bare en enkel positiv tanke - Sisca

Dag og Dato: irl
Tid: 14:45
Vejr: der er mørkt og tåget som altid.
Beklædning: Lillia skjorte, med sort slips, sorte stramt sidene jeans, åbenstående sort jakke, sort og hvide nedslidte converse, hætte trukket ned over øjnene.
Omgivelser: træer.. masser af træer.

Fellix var faldte om i skov bunden, ikke at det ikke var medvilje han lå der og frøs men altså han var i det hele tagen faldte om og lå nu og tænkte tingen en enkel gang mere igennem, han prøvede at få styr på alting men det var så svært når man intet kunne huske, han havde fået slette hele sin hukommelse, og det meste af sin personlighed, men han kunne stadig huske ting fra sit gamle liv, eller ikke ting som såden men han følte en hvis trang tila t beskytte folk, folk som han inu ikke kendte, det måtte have noget at gøre med hans fortid, han så op gennem bladene på det regn trunede skyere, det ville snart stå ned, han kunne begyndte at gå ud af skoven men ville aldrig nå det alligevel, så hvorfor forsøge, dog satte han sig op og folede sine ben så han sad i skrader stilling op af et træ, han skruede en smule mere op på sin telefon, så man tydeligt kunne høre den dunkende musik i øret, noget han holdte utrolig meget af.

Sisca gik med langsomme skridt gennem skoven. Hendes hænder var dybt begravet i lommerne på den grå hættetræje. Hætten var slået op og skjulte hendes store lange hår, som var sat op i en lidt sjusket knold, hun havde aldrig rigtig taget sig af hvad andre mente om hendes udseende, hun gjorde aldrig det store ud af det. Hun så op mod skyerne, mellem træernes kroner. Hvorfor var hun overhovedet gået ud? Sænkede de klare blå øjne til jorden et par cm foran hende. Hun frøs sine ben, som kun var beklædt med et par sorte tynde jeans. Hun havde ikke kunne finde noget varmere, da hun uden grund havde besluttet sig for at gå en tur.
Hun lod blikket glide rundt på træerne som hun gik forbi, og sukkede svagt, samtidigt med at hun gravede sine hænder dybere ned i lommerne.

Fellix rettede fraværrende på hætten og skruede enu en tand op da hans ynglings sang spillede for hans indre øre, Skillet - one day too late, han smilte skævt for sig selv og sad og vippede lidt til sangens rytme, han elskede den sang. Han så slet ikke op da der normalt ville kunne høres et par fodtrin ikke så langt der fra, han kunne intet høre og hans blik var så fjernt dybt negravede i tanker. Han havede inu ikke rigtig mødt nogen i byen og derfor kendte han ingen sådan rigtigt, han havde ikke kynttet bånd og ingen venenr fået, men han håbede dog han sbart vilel finde nogen han turde lade komme tæt nok på så der kunne udvikles et venskab han savnede så inderligt kontakt med andre mennesker, ikke bare normla kontakt, men det bånd der var imellem en dreng og hans bedste ven/veninde. Han så ikke op han lod bare tankerne flyde vider,d et var så ensomt at være helt alene i verden.

Sisca dukkede sig under en gren, som stak ud lige foran hende. Da hun rettede sig op igen fik hun øje på en dreng, som lå på den kolde jord. HUn stod et øjeblik og så på ham, det lod ikke til at han var så opmærksom.
Sisca traskede hen mod ham, hun havde endnu ikke rigtig fået snakket med 'normale' folk,efter hun var kommet til byen. Og han så da ud til at være rimelig normal. Hun dukkede ig ind over ham, og smilte venligt. Noget af det lange blondte hår, der havde løs revet sig fra knolden, faldt ud og det var lige præcis så langt at det ikke rørte ham.
"Hej" sagde Sisca og rynkede på næsen, som hun altid gjorde når hun hørte sig selv tale med den spanske accent.

Fellix var loge ved at bryde ud i sang da han opfattede en skikkelse ud af øjnkrogen, han pillede den ene øre telefon ud så han kunne høre hende med stadig lytte til den dejlige musik på samme tid, han sukkede en smule og så op på hende, hun var elegant og et nydeligt syn, mere kunne han ikke sige, for han havde en underlig fornemmelse i sit hjerte når han skulle bedømme andre, havde han mon været forelsket før han havde mistet sin hukommelse? Måske, men var han ikke fri nu? Han kunne jo ingen gang huske han nogen sidne havde kysset en pige, eller håldt en i hånden. Han så atter op på hende og smilte venligt "Goddag frøken" sagde han tydeligt og så hende ind i øjnene.

"Kald mig helere Sisca, jeg føler mig helt gammel, ved at blive kaldt frøken"sagde Sisca smilende, med sin spanske accent og rettede sig op. Hun så ned på ham med et smil på læberne. Han så da egentlig meget flot ud, ikk? Hun viste det ikke rigtig, hun havde aldrig ladt sig kigge nærmere på en dreng. Hendes far havde forladt hendes mor, lige inden hun selv var blevet født, hun ville ikke opleve det samme som sin mor.
Sisca gravede sine hænder så langt ned i sine lommer som det var muligt, mens hun så på ham med et venligt smil.

Fellix så lidt bedømmende på hende, hun virkede lige så tilbage holdene som ham selv, og måske også lige så generet. Han smilte skævt tilbage "Okay så Sisca.. jeg hedder Fellix" sagde han og præsentærede sig selv på den måde, han plagede at give hånd men ikke denne gang, han ville slet ikke nærme sig hende, hun var så.. langt væk selv om hun stod så tæt på. Hans tanker var et andet sted med et, han så sig omkring tøvende han skælvede let over omgivelserne her var så dunteret, han sukkede lidt og slog blikket ned bare for at slå det op igen og kigge på hende, med det mest venlige smil han kunne finde.

Sisca gegældte hans smil og satte sig på hug ved siden af ham.
"Hvad laver du her ude, om man må spørge?"spurgte hun venligt, hvis man hørte godt efter kunne man høre de små udtalelses fejl der var på nógle af de ord hun sagde. Hun kunne altid høre dem og det var også derfor hun hade et sige mange ord af gangen da den spanske accent blev tydeligere.
Hun trak skulderne op om ørene og gravede sine hænder så langt ned i lommerne som det var muligt. Hun var egentlig glad for at han vist ikke var en der gav hånd, for så skulle hun jo have hænderne op i kulden.

Fellix lod sit smil tynde langsomt ud for hvad var der endelig at smile over, han så tøvende rundt på sine omgivelser og ville gerne svare på hendes nu stilte sprøgsmål men han vidste ærlig talt ikke havd han skulle sige, for havd lavede han endelig her ude? Han åbnede munden tøvende og svarede så endelig "Jeg slapper bare lidt af og får tankerne til at hænge sammen" han sagde det som om det lød som en helt aldmendlig ting at lave sådan et dysteret sted som her, men for ham føltes det nu meget normalt, men rigtigt var han her jo fordi der endelig ikke var andre steder han kunne tage hen. Han lagde skam godt mærke til den måde hun talte på, men han kunne jo ikke sige om det bare var ham der talte forkert eller om det bare var sådan nogen snakkede, han havde aldrig hørt andre sprog eller været i andre alnde i sit nye liv så han anede ikke hun talte med spansk accent.

Sisca nikkede og smilte samtidigt "Ja det lyder vel fornyftig"sagde hun med et smil og rejste sig op igen. Hun syntes at det var lidt mærkeligt at gå ud i kulden og ligge sig på jorden for at tænke, men måske virkede det? Hun havde jo ikke prøvet det, så hun kunne ikke vide om det egentlig var mærkligt.
Hun slappede af i skulderne og så ned på ham.

Fellix havde sat sig op for at betagte hende nærmer og til dels fordi det endelig var ret uhøfligt bare at ligge der. Han kom hurtigt på benene, eller i hvert fald så hurtigt man kunne, han rakte hånden frem mod hende imens han børstede skidt og snavs af tøjet med den anden, "jeg hedder Fellix" præsenterede han sig.

Sisca trak sin hånd op i kulden og tog hans "Hyggeligt at møde dig Fellix"sagde hun med en tydelig accent. Hun gav hans hånd et hurtigt klem inden hun slap den igen og gemte sin hånd væk i sin varme lomme. Hun smilte venligt og så kort rundt, mens hun trak skuldrene op til ørene.

Fellix smilede skævt tilbage til hende "også hyggeligt at møde dig Sisca" sagde han og nikkede bekræftende til det han sagde, og klørede sig på højre overarm rimlig ubevidst. Han kiggede væk og lod sit blik glide over omgivelserne. Det var endelige ret uhyggeligt i denne triste skov, alting var jo forladt og livløs mon her over hovedet boede nogen dyr?