Et usædvanligt møde//Alec Cooper.

Dato: 23 december 2011.
Sted: Sheria by.
Vejr: Det er koldt og blæsende, men stjerneklart.
Tid: 22:21


Alane vandrede stille gennem de kolde gader, der var ikke helt menneske tomt endnu eftersom det nu snart var jul. Der skulle lige gøres de sidste nød indkøb og nu var folk så på vej hjem i deres varme stuer og hygge med deres familie. Julen sagde ikke Alane ret meget, hun havde jo ikke nogen at fejre den med så det ar lidt lige meget. Hun trak den tynde trøje tættere omkring sig, hun havde ikke så mange penge men hun klagede ikke, hun havde tag over hovedet og fik mad på bordet så hun kunne klare sig. Hun var i klædt et par mørke tætsiddende ripped jeans, en kropsnær lidt nedringet t-shirt og en almindelig hættetrøje med lynlås i som havde et print af engle vinger på ryggen. Hunstrøg noget af det røde hår ud af øjnene. Der skete ikke særlig meget rundt omkring i dag og det irriterede hende lidt, hun kede sig og ville gerne have noget at lave, skulle hun gå på klub? Hun var ikke helt sikker og forsatte derfor med at gå, ti sidst satte hun sig på en bænk og så op på himmelen, hun følte sig draget af månen og stjernerne. Det havde hun altid gjort og det lå jo nok i hendes natur som varulv.

Alec sad og betragtede gaden og de folk der gik forbi, hans midlertidigt forstærkede sanser opfattede alt, selv ting, som ikke var der. Han sad og stirrede intenst for at finde ud af, hvad der var illusioner og, hvad der var virkelighed.
han hørte nogen sætte sig i nærheden og kiggede sig omkring. han fik øje på en pige ... eller en hund? han blev pludselig i tvivl. han rystede hovedet for at klare tankerne, en pige. han kiggede undrende på hende, prøvede at blive enig med sig selv om hun virkelig havde vinger på ryggen eller om det var endnu en illusion.

Alane lukkede stille sine øjne og nød den kolde vind mod sit ansigt, det r ikke noget hun klagede over på den måde, det var lidt koldt ja. Men hun var jo meget varm blodet og det var hun glad for. Dog åbnede hun sine øjne da hun kunne mærke nogen kiggede på hende. De grønne øjne søgte hen over gaden men så ikke rigtig nogen før hun kiggede ordenligt efter. Der sad en dreng eller mand, lidt ældre end hende. Han havde langt smukt sort hår, hun betragtede ham stille, jo han så nu meget godt ud. Men hun sad ikke tæt nok på til at se om det kun var fra lang afstand eller kort afstand. Hun bed sig let i læben og smilede stille til ham før hun igen lod sine øjne glide op på himmelen igen, lidt efter lukkede hun sine øjne men hendes sanser var skarpe, hun var ikke sikker på om han var farlig eller fredlig.

Nej, hun kunne ikke have vinger. han havde nu betragtet hende i noget tid og dels var var vingerne der kun nogen gange og dels virkede ingen andre til at bemærke dem. han fortsatte med at betragte hende, nød de mærkelige hallucinationer der var omkring hende. hun havde smilet til ham og i et øjeblik kunne han have svoret at det ikke var et menneske, men en ulv, der sad på bænken overfor ham. han smilede til hende, det var et oprigtigt smil, det var ikke svært at være glad når verden strålede i alle regnbuens farver.

Hun åbnede stille sine øjne, han blev ved med at kigge på hende, på et punkt generede det hende og på et punkt gjorde det hende nysgerrig. Hun var mere nysgerrig end generet over det. Hun kiggede på ham og kunne godt fornemme der var noget underligt over ham, han kiggede på hende som om hun var noget hun ikke var, eller i hvert fald noget andet end det man kunne se. Langsomt rejste hun sig op og gik over mod ham. Det var kedeligt at sidde alene og han virkede en smule interesseret i hende, så det kunne vel ikke skade at gå derover?
Hun strøg igen noget af det røde pandehår ud af øjnene.
Hun stoppede op da hun stod foran ham, han var lige så køn som han var på afstand hvis ikke kønnere. Et let smil lå over hendes læber mens hun så ham i øjnene, "Hej jeg hedder Alane". Hun rakte stille hånden ud mod ham og så ham forsat i øjnene med et dejligt smil på læberne.

pigen rejste sig og gik over mod ham, han betragtede hen mens hun gik, nød, hvordan hans nu skarpe øjne så næsten hver detalje og, hvordan han hørte hvert skridt hun tog. da hun rakte hånden frem kiggede han lidt på den, forsøgte at finde nok tilbage til sig selv til at vide, hvordan man var forventet at reagere på en fremstrakt ... flamme? nej ... det kunne ikke passe, hånd. han tog den og trykkede den, det var ikke et ret fast tryk. "hej, jeg er Alec" sagde han, hans stemme var svagt hæs og en lille smule uklar, som om han havde takerne et helt andet sted.

Hun satte sig stille, håbede det var okay og at hun ikke gjorde noget forkert.
Alane så ham i øjnene og lagde hovedet let på skrå, han virkede en smule fra den? Som om han ikke rigtigt var til stede?
Let bed hun sig i læben før hun spurgte, "Er du okay?", hun betragtede ham let og smilte stille, han var nu virkelig køn. Langsomt sænkede hun hovedet og så ned på sine sko, hun var lidt genert og det var hun altid men hun prøvede på ikke at lade det stoppe hende.
Lettere nervøst begyndte hun at pille ved hendes fingre før hun så ham i øjnene igen indtil hun kort lod sit blik glide op på himmelen. Langsomt kløede hun sig på kinden og derefter ned af halsen, efter det lagde hun igen hånden i skødet og så ham igen i øjnene.

Hendes spørgsmål overraskede ham, hvordan kunne hun tro andet. han smilete en smule drømmende, "aldrig haft det bedre" sagde han, en smule mere nærværende nu, men ikke meget. "hvorfor spørger du?" spurgte han, mens han fascineret betragtede hver enkelt bevægelse hun lavede, det var sjovt at kunne se hende så tydeligt, og alligevel sløret af hallucinationer. en ting var formen, det var som om der af og til kom noget ... dyrisk over hende, det var utroligt interessant at betragte.

Hun så ham forsat i øjnene, han virkede ret fra den og på samme tid nærværende. Hun havde ingen anelse om om han var okay eller hvad der var galt med ham. "Jeg spørger fordi du virker lidt fraværende?", hun viftede stille en hånd foran hans øjne og bed sig så lidt i læben. "Har du drukket eller hvad?". Hun smilte stille og pillede igen ved sine hænder. Hun vidste ikke helt om han var interesseret i hendes selskab eller om han bare ville have lov til at stirre på hende. Det var ikke fordi det generede hende, han stirrede ikke på en skræmmende måde men på en nysgerrig måde. Hendes øjne faldt endnu engang på hans hår. Hun havde en stor lyst til at røre ved det, det så så silkeblødt og dejligt ud. Men det ville være upassende og forkert af hende, hun kendte ham jo ikke.

han betragtede hende, igen overraskede hun ham, "jeg tror ikke jag har været mere til stede i lang tid" sagde han, og kunne mærke ren svag irritation over folk der ikke forstod ham. irritationen fortog sig dog hurtigt ved hendes næste spørgsmål, "drukket? nej ... ikke idag" sagde han med et lille meget tilfredst smil. en lille del af ham overvejede stadig om det havde været klogt at sprøjte blodet direkte ind i årene i stedet for at drikke det; men med alle disse vidundere omkring ham var det svært at fokuserer på tvivlen i længere tid ad gangen.

Hun havde ingen anelse om hvad han havde gjort så hun kunne ikke rigtig sætte sig ind i tingene.
Et kort suk forlod hendes læber hvorefter hun igen begyndte at tygge i den, det var en af hendes dårlige vaner.
Mon hun bare skulle lade ham sidde? Han virkede ikke rigtig til at ville have hende der og så alligevel som om han gerne ville. Men hun følte dog at han ikke rigtig virkede interesseret i at snakke men det var også okay. "Okay, jamen så er det vel fint?". Hun smilte et dejligt smil til ham før hun lænte sig tilbage på bænken og så op på himmelen hvorefter hun så lukkede sine øjne, hun trak vejret dybt og nød den kolde luft mod ansigtet, vinden blæste blidt omkring dem og legede let med hendes hår.

han besvarede smilet, hun havde et kønt smil, meget kønnere end de piger han normalt omgiks smil. han så stadig på hende, igen den der følelse af, at hun ikke var det samme hele tiden, der var også noget underligt ved hendes lugt ... pludselig gik det op for ham, hvad grunden kunne være, måske var hun ikke menneske. han kiggede mere indgående på hende nu, prøvede at se forbi hallucinationerne, det var svært. ,åsle en mere direkte metode var bedst, hun virkede ikke umiddelbart farlig. stadig en smule fraværende spurgte han "har du hund?". han regnede med at det var en forholdsvis diskret måde at spørge på.

Hun sad stadig rolig og nød den stille aften som kom krybbende.
Langsomt åbnede hun sine øjne og så på ham igen, hun strøg sit hår ud af øjnene og så ham i øjnene, hun nød nu stadig hans udseende, ingen tvivl om det. Men der var nu stadig noget underligt over ham men hun kunne ikke sætte finger på hvad det var. Hun lod sin tunge glide ud og fugte hendes læber så de ikke blev tørre. Hun vidste godt at i sidste ende ville de blive endnu tørre men hun bekymrede sig ikke om det. Hun lagde hovedet let på skrå og undrede sig lidt over spørgsmålet. "Nej jeg har ikke hund, hvorfor da?".
Hun blev ved med at pille ved sine fingre og så så ned på dem før hun igen løftede blikket og så hm i øjnene, lysten til at røre ved hans hår var der stadig, men hun lod forsat værre.

han sukkede stille, svag irritation, ikke kraftig nok til at reagere på, fyldte ham. han trak vejret gennem næsen, jo der var lidt lugt, det var godt nok svært at være sikker; men stadig ... hvad var det værste der kunne ske? "du lugter bare lidt af hund .." sagde han tænktsomt og fraværende. hun var sikkert varulv, måske en mulig trussel, måske en mulig kunde eller donor, man kunne jo altid håbe.

Hun smilede stille og så ham i øjnene.
Der var ikke meget reaktion fra hende da han sagde hun lugtede af hun udover det mystiske smil som bredte sig over hendes læber. Hun gav ham et drillende blik. Hun havde godt regnet ud at han vidste hvad hun var men der var ikke nogen grund til at bekræfte det med ord. Langsomt lænte hun sig tættere på ham og hviskede stille mod hans øre, "Måske er jeg en varulv, men jeg ved også godt du ikke bare er et ganske normalt menneske" Alane havde aldrig været stolt af at være varulv men hun kunne jo ikke benægte hvad hun var så efterhånden havde hun lært at leve med det.

Alec trak på skuldrene, selvfølgelig ville hun fatte mistanke til et eller andet når han vidste, hvad hun var. "tja ... jeg er mere normal end mange" sagde han sandfærdigt, det var trods alt menneskeæigt blod der flød i hans årer. *for det meste* tilføjede han med et lille smil. nu da hendes race var bekraftet, begyndt en mere forretningsorrinteret del af hans hjerne at arbejde. han ville næppe have behov for at skaffe sig hendes blod, så vidt han vidste holdt aftalen med den der varulveflok stadig.
han satte sig til at betragte hende igen, hun flimrede stadig lidt melllem forskellige former.

Alane lænte sig tilbage og trak sine ben op til sig, hun sad stadig og stirrede på stjernerne.
Han virkede ikke særlig interesseret i hendes selskab så hun burde måske slet ikke være gået herover. Et let suk forlod hendes læber og hun lukkede sine øjne i. "Der er ingen her som er normale, det nægter jeg at tro på". Hun strøg igen sit pande hår ud af øjnene og bed sig let i læben, hun kiggede kort på ham med et let smil før hun igen lukkede sine øjne. Mon man bare skulle gå hjem og kravle i sin egen seng eller skulle man bare nyde det kolde vejr ellers havde hun ikke rigtig nogle idé'er til hvad hun kunne lave.

Alec overvejede hendes konstatering lidt, "tja ... måske, men jeg er da den samme form hele tiden, det er mere normalt end andre" sagde han og kunne ikke stoppe et lille grin. han var i godt humør i aften, næsten glad. med et meget svagt smil fulgte han hendes blik og kiggede på stjernerne, de var vidunderligt smukke set gennem hans skærpede øjne og med magiske glimt som baggrund, han kunne sikkert sidde sådan her hele natten, hvis der altså ikke kom noget bedre. hans øjne blev svagt slørerede mens han betragtede stjernerne.