Frit-Dead for the crist.

Dag:irl
Dato:irl
Vejr:kuldt, regner, dog måske lidt halv lunt.
Sted:Kirken
Omgivelser: Hun ligger lige foran altert, ikke på altert men på gulvet foran det.
Årstid: Først på Sommeren.
Tid:22.31


Ribanalon lå foran kirke altert, hvor en stor gral stod som hver søndag skulle
fyldes med brandevin, dette skulle være Jesu blod. Hun lå på maven og ansigtet
ned mod stengulvet, der var ikke andre end hende i kirken, Indtil videre. Hun ha-
vde ingen skrammer og intet var kommet tilskade på hende. Dog lå hun svag der
på stengulvet. Hun lå nærmest i en slags søvn, Men!!! Vampyrer sov jo ikke.

Dean havde været der længe. meget længe for over Ribanalon
Var der et kvart loft. Dean Sad der med øjne liggende på hende. han smilede
det havde han ikke set meget længe en vampyr der nærmest sov. hold da op.
han savede faktisk at sove. for det var da noget af det bedste han vidste da han var menneske. men nok om det. det var jo alligevel mange år siden. han hoppede ned og med et knald lændete han på sine to fødder han gik roligt hen til hende. "Er damen træt" spurgte han med et sødt smil. han havde armene over kors-

HUn vendte sig om i det samme og så hun lå på ryggen og støttede så
sine albuer, hun så den nye person. Hun havde aldrig set ham før, og
svarede ham, "Ikke rigtig, jeg er bare så sulte" sagde hun og lod sig falde
ned på ryggen så hun kiggede op i loftet
her så hun nu det stod Dean havde siddet og kigget på hende.
HUn følte sig på en måde pinlig over det, at hun havde været så
sulten at hendes sanser var svage.

Han tænkte hurtigt. "Jamen så bliv liggende kommer om lidt"
Dean var væk lidt efter kom han ind med en ung dame. han havde et smil på sine læber.
bevidstløs var hun så hun ikke havde skreget imens han havde taget hende.
"Her spist" Dean tog fat i hendes hals og lagde pigen ned ved siden af Ribanalon
så hun kunne spise lidt.

Ribanalon havde det ikke så godt så da hun så den unge pige
ligne hun et barn til juleaften der skulle have den allerførst
og største gave. Hun så først på pigen med et smil men det
forsvandt hun vendte blikket mod den fremmede, "HVorfor
hjælper du mig" sagde hun og så undrende på ham som havde
han sagt at han var en abe eller sådan noget. Dog gik øjnene
hurtigt over på pigen igen da hun var utroligt sulten og dette
var som at gå på resturante.

Han så undernede ned på hende. hvorfor skulle han ikke hjælpe hende.
hun var vampyr han var vampyr samme race og hun var da kedelig at snakke med
vis hun bare skulle ligge svag på gulvet. han smilede bare og svarede.
"For at få lidt liv i dig så vi kan snakke sammen uden du ligger og lider" han holdte
en lille pause men sagde så "Også vi begge vampyrer så kan man vel godt hjælpe hinanden"
et smil kom frem på hans læber " Så spis" ..

I det han var færdig med at snakke, svang hun tændernde i
pigen, pigen krop gav små sæt fra sig som om hun led, men
intet kunne sige. Ribanalon drak, og var nogen minutter efter
mæt. Men hun ville ikke stoppe hun ville have overskud af blod i sig.
Og desuden hvorfor skulle hun lade pigen leve, nu hvor hun alligvel
intet kunne mærke, hun smilte imens hun sugede pigens blod ud fra
hende. Pigens blod begyndte at løbe langsommere og langsommere.

Dean smilede. han elskede duften af blod og gift.
for deres tænder var jo giftige. Han gik lidt rundt i kirken og ventede
til hun var færdig så de måske kunne lære hinanden at kende.
han nynnede lidt en melodi. og gik roligt
rundt og rundt.

Ribanalon stod pluselig bag ved ham, pigen som hun havde
spist af var væk. Hun smilede til Dean og så dysert på ham,
"Tak" sagde hun kiggede ham ind i øjnene med sine metalliske
grå øjne, "HVem er du enlig" sagde hun og gik lidt mod ham
så de stod lidt tættere sammen.

Han smilede bare og stod og på en afslappet måde.
med armene over kors , de ene ben stærkt ud og det
andet lige ned. "Jamen det var da så lidt." sagde han med et selvsikkert smil
han bed sig kort i læben da hun kom tætter på ham. "Jeg hedder Dean" han
så kort op og ned af hende. "Hvem er du" spurgte han hende så.

"Jeg er Ribanalon" sagde hun roligt, da hun udtalte sit
navn kom der agsang i hendes sprog, hvis man kendte
sproget så ville man kunne høre at det var russisk, nogen
gange ville man også kunne høre det på når kun bare talte
normalt, Men altid når hun udtalte sit navn kom der agsang
på da det var den korrekte måde at udtalte det.