Efteråret rammer også stranden... - Midori

Dato: Irl
Sted: Stranden xD
Årstid: Efterår
Tid: 23.04
Vejr: Mørkt, og koldt

Sandet knasede under føderne, på den spinkle pige. De røde, nærmest glødende øjne var rettet ned mod skyggen, der blev kastet af månen. Hun var nødt til at finde et menneske inden længe... Surt... Artemis havde ellers vænnet sig til tanken om at drikke blod fra mennesker. - Også selvom det betød at hun måtte slå dem ihjel. Dog forsøgte hun for så vidt muligt at undgå at dræbe. Drak sig blot mæt. - Og dertil var hendes evner faktisk en rigtig god hjælp. Et svagt smil krusede de blege læber. Hun havde faktisk ikke været klar over at det ikke var normalt at mennesker havde evner, før hun var blevet sådan rimeligt gammel. Og det var først rigtigt gået op for hende efter at hun var blevet vampyr. Sjovt egentlig. - Hun var vokset op med evnen til at skabe stemmer i folks hoveder, i den tro, at det var ganske normalt at kunne... Men på den anden side, så var der jo heller ikke meget andet ved hende, der var normalt...

Det blå hår fløj let omkring Midoris hoved. Hendes spinkle fingre knugede let til den tynde jakke. Natten var ved rigtigt at falde på og Midori skimtede let vandet. Det havde en mørk farve, der ik lignede den normale blå, der altid var den samme i lyset. Hun gik stille hen af kanten, hvor vandet var tæt på at ramme, men aldrig fik alligevel. Det mindede hende lidt om livet; ligemeget hvor langt du rækker din hånd, vil du aldrig ramme andet end et spejlbilled. Det var ihvertfald hvad hun havde hørt, fra en ukendt gammel mand, der så rimelig fattig og døsig ud, imens han tiggede på gaden.

Lugten af menneske fik Artemis til at dreje hovedet. Hun smilede svagt. Begyndte så at gå mod lugten. Hun kunne ligeså godt få et måltid ud af det, når nu et menneske var skødesløst nok til at gå ned på stranden alene midt om natten. Præcis så skødesløs som hun havde været da hun var menneske.. Og se bare hvad det havde ført til!... Død... Det var hvad det havde ført med sig. Artemis fik øje på skikkelsen med det blå hår. Et let smil bredte sig på hendes læber. Blåt hår... Sjovt...