Yarh thats what you think///Orlando

Vejr / Sommerligt varmt, Solnedgang, solens stråler kommer ikke igennem skovens blade så meget(non skadelige stråler)

Tid : 21:42

Omgivelser / Ingen at høre eller se?

Sted : Skoven



Alexia kom løbende iført sine hvide sorts, hendes sandfarvet top, med doggi tag hængende om halsen, hun havde sine snakebite i dog ikke i ringe men kugler(som billedet) hun havde langt lyst næsten platin hvidt hår?, og gule smukke dyriske øjne der understregede at hun var speciel, Alexia var stadig halv menneske inden i og nyskabt vampyr, så alt blodet fra hendes menneskelige lægme var endnu ikke væk så vis en vampyr smagte på hende,, ville de kunne smage lidt menneskelig smag i hendes blod. Alexia havde en gang været en engle der gik af med sine kræfter og så blev hun menneske, desværre fandt en vampyr hende og ja sådan går tingene. Alexia gik på aftens collage, universitet og underviste i dans, hun var smedig, hyperfleksible og utrolig kamp dygtig, hun var hurtig, snu og dog os til tidere naiv i den grad. Hun kom løbende og mærket sandalerne blidt berør den tørre skov sti og snuste sin perfume(Chanel Nr,1) ind og smilede lidt, hun havde altid haft god smag hva angik beklædning og andre ting....

Orlando sad ude i skoven med sin ældre guitar. Han sad og spillede noget
finger spil med sine trænede solbrune fingre.
Han hår var sat tilbage i en hestehale, sa varmen gjorde det sjasket.
Hans øjne var lukket da han nød guitaren klang og melodi. Orlando
havde spillet guitar hele sit liv, og hans måde at slappe af på var at
fyre lidt af på det gamle instrument.
Han havde nogle lidt slidte jeans på og en cowboy skjorte på ( som på
profilbilledet).
Han øjne var mørke og fangende. Når folk kiggede ind i den, gik der lidt
længere tid før de fjernede synet et andet sted. Da de fangede deres
opmærksomhed. Og det var egentlig en fordel da han var vampyr,
og kunnes læse væsners tanker. så hvis de sad og faldt i hans øjne
kunne han meget lettere finde ud af deres svagepunkt og hvad der gik
dem på.

Alexia løb alt hvad hun kunne, hun ville snart komme for sennt til universitet, dette ville ikke være godt det ville handle om lægelige midler i dag og det ville hun ikke gå glip af indtil... Alexia havde ikke opdaget en træstuppe der stak op af jorden så før hun vidste af det.... sagde det bang!?. Hun kom til at snuble i den og røg hen af jorden nærmest rullende fordi hun var så slank og spinkle af bygning dog med smukke kvindelige former. Hun lå derr på jorden temmelig forslået over ansigtet, hun havde fået en revne lidt ved panden nær hårrøddernes begyndelse og hendes læber der var lyserøde fyldige og pinke i det, var let adskildte og fugtige... Hun lå der helt uskyldigt og forsvarsløs,... hun rørte sig slet ikke?? mærkeligt nok... hun var blevet slået ud af chokket og rullen rundt i stor fart på jorden... håret lå smukt som en prinsesses over den smukke hvide hud, og det smukke ansigt, samt kroppen lå i en smuk position....

Orlando nød hans guitar spil, og nynnede en smule med,
men dog blev han afbrudt da en lyd kom fra skoven,
ikke særlig langt fra ham. I et sæt åbnede han øjnene og vendte
ansigtet mod hvor lyden kom fra. Hans øjne var opspiret.
Han tog guitaren på ryggen, med en læder rem spændt skråt
over hans bryst.
Han gik med varsle skridt hen af skovens skovbund. Et par små
grene knak da han sneg sig over skovens brune bund.
Han gik med lidt bøjet ryg og hovedet på skrå.
Han havde ikke gået længe da han ser et yndigt væsen ligge
på stien. Han stoppede hurtigt op, for at lugte om hvad hun var.
Vampyr. . . Han blev en smule skuffet da han var sulten.
Men han satte af med styrke og med et hurtigt spæn var han
over ved det yndige skarn.
Han kiggede først på hende, oppefra.
Han var lidt overbøjet over hende, og kiggede nysgerrigt på hende
da han så satte sig ned ved siden af hende, og tog en lille lok
af hendes hår og nulrede det imellem to af hans fingre.
* blødt * tænkte han, og tog fingrene op til næsen for at
lugte duften fra hendes blonde hår.
" er du okay?" Spurgte han venligt, med et charmende, dog
et lumsk blik.
Han grinede en smule, og satte en hånd bag hendes nakke,
og den anden hånd på hendes arm for at hjælpe hende op.

Alexia åbnede øjnene langsomt og betragtede Orlando i det hun sagde"hvor er jeg?" hun tog sig lidt til hovedet hvor det var healet det lille sår og opdaget der var lidt blod og rødmede så smukt over kinderne i det hun stadig kunne rødme på grund af menneske blodet i sig men for hver dag aftod det mere og mere og til sidst ville hun ikke kunne rødme mere??. Hun smilede lidt og strøg håret let bagud og sagde"jeg tror jeg er okay?" hun satte sig lidt svagt op efter som turen havde vendt op og ned på selveste hendes? balance og hendes fokus. Hun betragtede den yndige... HAN!? vampyr.. det var lang tid siden hun havde set en han vampyr og så enda så smuk en, og som hun ikke havde besejret. Hun smilede lidt lumsk og sagde"hva hedder du? min helt"

" Navnet er Orlando... Orlando Van Lake " Svarede han med sit lidt
udenlandske accent. Han sendt et charmerende smil og kiggede på
hendes smukke spinkle krop.
Han strøg sin hånd over hendes pande og strejfede forsigtigt hendes
sår, hvor hun blødte en smule.
Hendes blod, smittede en smule af på hans finger, og han tog den
diskret på til hans ansigt, uden hun skulle opfatte noget.
Han duftede til blodet. Han havde forventet vampyrblod, men duftede
en smule menneskelugt i det.
Hans øjne forandrede sig til store og orange lignende øjne, da hendes
blod gjorde han endnu mere sulten end han var i forvejen.
Dog var han god til at beherske sig. Han smilede venligt, og
hjalp den faldende kvinde op på benene igen.

Alexia så på ham og smilede kært i det hun fik sig rejst op og sagde"Mig en glæde at møde dig Orlando, mit navn er Alexia cole smith jeg er her fra warclare og er du os det???, eller elsker du blot at udforske de tæt læggende byer her i landet?" hun smilede sødt til ham og bed sig diskret i underlæben og opdagede ikke de orange øjne af hans, dog havde hun næsten lige fået mad hvilket blot gjorde hende til en blodbære? fordi hun havde frisk blod i sig nu. Hun så lidt rundt og sagde"ah min ankle" hun tog sig let til anklen og sagde bekymret"nu kommer jeg forsent til min medicinsk prøve eksamen... nå.. det vel os okay?" hun gav et let suk fra sig og betragtede Orlando og sagde"så?? Orlando hva laver du her ude helt alene?" hun berørte let sin top så den sad lidt bedre og strøg det blonde hår tilbage på en sexet måde, med de spinkle smukke lange finger med glas skindende ligende negle, samt de smulle gule øjne som en lille misse kat betragtede Orlando med facination og et lille lumsk smil.

Rasmus smilede en smule forførende, og svarede " jeg bedrog mig her ud da
jeg ville finde en smule ro".
Han kørte blikket på hele hendes krop. Hun var en pige, som han ikke havde
set før. Utrolig speciel stil efter hans mening, da han var mest van til piger
med lidt mere afslappet stil.
Han tog hende op i et brandmands greb og bar hende over til en træstup.
Han satte hende roligt ned og kiggede sødt, dog en smule mystisk på
hende.

Alexia rødmede og tog blidt om ham og sagde"uuh" hun rødmede en smugle og smilede kært i det hun stille så rundt om sig og besluttet sig for at tage sine piercinger ud. Hun tog dem ud(ps hun bruger ikke briller xD). mens hun betragtede Orlando. Hun tog dem i lommen og så utrolig prinsesse agtig ud nu og slet ikke alternativ ungdoms agtig fordi hullerne healede sammen uden ar eller noget. Hun betragede ham da hun kom ned og sidde og sagde"lyder dejligt, er det derfor du har? guitar ? på" hun smilede sødt og syntes han så utrolig tiltrækkende ud!?... dog virkede han os som en dominerende type.. men ej? det kunne han ikke være, desuden kunne ingen dominere hende...

Rasmus tog hånden bag ryggen og tog fat om sin gamle
guitar, som havde haft siden han blev vampyr.
" det var det nemlig " sagde han venligt.
Dog en smule fraværende da han med det
samme begyndte at spille på guitaren.
Tonerne fløj ud af det gamle instrument og
de fløj rundt i den friske skovluft. Han smilede
lidt for selv selv, og spillede en sang som han
selv han komporeret.
Træerne vippede med i takt til den stille og rolige
musik, som Orlando prosterede.

Alexia smilede glad og sagde"Wauw hvor lyder det dog smukt Orlando, du virkelig et sandt talent, har du selv komponerede den? eller er det fra en speciel sang?" hunn lyttede og lukket øjnene blidt i og følte sig helt fanget i den dejlige rytme, og syntes at dette var himlen den selv. Hun nynnede stille til tonernes smukke lyde og sagde"mmh så dejligt at høre på" hun grinte kært og åbnet øjnene og betragtede Orlando.

Orlando smilede og grinede en smule, dog kun venligt ment.
" ja, den har jeg selv digtet " han smilede skråt til hende, med
nogle charmerende øjne. dog vendte han hovedet hurtigt tilbage
da et lile rif kom ind imellem de smukke akkorder.
Han lukkede øjnene, og nød harmonien. Dog blev nydeligheden
afbrudt da han mærkede sulten i sin krop.
Hans øjne åbnede sig med et sæt, og i et automatisk ryk
vendte hans ansigt sig mod Alexia.

Alexia så lidt undrende på ham og opdaget det nu... sult!? omg... hun havde jo menneskeblod i sig?!. Alexia rejste sig hurtigt og sagde"orlando er du okay... hør du skal ikke bide mig det kommer du ihvert fald til at fortryde vis du gør tro mig!.... jeg langt stærkere end du nogen sinde kommer til at blive okay" hun kunne mærke en vis stikken i sig og så slog instinktet ind. Hendes øjne blev helt blod røde og hun stak af, han var vist lige for sulten til hun ville kunne klare ham lige nu?, nu måtte hun stikke af han så temmelig robust og stærk ud!...

Orlando blev forskrækket da ud udbrød en skærkslagen tone.
" Alexia, tag det roligt! Pas på din ankel!" Råbte han mens han
grinede en smule.
Han havde faktisk ikke i tanke om at bide hende, men da han
læste hendes tanker om at hun havde menneskeblod i sig,
så blev han desværre en smule fristet.
Han lavede et spæn med vampyrhastighed, som var hurtigere
end menneskers.
Han stilte sig en smule længere væk fra den retning Alexia
løb i.
og sagde " hvis du løber, frister du mig kun endnu mere "
Han holdte ansigtet alvorligt og med store opspirret øjne.
Han gik sin sult på plads, og fik sine vampyr-orange øjne
væk, da han gik imod hende.

Alexia stoppet direkte op og fik sig sat på røven med et lille"Auv" udbrød hun og betragtede Orlando der gik i mod hende, hun rødmede flovt over at ha løbet som var han et glubsk uhyre?, fordi det var jo rigtig hende der blev trænet af sin skaber og hans klan til at blive den bedste mest magtfulde vampyr i verden., der ville være et rent killer våben mod alle?. Hun så lidt op mod Orlando og sagde"hey sådan noget må du ikke sige, og undskyld" hun ville rejse sig op men gik ned i knæ med et lille"Arghh!?" hun tog sig til foden ved anklen og trak vejret i små ryk, hun var en ung vampyr yngling der ikke var blevet vand til at smide menneskelige vaner fra sig som at trække vejret? det gjorde hun stadig, hvilket gjorde hun havde menneskeblodet i flere uger end de andre. Hun så lidt op mod Orlando og sagde"jeg... min ankle" hun så ned mod bunden og rødmede af flovhed... hvorfor flygtet hun?

" jeg måtte ikke sige hvad?" spurgte Orlando med lidt dømmende og
nysgerrigt ansigt.
Han var en smule forvirret over hendes optræden og hjalp hende på
benene. Hun var en smule klodset og det gav ham en et lille grinagtigt
smil på læberne.
" pas nu på dig selv, da " sagde han. Hans accent gjorde det en smule,
mindre udforståeligt. Man kunne sagtens forstå ham, uden tvivl, men
selvfølgelig gjorde det at det en smule mindre tydeligt.

Orlando kiggede charmerende på hende.
" Selvfølgelig vil jeg det, da jeg selv er en
smule skyld i dine skader" Han grinede
en smule, og tog hende op i armene.
" Jeg bor ikke langt her fra, og jeg ved
hvordan man ordner de små skader
du har påført dig" svarede han mens
han begyndte at gå lå i den retning
hans palæ lå.

Vis Orlando vidste at han gik med en hel klans skabning i armene, der var bestemt til at udslette hver og en der var svag ville han måske ikke være så venlig, men siden hun havde fået af vide at hun ikke måtte ha noget med fyre havde hun været mere sårbar og ked. Hun betragtede Orlando med glæde og sagde"ja det har du jo været, og det vil jeg gerne" hun tog blidt om ham da han bar på hende og endte med at komme med ham hjem? den første hun var hjemme ved... hun havde aldrig været på besøg ved andre før?, hun betragtede hans palæ og sagde"Wauw...! Orlando bor du her!?"

Orlando smilede stolt, med den skadede Alexia i armene.
" ja det er mit prægtige hjem" sagde han med stolt og
lidt grinene stemme.
Et tandsmil blottede sig og han gik med lidt hastige skridt
hen til hovededøren.
Han åbnede med et rusten nøgle og bar Alexia ind.
Entrén var stor og fyldt med antikke gamle møbler.
Siden huset var forladt, havde han ikke skiftet møblerne
ud da han elskede stilen.
Han gik ind i stuen og lagde Alexia i en gammel, mønstret,
antik sofa.

" det er en utrolig lang historie " svarede Orlando skuffende.
Han havde jo drabt hele sin familie, fordi han ikke kunne
styre sin sult i starten af sin skabelse som vampyr.
" bad? sagtens? " svarede han mens han tog hende endnu
en gang op i sine arme og bar hende oven på hvor et stort
og smukt badeværelse lå. Det var hvidt og gammeldags.
Badekaret var dybt og det blev båret af fire guldben.
Han satte inde på toilettet og tændte vandet for hende.
" skal jeg hjælpe med andet?" spurgte han charmerende
og en smule sexet.
Han havde hænderne placeret på hofterne på sig selv, og
han betragtede Alexias skadede og beskidte krop.

Alexia strøg sig let op af armen med de smukke slanke finger og sagde"Hmm nej egentlig ikke? jeg skal nok kalde når du skal hjælpe mig ned eller noget..? så tak orlando det er virkelig gæstfridt af dig at lade mig være her" hun tog blidt halskæden med doggi tag af og så bagefter så blev tøjet smidt //Dog kun da Orlando var gået. Alexia gik ned i det dejlige vand der var fyldt halvt op så hun kunne komme helt ned i det, og det dækket den smukke spinkle dog slanke smukke lange krop. Hun så rundt og gjorde sig ren og sagde"orlando!?? du skulle vel aldrig ha forbinding eller noget?"

Orlando stod uden foran døren efter han havde lukket den.
" jo da! " råbte han mens han smilede en lumskt smil.
Han gik dog derefter neden under og stilte sig foran sin pejs.
Han fandt sine tændstikker frem og begyndte at tænde brændet
som lå flot placeret i pejsen.
Han stod og kiggede stirrende på de flammer som tog fat om
brændets bark.
Hans hovede fyldte sig med tanker og minder. Minder om den gang
han drak hele sin familie ihjel.
Hans sult da han blev skabt var ustyrlig. Også fordi han som lille
havde så meget vrede i sig, af mange forskellige grunde.

Alexia så lidt rundt og råbte inden han gik"Årh! ORLANDO!? du skulle vel aldrig ha et eller andet man kan drikke?" hun kiggede rundt og rejste sig og tog håndklæde om den dryppende og våde krop af hendes. Hun bed sig i underlæben og berørte let håret og fik det vredet så det ikke dryppede men hendes krop var våd og fugtig skindende i det?. Hun smilede lidt og humpede lidt ned til orlando og så pejsen og sagde"årh hvor smukt" hun gik stille der hen af og lagde sig som en havfrue på hans tæppe og betragtede pejsen og smilede kært"så smukke flammer og den pejs, waaaaauw" hun havde helt glemt sit tøj oven på og at hun os ! havde ? håndklæde på kun