Skovens dystre mørke

Hun smilte hånligt da hn så hvor hårdt vampyren knyttede hænderne.
"Er du vred lille vampyr?" spurgte hun hånligt og så koldt på hende

''Ja, det er jeg for en gang's skyld''
De var så hårdt knyttede at hun borede sine negle ind i huden men hun kunne ehk' mærke det mindste. Hun så koldt og tomt på hende.

"Så vil du garanteret gerne havde afløb for din vrede, ikke lille vampyr?" forsatte hun hånligt.
Ved at håne vampyren forsøgte hun at fremprovokere et angreb. En risikabel teknik, men den kunne være yderst nyttig

Hende's tænder var klappet godt sammen, og hun kiggede surt på hende.
''Dhu er virkelig virkelig virkelig en dum jæger''
Hun skulede surt til hende, men prøvede at styre sit temperament.

"Og hvorfor så det?" spurgte hun og smilede koldt.

Alt blev spændt i hende's krop og hun kiggede ondt på hende.
''For dhu gør miiq så sur''
Hun skulede ondt til hende igen.

Hun lo stille uden at blinke med øjnene. "Eller også er jeg klogere end du forstår" sagde hun med en overlegen undertone. Hun følte sig ikke synderligt overlegen, men det var vigtigt at virke sådan hvis taktiken skulle virke... Og det så den udtil at gøre fint

Hun hvæsede surt af hende, og prøvede at slappe lidt mere af i kroppen, men det var svære end det lød til.

Hun lo hånligt igen. "Hvad er der galt, lille vampyr? Kan du ikke lide når mennesker er klogere end dig?" hånede hun og smilede. *Jeg vil gøre dig stolt far!* tænkte hun fast. Hun havde aldrig hørt et rosende ord fra ham, og ønskede kun at gøre ham stolt og hævne hans død

Hun prøvede stadig på at styre sit temperament, men det var virkelig svært når hun hånede hende. ''Hold mund'' Skreg hun af hende.

"Hvorfor det? Kan den lille vampyr ikke klare mosten?" lo hun hånligt. *Så nemt det dog er, at gøre dig vred, og blinde dig med den egen vrede* tænkte hun hånligt. Hun smilede og havde hele tiden øjnene rettet mod vampyren.

Hun skulede vredt og hende's hænder rystede.
''Jeg kan sagtens klare det'' Hvæsede hun surt af hende.
*Bliv ved, dhu kan godt* tænkte hun.

"Ih ja, så dygtig du er. Ryster af vrede. At jeg overhovedet tvivlede på at du kunne klare det. Du ser jo ud til at have helt tjek på det hele, lille vampyr" sagde hun højt og sakastisk. Den sidste sætning, nærmest dryppede af hån, og et spottende smil rundede hendes læber da hun sagde det.

Hun rystede stadig, og skulede stadig lige så ondt til hende.''Arg, jeg kan godt klare det'' skreg hun af vrede. Hende's læber skælvede.

"Ja det kan jeg se" lo hun hånligt. "Jeg har da aldrig mødt en vampyr der er så nem som dig!" sagde hun hånligt, og smilede. *Så kom da, hold det ikke inde, angrib mig* tænkte hun lokkende

''Jeg er ehk' nem'' Hun kiggede surt på hende og alt vreden var tæt på at bruse over.
Hun kunne næsten ehk' holde det inde i siq mere og var tæt på at angribe.

"Åh jo du er! Forfærdeligt nem! Du danser efter min pibe og der er intet du an gøre!" lo hun hånligt. Hun kunne mærke at bærgeret var ved at flyde over, og det ikke ville varer ret længe før det ønskede angreb kom.

Hun kiggede på hende med brændende røde øjne.
''ARG'' Skreg hun af virkelig meget vrede.
Hun kunne holde det inde lidt mere, men vis hun som bare hånede hende lidt mere, gik hun amok på hende.

"Uha uha, sikke vred du bliver. Shhh, man må ikke larme så meget om natten. Tænk hvis nu di vækkede et menneske. Det ville jo ikke være sp godt vel? Eller ville det dét, lille vampyr? Ville det være godt med et menneske nu?" hånede hun og smilede over så godt hendes plan virkede. Hun skiftede stille greb om daggerten så hun var klar når angrebet kom.

Hun skulede vredt til hende, og satte så meget kraft i hende's spring imod hende at hun ville vælte med det samme hun ramte hende. ''Det ville være godt med et menneske, men meget bedre med diig'' Svarede hun virkelig vredt.

Hun jog daggerten i låret på vampyren. Hun trak den ud igen og rejste sig op. Hun tog fat i vampyrens hår og rev hendes hoved tilbage, og satte den blodige daggert for hendes strube. "Sig farvel" hviskede hun hårdt i hendes øre og smilede koldt.

''ARG'' hun skreg af smerte.
Hun trak vejret hurtigt og kiggede koldt på jægeren.
Hun holdt sine hænder for knivstikket i låret.

Hun lod blidt eggen bide i vampyrens hud, men kun lige så der gik hul. "Gør det ondt?" spurgte hun hånligt og nød at have overtaget.

Hun klemte hårdt øjnene sammen og prøvede at trække vejret dybt.
''Av'' gispede hun stille.
Det brændte i hende's hals.

Hun lo koldt. "Har din mor aldrig lært dig at du ikke skulle drille dem der er størrer end dig? Ved du hvad? Jeg blev ret sur der i gyden, og det her; det er min hævn. At se dig lide før du dør for min hånd" hviskede hun blidt, og trak forsigtigt daggerten lidt til den ene side, så riften blev lidt dybere