så han begyndte at gå ned til vandet
mens hans blik var fastslået på månens klans,
og de svævende skyer omkring den.

Emmy så efter Orlando og gik et skridt hen imod ham, men tøvede. Der var et eller andet forkert ved ham, hun vidste bare ikke hvad. Da hun gik endnu et skridt hen imod ham, kunne hun mærke noget skarpt under sin fod da hun havde bare tæer. Hun bed tænderne sammen og udstødte et lille klynk og satte sig med det samme ned. Hun børstede sandet væk og tog et lille stykke sten ud af sin fod. En lille bloddråbe piblede frem fra såret, og hun tørrede det arrigt væk.

Orlando havde ikke fået føde i lang tid, og da dråben
faldt fra Emmys lille og yndefulde rod, gik hans mund
med det samme i vand og hans tænder foldede sig
hurtigt ud. Dog prøvede han så godt han kunne at
skjule det. Hans øjne blev orange og kæmpe store,
rundt om den orange farver var en sort kant, som
gjorde hans øjne kontraste og skarpe.
" Slog du dig? " spurgte han med en smule hvæssende
stemme da når han blev fristet blev hans stemme påvirket.

Emmy vendte sit blik op mod ham og rystede stille på hovedet. ''Nej..'' hviskede hun lavmælt og rejste sig langsomt op og prøvede at støtte sig på foden. Det gjorde lidt ondt på det lidt lune sand, men ikke nok til at hun ikke kunne gå. Hun undrede sig over hans stemme der pludselig havde forandret sig fra charmerende og venlig til hvæssende. ''Er du okay?'' spurgte hun og kneb øjnene lidt sammen.

" ja ja.. " svarede han og kiggede hende dybt i øjnene
med et blik der skulle fange hendes underbevidsthed.
" det er bare kulden der tager til " forklarede hans for
at give en grund til at hans stemme skiftede så pludseligt.
" Lad os finde et sted du kan sidde ned ordenligt " ordrede
han og tog hende op i et brandmands tag og gik med hende
hen til en bænk der stod på stranden som mange andre bænker
også gjorde langs stranden.

Emmy nikkede og kiggede tilbage ind i hans øjne. ''Okay'' mumlede hun og fulgte med. Hun lagde overhovedet ikke mærke til noget som helst, men det gjorde hun næsten aldrig. Hun satte sig ned og satte hælen på bænkens hårde kant. Et kort øjeblik tog hun sig til foden og ømmede sig imens hun bed sig i læben. Hun var altid så skide klodset, og kom næsten altid til skade.

Orlando satte sig på hug på jorden og tog et
nærmere blik på Emmy's skadede hæl. Han
lod en finger kører over såret for at mærke
hvor dybt det var. Da han mærkede efter var
det ret dybt af en lille sten af være.

Emmy bed sig i tungen og rynkede kort på næsen af smerte. Hun så på ham imens han så på hendes hæl og såret på den. Hun mumlede nogle få skældsord da det gjorde rimelig ondt da han rørte såret, selvom hun aldrig pivede over sådan noget, men lige nu gjorde det ret ondt. Forsigtigt satte hun sig ordentlig til rette på bænken uden at hive foden med sig, men betragtede ham bare imens.