indkøb. -Sariel-

han smed svanen lidt væk fra dem. "Altså, mine forlældre døde da jeg var 9 år og så kom jeg på børnehjem og al det der bræk, kan ikke rigtigt huske hvor jeg kommer fra men jeg bor i Sheria nu" sagde han smilede. Han savnede selvfølgelig sine forældre men det var han ovre nu. Han tog koppen og pustede til den.

neo smilte vemodigt. "det lyder slemt." sagde han og besluttede sig for ikke at ville snakke mere om det. han så en smule ned i bordet og løftede koppen op til sine læber. han pustede stille til dampen før han lukkede øjnene lidt i og nippede til kanten.
han blik søgte igen imod sariel.

Sariel smilte en smule, "det er et stykke tid siden nu.. så.. man lære at leve med det" svarede han og tog koppen op til munden, pustede og drake en smule. Han stilte koppen igen. "Hvad laver du i din hverdag?" spurgte han så og smilte roligt imens han rørte rundt i koppen.

han satte forsigtigt koppen fra sig og foldede hænderne på bordet. han nikkede indforstående og betragtede ham. et lille nik kom fra ham. "hmm ikke så meget. det er ikke ligefrem fordi jeg har brug for et job" sagde han og smilte en smule. det var ikke engang løgn, han havde råd til at klare sig de næste par år.

Sariel grinte roligt, "Har du penge nok?" spurgte han så med et dyrisk blik. Måske var det ikke så fedt at snakke om når man ikke kendte hinanden så godt men sådan var Sariel, rent mel lige ud af posen. Nu havde Sariel godt nok heller ikke lige brug for penge men han holdt lav profil, også derfor han boede i en lille flot lejelighed og gik på arbejde hver 2. dag. For hvis der ar noget han ikke kunne tag, så var det folk der blev venner pga. penge.