Et frit sind.

Årstid: Efterår.
Dag: Onsdag.
Dato: 27/10.
Sted: Legepladsen.
Tid: 19.48.
Vejr: Mørkt og koldt. Overskyet.
Omgivelser: Øde. Tilsyneladende er der ikke andre end Eliaz ude.

Eliaz balancerede på kanten af sandkassen med let spredte arme. Hun var iført en let, lyseblå kjole, der øjensynligt var beregnet til sommerens varme. Både de slanke hænder og fødder var bundet ind i bandage, men det så ikke ud til at forhindre hende i at bruge dem. Den unaturligt blege hud stod i kontrast til det lange, kastanjebrune hår, der nåede ned omkring midt på ryggen. En let, ubekymret smil hvilede på de velformede læber, mens de tindrende blå øjne koncentreret var rettet mod jorden et stykke foran hende. Hun morede sig. Hun morede sig præcist som et barn ville gøre det. Gik på line på en sandkasse, og fantaserede sig til resten.

Nick kom stille gåne ned af gaden med rank ryg og et vagtsomt blik i de blågrå øjne men dog også roligt, han var iført sin politiuniform som sad ret godt på hans muskuløse krop som tydligt viste at han trænede og gjorde noget ud af sin krop, han smilede dog let da han roligt skubbe lågen op og gik ind i den lille park hvor legepladsen lå, han betragte omgivelserne og nød at være alene på vagt og bare gå gennem byen for at tjekke om alt var iorden, han lage dog ikke mærke til den unge kvinde men gik blot roligt forbi og begyndte at nynne let, han var idag i ret godt humør og det smitte af de folk han mødte på gaden.

Eliaz stoppede brat op, da hun hørte nogen nynne. En mand, lød det som. Hun sænkede langsomt armene, og løftede hovedet. Så lidt rundt, før hun fik øje på ham. Hun lagde hovedet på skrå, og så ud til at tænke et øjeblik. Så satte hun sig i bevægelser, og fulgte efter ham. Smilet var forsvundet fra hendes ansigt, og havde efterladt et nysgerrigt udtryk i de blå øjne. Gruset på stien knasede let under de bare tæer, dog ikke nær så højt som det havde gjordt hvis hun havde haft sko på. Hun førte den ene blege hånd op til ansigtet, og strøg en forfløjen lok af det brune hår om bag øret.

Nick så lidt rundt imens han gik vidre gennem parken"igen problemer"mumlede han let for sig selv hvorefter han skubbe lågen op og trådte ud på gaden igen, han kørte e´n hånd gennem det blondte korte hår før han stoppe op på fortovet og så lidt rundr da han fik øje på en ungbkvinde bag sig"kan jeg hjælpe dem med noget?"spurgt han høfligt og betragte hende let med et nysgerrigt blik, man ku se at man nok ikke sku spøge med ham for han var fysisk stærk og gav aldrig op i kamp nok også fordi han boskede i sin fritid da det gav en godt fysisk træning og gode muskler som de fleste kvinder falt for.

Eliaz stoppede op, da manden vendte sig mod hende, og lagde hovedet på skrå da han snakkede til hende. Så ud som om hun først skulle overveje hvad han mente. Så rystede hun lidt på hovedet. "Hvorfor spørger du om det?" spurgte hun, og så nysgerrigt på ham. trådte et skridt tættere på ham. Jo, hun kunne da godt se uniformen han havde på, men hun havde ikke den ringeste anelse om hvad den betød. - En af de ulemper der var ved at leve et så komplet isoleret liv som Eliaz havde gjordt. Hun flettede fingrene på ryggen, og betragtede ham med åbenlys nysgerrighed. Studerede hans ansigt, og slugte nærmest hver eneste detalje hendes blik opfangede.

Nick betragte hende letter undrene over hendes svar eller det ku da ikke være et svar vel? han var ret meget itvil men blev dog også nysgerrig så han rømmede sig let"det skal jeg jo"svarede han roligt"jeg gør blot mit arbejde"tilføj han og så godt at hun kom tætter på dog blev han ståne helt roligt og satte sin ene hånd i siden tæt på bæltet, han sendte hende et let smil og tog sit politiskilt op af lommen og vidste det roligt til hende, der var et billede af ham og så stod der hans navn Nick og at han var uddanet på politiskolen.

Eliaz betragtede undrende skiltet, men det gjorde hende nu ikke meget klogere. Udover at det fortalte hende hans navn. "Hvad er dit arbejde?" spurgte hun så, og flyttede blikket fra skiltet og op til hans ansigt. Så spørgende på ham. Egentlig kunne man vel ikke fortænke ham i det, hvis hun troede at hun holdt ham for nar. Alle og enhver vidste jo hvad politi var, og nogenlunde hvad en betejntsarbejde bestod i. Altså bortset fra Eliaz selvfølgelig. Men man kunne vel egentlig heller ikke forvente af hende, at hun skulle vide det, når nu hun aldrig var blevet fortalt det. Kunne man? Nej, det kunne man nok ikke. Men der var som end nok mange, der ville gøre det alligevel....

Nick så nu helt overrasket på hende og lag politiskiltet tilbage hvorefter han folde armne sammen og så betragtne på hende"hvad mit arbejde er?"sag han i et mystisk tonefald før han lo let"jeg holder skam orden her i byen og fange forbryder samt finder stjålne ting"sag han og lo let igen*hvor kommer hun fra*tænkte han hvorefter han kørte en hånd gennem sit hår, hun var enligt ret køn men han blev letter forviret over at hun ikke vidste hvad en betjent laver det burde alle da vide, han ryste let på hovdet og så afvendtne på hende.

Eliaz nikkede lidt, men blev forvirret af hans latter. Hvad var det der var så sjovt?
"Men kan byen da ikke holde orden på sig selv?" spurgte, efter at have tænkt et stykke tid.
Hun kløede sig let på kinden, og så undrende på ham. Hvorfor skulle byen have en til at passe på, for at der var orden i den? Kunne husene måske finde på at flytte rundt på sig selv om natten?

Nick så lidt undrene på hende*hm hun må da komme fra galanstalden*tænkte han men svarede hende dog"nej det kan den ikke for vis ikke politiet var her ville alle butikker blive bestjålet og byen ville være kaos"sag han fast og så lidt rundt for at se om han måske sku gå.

Eliaz nikkede endnu engang, og så tænkende ud. Jo, det kunne sådan set godt give mening... Men det ville jo betyder at der skulle være onde mennesker, der ikke kun ville hinanden godt, mennesker er ikke fulgte de bud der var blevet givet af Gud... Mennesker der var fuldstændig ligeglade med Limbo.. Og med de andre helveder... Det var jo stik imod Eliaz' opdragelse! Det var forkert!... Helt forkert...
Uden et ord satte Eliaz sig igen i bevægelse, og begyndte at gå igen.

Nick så nu orviret på hende fordi hun begyndte at gå nu*hmm*tænkte han men gik så efter hende og kom hurtigt op ved siden af hende"hvor kommer du fra?"spurgte han undrene for hun var da ikke helt normal? hun kendte ikke til politiet og det gjorde hele jorden da ikke? han var i tvivl nu.

Eliaz rettede de blå øjne mod ham. "Hjemmefra." svarede hun roligt, og kløede sig let i håret. Hun tænkte sig om et øjeblik før hun tilføjede: "I Werclare." Hun nikkede kort, og smilede let til ham. Egentlig havde hun bet i en villa lidt uden for Werclare hele hendes opvækst, men hun behøvede vel ikke at gå i detaljer?... Det var lige meget... Hun boede der ikke længere, så det ville jo egentlig ikke være noget han kunne bruge til noget. "Hvorfor spørger du?" spurgte hun, og så interesseret på ham.