Endnu et møde//Demetri.

Dato : 22 Oktober.
Årstid : Irl.
Dag : Fredag.
Vejr : Koldt men klart.
Sted : Werclare by.
Tid : 00:30
Påklædning: Lange sorte skinny-jeans, Blodrød top, sort læderjakke, fingerløse nathandsker, militærstøvler.


Alane gik ned gennem gaderne i Werclare, hun havde været på en af de mindre klubber så hun var en smule beruset men det var ikke meget, hun smilede stille mens hun gik i den kolde men klare aften. stille begyndte hun at nynne mens hun balancerede på kantstenen, hun var meget mere glad og afslappet når hun var en smule fuld. Dog var hendes sanser stadig lige skarpe. Hun var bare mere glad og ubekymret.

Demetri sad ude ved et af de mange rasturantes border som var i ewarclare.
Hans humør var vel okay, og på hans brod stod et glas med gemmensigtig væske.

Alane gik ud på gaden hvor der var flere butikker og ting som var åbne. Hun lod blikket glide over gaden. Hun overvejede kort om hun skulle gå på en anden klub eller om hun bare skulle gå hjem. Mens hun tænkte gik hun ned af gaden i hendes egen lille verden.

Demetri prikkede stille til glasset, i det hans finger rørte glasset blev det i samme tyk og rødt. og da han igen slap det blev væsken gemmensigtig og klar.
Demetri smilte over sin opfindelse, og nikkede selvanerkendende.

Hun besluttede sig for at gå videre i byen men stoppede dog kort da hendes øjne lanede på en person hun havde mødt før. Vreden bobblede med det samme i hende. Hævede dog et øjenbryn over det der skete med væsken men ignorerede det så, sukkede og forsatte, hun ville virkelig gerne gå over og pande ham en men anede ikke om det var rigtigt at gøre eller forkert.

Demetri, havde ikke rigtig nogen hukommelse fra den dag han havde mødt Alane, det
eneste han kunne huske var et husk, at hun blev sur, og at han skred.

Hun sukkede stille og gik forbi det bord han sad ved, ignorerede ham så godt hun kunne selvom det var svært, hun knyttede hænderne og hviskede et lavmælt "Igle" mens hun gik forbi ham. Hun var stadig rigtig vred på ham over det han gjorde. Det var nok ret barnligt men hun var ligeglad, han stjal noget hun holdt kært, hendes første kys,

Demetri have stjælet så meget fra piger, og tro mig det var være ting end et kys.
Da duften ramte ham af Alanem, og af varulv, åbnede hans øjne lidt mere end normalt.
Men han sagde intet.

Hun så sig over skulderen, fik et skævt smil på læberne. Hun vendte rundt og gik over og satte sig ved samme bord som Demetri. Hun så på ham og lagde hovedet på skrå "Hey" Hun anede ikke hvad hun lavede men håbede på hævn.

Demetri åbnede svagt sin hånd over glasset, og i det samme fløj glasset over på Alane som blev driv våd.
Dog var det hun blev gemmenblødt af rødt og tykt, ja det var blod.

Alane så arrigt på ham, så så ned på sig selv og viste ikke helt om det var god idé at hun var dækket af blod i en vampyrs nærhver. Hendes øjne fløj igen op på Demetri, stadig lige arrige og en smule dyriske. Dog blev hun siddende.

Demetri smilte lidt og hviskede så imens han bøjede sig frem.
"Det er ikke mig du skal være bange for" han holdte en kort pause, "Det dem"
han pegede nu over på alle dem der sad omkring Dem.
Alle dem der sad ved siden af dem, kiggede dyrrisk om skrapt på Alane.
først nu kunne man se at de også var nattens børn.

Alane så på dem kort men kunne stadig se det. Hendes øjne fandt igen Demetris. Hun så kort ned af sig selv før hun så på dem og så på Demetri. Hun lod noget af blodet søle hendes hånd hvorefter hun tørrerede den af i hans ansigt. Hun så arrigt på ham men følte sig ikke truet af Demitri eller nogen af de andre.

Demetri slikkede det af, og grinte så.
Dem der sad omkring hende var nyer vampyrer som stadig ikke kunne styrre sig med blodlyst.
Demetri skulle bare give et nik og de ville være over hende.

Ribanalon dukkede op i det samme bag Demetri,
hun holdte en finger for sine røde læber, for at Alane, ikke
skulle afsløre hende.

Alane lynede jakken ned som hun havde på, smed så jakken på jorden bag hende. Der var kun blod på jakken så nu havde de ingen grund til at ville have hende mere. Hendes top var en smule nedringet og rød som blod. Hun så på Demetri "Hvorfor gjorde du det?"

Demetri havde sat sig til rette igen, og havde med det samme følt en stærk aura.
Dog Kunne han ikke spore den.
"Fordi"

Ribanalon nærmede sig nu Demetri.
Og sneg sig langsomt frem.

Alane skimtede kort op på kvinden bag Demetri men sagde ikke noget, hun så på Demetri og rullede sine øjne. "Du ved godt du er ret barnlig, ikke?" Hun lagde hovedet på skrå og smilte sukkersødt. "Og desuden er jeg ikke bange for at blive bidt"

"Ved du godt du et barn" sagde han og grab i det samme fat i Ribanalon så hun faldt på ryggen med bordet.
Demetri stod troende over hende men da han opdagede hvem det var satte han sig irreteret ned igen.
"Hvad fanden laver du her" sagde han med en helt anden stemme en mere kold og mandig stemme.

"Ja det ved jeg godt, jeg er ikke voksen endnu" Hun så på Demetri og kvinden som nu lå på bordet. Hun lod sit blik falde op på himmelen, kiggede på stjernerne. Hendes krop var dækket af kuldegysninger men hun nægtede at tage den blodige jakke på igen.

Ribanalon nåede lige at gribe fat i hans håndled, inden hun landte på bordet.
Hun kiggede stift på ham, med sine metalliske grå øjne, som var hendes arv, og som
Demetri delte med hende.
Hun rejste sig med det samme da han slap og virrede lige så irreteret.
"Har jeg ikke lov til at hygge mig" hun smilte køligt til varulven.

Demetri smilte nu også. og kiggede direkte på Alane, med sine lige så metalliske grå øjne som Ribanalons.
"Lad mig præsentere min søster" sagde han og grinte så.

Alane så på de to og trak på skulderne, hun vidste ikke hvorfor hun skulle vide hvem kvinden var, men det var vel også lige meget "Okay" Hun lod sit blik falde på de sultne vampyrer og så på søskende parret igen.

Ribanalon nussede Demetris hår imens hun kiggede på varulven.
"Er det hende du har snakket så meget om " sagde hun grinende.
Hendes smil blev mere provokerende og finger pegende.