Skovens mørke indre - (Ray)

Omgivelser: Træer osv
Tid: IRL
Dato: IRL
Vejr: Sne, koldt

_________
Éowyn trådte langsomt frem i sneen. Hendes bare fødder var kolde og blå. Hun var meget bange.
'Selvfølgelig!' - tænkte hun. 'Jeg skulle aldrig have taget genvejen gennem skoven.'
Der var uhyggeligt og mørkt. Hun anede ikke hvad hun skulle stille op for skoven var dyb, kold, gudsforladt. Hun havde ikke lyst til at være der længere, hun ville bare væk. En gren knækkede bag hende. Med et gisp vendte hun sig om, men det var bare en hare der havde hoppet forbi. Hun tog sig til hjertet. Det bankede alt for hurtigt. Hun vendte sig om og begyndte at gå igen. Nu skulle hun bare væk.

Ray var på vej ind i den triste skov som han ikke sådan havde set ordenligt før nu den så skræmmende ud men nu ville han se den og han havde fået set det meste og havde hørte at der var andre end ham så han fulde efter hvor lyden kom fra og fik øje på at det var en kvinde som så meget bange ud "hej"sagde han stille og roligt til kvinder for ikke gøre hende mere bange.

Éowyn kom til at skrige. Hun faldt forover da hun hørte stemmen.
"Nej! Lad mig være!" skreg hun og krøb sammen på jorden. Hun kunne se det var en dæmon. Hun vidste ikke om han ville hende ondt eller ej, men en dæmon var en dæmon og risikoen var der altid. Hun rystede over hele kroppen.

Han kiggede på hende og fik det dårlig over at hun var så bange for at se ham selvom han ikke havde gjort hende noget "rolig jeg vil dig ikke noget ondt jeg vil bare hjælpe dig"sagde han og man kunne virkelig godt høre at han ville hjælpe hende på den måde han sagde det på.
Han kiggede på hende